Smag og tværfaglighed på skoleskemaet

Den tværfaglige smag

Majbritt Pless er lektor på læreruddannelsen i Odense, hvor hun underviser i faget madkundskab. Hun er samtidig ansat i forsknings- og formidlingscenteret, Smag for Livet, hvor hun blandt andet udvikler og afprøver forskellige forløb, der har til hensigt at undersøge, hvordan smag kan anvendes som indgang til læring i flere fag.

Forløbet her er til mellemtrinnet. Det er opbygget over fire temadage, hver bestående af fire lektioner. Hos smagsklasserne var temadagene fordelt over et helt år, men de vil sagtens kunne gennemføres i en temauge eller med kortere mellemrum. I forløbet indgår mål fra fagene madkundskab, dansk, natur/teknologi, matematik og historie. Udover smag indgår fødevaren guleroden, som et gennemgående emne til at binde fagene sammen.

Temadag 1

Pless fortæller, at den første temadag rettede sig mod dansk, madkundskab og natur/teknologi:

"Indholdet har været grundlæggende smagsundervisning, hvor vi har arbejdet med det fysiologiske smagsbegreb. Altså sanserne. Det gjorde vi baseret på elevernes hverdagserfaringer og hverdagsforståelser af smag. Formålet var at lære eleverne noget om grundsmagene, og hvad smagsoplevelser er for noget. Vi har haft fokus på, hvordan man italesætter smag, og hvordan eleverne kan udvikle deres sprog om smag. Her har vi introduceret et fagsprog om smag med udgangspunkt i elevernes egen forståelse, som vi så har prøvet at kvalificere."

Af aktiviteter har klasserne arbejdet med at finde udtryk knyttet til specifikke smagsprøver. De har eksempelvis beskrevet den smagsoplevelse, de fik, når de smagte på en karamel. Her var udgangspunktet deres umiddelbare vurdering og eget hverdagssprog.

Ud fra aktiviteten har de arbejdet videre med at undersøge, hvordan man bruger alle fem sanser, når man smager. De har eksempelvis smagt på bløde chips for at udvikle sprog om tekstur og lære om, at føle- og høresansen også påvirkes, når vi spiser.

Eleverne har også smagt på kanel, mens de har holdt sig for næsen. Når de igen har givet slip, opstår erkendelsen af, at en del af smagen registreres af næsen. Det vil sige erkendelsen af, at lugtesansen er betydningsfuld for smag.

Sidst men ikke mindst har eleverne på første temadag også arbejdet med at beskrive smag gennem forskellige smagsoplevelser, og de er blevet introduceret for de fem grundsmage (surt, sødt, bittert, salt og umami) ud fra et naturvidenskabeligt perspektiv. Dette med henblik på at udvikle et fælles sprog.

Temadag 2

Hovedtemaet på anden temadag var gastrofysik. Pless fortæller:

"Her havde vi sammen med eleverne fokus på, hvordan en gulerod skifter smag og tekstur ved forskellige tilberedningsformer. Omdrejningspunktet var en naturvidenskabelig tilgang til smag. Eleverne skulle opstille hypoteser for, hvordan de troede en gulerod ville forandre sig, når man eksempelvis kogte den, rev den eller stegte den.

Bagefter skulle de bruge smagssansen som et analyseredskab til at vurdere, hvad der rent faktisk skete efter de forskellige tilberedninger. På den måde har eleverne testet nogle naturvidenskabelige hypoteser ved at benytte kroppens sanseapparatet og sammenligne med naturvidenskabelige forklaringer på, hvad der sker under tilberedningerne af gulerødderne. Eleverne bevæger sig på den måde fra et individuelt hverdagssprog over til et fælles fagsprog for tekstur og smag."

De fag, der var i fokus på temadag 2, var natur/teknologi, matematik og madkundskab.

Temadag 3

På temadag 3 skulle eleverne omsætte den viden og de erfaringer, de fik på temadag 2 til praktisk madlavning. Pless uddyber:

"Fra dag to ved eleverne nu, at guleroden eksempelvis ændrer smag, når den bliver kogt, og at teksturen forandres, når den tilmed bliver moset. De ved også, at den taber mere vand, når den bliver revet fremfor skåret i stykker. Eleverne fik til opgave at fremstille en gulerodssalat og gulerodsmuffins. Til opgaven skulle de anvende deres viden om guleroden til at frembringe en selvvalgt tekstur. I opskrifterne har eleverne altså selv skullet vælge, på hvilken måde de ville tilberede guleroden, og hvilken tekstur de ville have."

