Eksempel fra praksis

Maddannelse på skemaet

Casen giver et eksempel på, hvordan maddannelse og sundhed praktiseres i et forløb i udskolingen på N. Zahles Seminarieskole.

Helle Brønnum Carlsen er lærer på N. Zahles Seminarieskole i København. Derudover er hun lektor ph.d. på Læreruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole, hvor hun underviser i faget madkundskab. Mad og æstetik er det centrale genstandsfelt i Carlsens forskning. Igennem en lang række bøger og i den offentlige debat har hun været med til at sætte maddannelse på dagsordenen.

 

At navigere imellem budskaber

Forløbet, der beskrives her, foregår i en 7. klasse, der i madkundskab arbejder med temaet sundhedsbevidsthed og de fire sundhedsbegreber. Disse fire begreber gennemgås i artiklen Fire sundhedsbegreber til planlægning af undervisning inden for maddannelse og sundhed, der ligesom dette eksempel er en del af projektet Maddannelse i praksis

Ud over madkundskab indgår der også timer fra matematik, da procentregning er en central del af forløbet. Klassen har tidligere i den obligatoriske undervisning beskæftiget sig med kostråd, makronæringsstofferne og simple kostberegninger.

Formålet med forløbet er ifølge Carlsen: ’at eleverne skal lære at navigere i en hverdag med divergerende sundhedsbudskaber, hvor afstanden mellem forbruger og producent bliver stadig større. Derfor har eleverne brug for at tilegne sig redskaber til at kunne vurdere budskaberne på mad- og sundhedsområdet.

 

De fire sundhedsbegreber og frugtkurven

I forløbets opstartsfase fortæller Carlsen om baggrunden for den fælles frugtordning, de har på N. Zahle Seminarieskole. En frugtordning, alle børn er en del af. Eleverne bliver efterfølgende bedt om at begrunde frugtordningen ud fra de fire sundhedsbegreber. Se argumenterne i modellen.

  Negativt - fravær af sygdom Positivt - fravær af sygdom + velvære
Snævert
Livsstil
Du skal spise frugt for at undgå at blive syg.  Du skal spise frugt for at undgå sygdom, og hvis du kan lide frugt.
Bredt
Livsstil og levevilkår
Alle skal spise frugt, og der er forbud mod usunde alternativer. Alle skal tilbydes frugt, og vi nyder og spiser sammen i fællesskab.

 

Herefter finder og undersøger eleverne forskellige sundhedsbudskaber, de møder i hverdagen, for eksempel gennem sociale medier, på nettet, via reklamer fra butikker og på fødevarer. Målet er at identificere, hvilket sundhedsbegreb der ligger bag, og lære at forholde sig kritisk hertil.

I næste del af forløbet skal eleverne undersøge et produkt, der markedsfører sig selv som et sundere alternativ. I dette tilfælde et erstatningsprodukt for fløde. Hensigten er ifølge Carlsen: ’at skabe nysgerrighed omkring fødevarernes oprindelse og sporbarhed med henblik på at kunne foretage etiske, æstetiske og videnskabeligt begrundede valg i forhold til egen og andres sundhed.’

 

Hvad er der mon i?

Eleverne foretager en komparativ undersøgelse af henholdsvis fløde, mælk + maizena og erstatningsproduktet. Alle tre dele anvendes som ingrediens i en sauce med henblik på jævning. Samme base, i form af en fond, anvendes i alle tre undersøgelser for at overholde de naturvidenskabelige undersøgelsesprincipper, hvor kun en variabel testes ad gangen.

Ud over at vurdere produkternes anvendelighed og sensoriske kvaliteter, undersøger eleverne også energifordelingen i produkterne, og hvilke kilder makronæringsstofferne kommer fra. Eksempelvis er fedtet i fløden animalsk, da fløde kommer fra mælk. Det er ved procentberegningerne, at eleverne trækker på deres matematiske faglighed.

Derudover drøfter Carlsen også med eleverne andre vurderingskriterier, der har betydning for sundhed i en bred forstand. Eksempelvis om fødevaren er bæredygtig, brug af tilsætningsstoffer, hvor produktet er produceret og under hvilke forhold. Overvejelser over det kulturelle aspekts betydning for vores præferencer diskuteres også.  

Samme aktivitet kan foretages med andre produkter. Eventuelt i forbindelse med et besøg i et supermarked, hvor eleverne selv går på opdagelse blandt sundhedsbudskaberne i fødevarejunglen.

 

Hvad lærer eleverne?

I forbindelse med den komparative øvelse fortæller Carlsen, at eleverne er overraskede over indholdet i de respektive produkter. Særligt erstatningsproduktet, som indeholder palmefedt og en række tilsætningsstoffer, forbløffer. Det gør sig både gældende i smag, indhold og energisammensætning. Netop energiindholdet har fået flere elever til at stille sig undrende over for, at produktet opfattes som et sundere alternativ. Her fremhæver Carlsen, at ’eleverne opfatter det som snyd, og det er netop dette kritiske blik på fødevarerne og viden om ingrediensernes sporbarhed, der giver mulighed for at stille spørgsmål og træffe begrundede valg.’ 

I dialogen om, hvilket af produkterne der er sundest, bliver eleverne opmærksomme på, at sundhed afhænger af mange forskellige parametre. Kostrådet ’Spis varieret’ udtrykker pointen i, at sundhed er en kompleks størrelse, og at maden altid må ses i en større sammenhæng.

På baggrund af deres undersøgelser er eleverne som afslutning på forløbet med til at formulere nogle gode sundhedsråd i forhold til mad. Her er eksempler på de råd, Carlsen har lavet sammen med klassen:

  • Kend fødevarens oprindelse
  • Spis så tæt på fornuftig forarbejdning og oprindelse som muligt
  • Spis med nydelse, og spis varieret

 

Kreditering

Udviklet som en del af Børne- og Undervisningsministeriets kompetenceudviklingsindsats Maddannelse, Måltider og Sundhed. Læs mere på projektets hjemmeside, styrkmaddannelse.dk

Denne artikel er udarbejdet af Camilla Damsgaard, Lektor, Professionshøjskolen UCN, Læreruddannelsen i Aalborg i samarbejde med Helle Brønnum Carlsen, Lektor ph.d., N. Zahle Seminarieskole og KP, Læreruddannelsen

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.