Artikel

Hvad er bæredygtighed?

Denne artikel giver et indblik i, hvordan en holistisk forståelse af bæredygtighedsbegrebet kan være central for eleverne, når de arbejder med problemstillinger knyttet til bæredygtighed.

Et holistisk bæredygtighedsbegreb i undervisningen

Der findes ikke en entydig definition på begrebet bæredygtighed, fordi mange elementer vejer forskelligt, er i modstrid med hinanden eller i hvert fald påvirker hinanden.

Når vi alligevel skal forsøge at begribe og definere bæredygtighed, kan vi skele til Brundtlandrapporten fra 1987, hvor problematikker i relation til bæredygtighed for første gang blev italesat på global plan af FN’s Verdenskommission for Miljø og Udvikling. I rapporten defineres bæredygtighed som det at skabe en udvikling, ’(…) som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.’ (Miljø- og Fødevareministeriet 2020).

Bæredygtighedsbegrebet i Brundtlandrapporten er holistisk og sætter bæredygtighed på programmet i et globalt perspektiv. Det holistiske viser sig gennem en forståelse af bæredygtighed, der både vedrører miljøet, det sociale og det økonomiske i samfundet. Et holistisk bæredygtighedsbegreb indebærer således en sammentænkning af de tre områder, og det kræver, at der tænkes i helheder.

Begrebet bæredygtighed rummer mange parametre, for eksempel klima, miljø, biodiversitet, spildevand, arealanvendelse, resurseudnyttelse, affald/madspild og mange flere. En bæredygtig måde at producere og forbruge mad på betyder eksempelvis, at vi bruger naturens resurser, sådan at de nuværende generationers behov for mad opfyldes uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare. 

© Astra (2020)

Modellen her illustrerer, hvordan de tre kerneområder i bæredygtighed væves ind i hinanden.

I en undervisningssammenhæng er det væsentligt, at eleverne på sigt lærer at forstå bæredygtighed ud fra alle tre dimensioner. Det er nødvendigt for at kunne gøre sig refleksioner over, hvordan de tre dimensioner påvirker hinanden. Dertil er indsigt og forståelse for sammenhænge en forudsætning for at formulere visioner og forandringsstartegier (Jensen 2017). Altså er de tre områder centrale at forstå, hvis eleverne skal arbejde med løsningstrategier inden for problemstillinger, der vedrører bæredygtighed. 

Modellen viser, at bæredygtige løsninger er afhængige af forskellige parametre, og samtidig er de ofte komplekse. Eksempelvis vil løsninger, der vedrører sociale og økonomiske forhold, skulle vurderes i forhold til, om de er retfærdige. Løsninger, der inkluderer det miljømæssige og sociale perspektiv, vil blive vurderet ud fra, om de er acceptable. Og sidst men ikke mindst vil løsninger, der tager hensyn til økonomiske og miljømæssige forhold, blive vurderet i forhold til deres gennemførbarhed.

I princippet er det nødvendigt at vurdere mulige løsninger på bæredygtighedsproblematikker ud fra alle tre parametre, hvis bæredygtighed betragtes ud fra det holistiske bæredygtighedsbegreb. 

Lad os se på et eksempel, der viser kompleksiteten i de valg, vi som mennesker står i, når vi gerne vil forholde os til spørgsmål om bæredygtighed. Du står i supermarkedet og vil gerne handle bæredygtigt. I økologisk produktion anvendes der ikke sprøjtegifte, og produktionen tager hensyn til naturen og vægter dyreetik. Men de økologiske æbler, som butikken udbyder, er transporteret hertil fra Sydamerika. Hvorimod de danske konventionelle er produceret lokalt.

På samme måde kan den konventionelle kaffe være Fairtrade-mærket. Det vil sige, at der er taget hensyn til særligt den sociale og økonomiske bæredygtighed i produktionen. I modsætning hertil er butikkens udvalg af økologisk kaffe ikke Fairtrade-mærket. Der findes også en budgetkaffe uden mærker, der er prismæssigt koster under det halve.

Eksemplerne ovenfor viser simple fødevarer. Det bliver endnu mere komplekst, når vi ser på halv- eller helfabrikata produkter, der ofte er sammensat af flere forskellige fødevarer. Har du eksempelvis overvejet, hvor melet i dit rugbrød kommer fra, og hvordan det er produceret? Eller hvad med de flåede tomater på dåse?

Så hvad er det rigtige valg i forhold til bæredygtighed? Et helt endegyldigt svar er svært at finde, og det må være op til den enkelte at skabe fornuft og balance i de valg, man træffer. Men for at kunne gøre det, er det centralt at have en viden og erfaring, der giver muligheden for at kunne træffe valg på et kritisk, begrundet og oplyst grundlag. Eksemplerne ovenfor viser lige præcis, hvorfor bæredygtighed er et vigtigt tema på skoleskemaet.

Læs mere om bæredygtighed og få ideer til arbejdet med mad og verdensmål i artiklen: FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling

 

Kreditering

Udviklet som en del af Børne- og Undervisningsministeriets kompetenceudviklingsindsats Maddannelse, Måltider og Sundhed. Læs mere på projektets hjemmeside, styrkmaddannelse.dk

Artiklen er udarbejdet af Camilla Damsgaard, Lektor ved Professionshøjskolen UCN, Læreruddannelsen i Aalborg i samarbejde med Mette Nicoline Rehhoff Auning, Adjunkt ved UCSYD, Læreruddannelsen i Haderslev


Astra (2020). Uddannelse for bæredygtig udvikling. www.astra.dk [15.04.2020] https://astra.dk/ubu

Miljø- og Fødevareministeriet (2020). Hvad er bæredygtig udvikling? www.mst.dk [15.04.2020]


Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.