Som hjælpemiddel fik eleverne en grundopskrift, hvori de fik oplyst, hvor meget gulerod de skulle tilsætte deres salat eller muffins, men det har været elevernes eget valg, hvordan de ville tilberede eller behandle guleroden i retten. Det har eleverne drøftet i fællesskab i deres grupper.

De færdige resultater blev undersøgt og vurderet sensorisk i klassen ved hjælp af det nyerhvervede fagsprog om smag og tekstur.

Temadag 4

Den sidste temadag var rammesat omkring fagene dansk, historie og madkundskab. Dagen handlede om, hvilken rolle smagen har i forhold til at forme opfattelser i vores samfund og skabe fællesskaber.

"Eleverne har skullet reflektere over sammenhængen mellem smag, sprog og kultur. Det har været smag som et kulturelt og socialt fænomen, der har været omdrejningspunktet", fortæller Pless.

Eleverne fik til opgave at drøfte, hvad de ville servere, hvis de fik en bestemt person til middag. De fik eksempelvis udleveret billeder af en sportsstjerne, af Dronningen eller en religiøs person. Eleverne har i den forbindelse bragt deres eksisterende forståelser i spil, hvor de har drøftet og vurderet, hvad de ville servere, hvis Dronningen eksempelvis kom på besøg hjemme hos dem. Det er deres kulturelle forforståelse, de har anvendt i den sammenhæng. På den måde er eleverne blevet opmærksomme på, at vi bruger vores smag til at klassificere.

En anden opgave, eleverne har arbejdet med på den sidste temadag, er at undersøge, hvordan maden er en del af vores sprog. De er blevet introduceret til forskellige ordsprog for eksempel: Græd ikke over spildt mælk eller at bide i det sure æble. Her har eleverne haft til opgave at undersøge, hvilken historie, kultur og betydning, der ligger bag de forskellige ordsprog.

Som den sidste og afsluttende aktivitet på de fire temadage skulle eleverne i grupper fremstille en video- eller lydoptagelse, hvor de blev bedt om at beskrive, hvad smag er. Aktiviteten fungerende samtidig som evaluering for netop at blive klogere på, om eleverne havde fået udvidet deres perspektiver på smag til at omfatte et bredere og mere nuanceret smagsbillede samt sprog for smag.

Læring om og gennem smag

Evalueringerne af forløbet med smagsklasserne viser, at børnene har været engagerede og motiverede for den særlige måde at arbejde med smag på. Gennem arbejdet med smag har børnene fået en faglig interesse og nysgerrighed for de områder, temadagene har behandlet. Det vil sige, at de ikke kun har lært om smag, men også gennem smag. Pless uddyber:

"Smag kan åbne nye indgange til et fagligt stof. Det vækker en nysgerrighed og en interesse i læringssituationerne, når smagen tages i brug. Vi har i forløbet anvendt smag som vejen til læring. Ikke bare i madkundskab men i de andre fag også. Det gør vi med baggrund i en forståelse af, at smag kan være en æstetisk vej til at opnå nye erkendelser. Smag er en vej til at prøve at forstå og begrebsliggøre vores omgivelser."

Gennem forløbet har eleverne tillige lært at møde maden med et åbent sind og at anvende deres smag som et analyseredskab. De har tilegnet sig et fagsprog om sensorik, smag og tekstur til at underbygge den smagsdom, hvormed de vurderer den mad, de møder i deres hverdag.

I Smag for Livets skriftserie om smag, Smag og læring, kan du læse mere om og hente det gratis læremiddel til forløbet

Kreditering

Udviklet som en del af Børne- og Undervisningsministeriets kompetenceudviklingsindsats Maddannelse, Måltider og Sundhed. Læs mere på projektets hjemmeside, styrkmaddannelse.dk

Casen er udarbejdet af Camilla Damsgaard, Lektor ved Professionshøjskolen UCN, Læreruddannelsen i Aalborg i samarbejde med Majbritt Pless, Lektor ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Læreruddannelsen i Odense.