Artikel

Handleplan for maddannelse, måltider og sundhed

For at styrke det pædagogiske arbejde med maddannelse, måltider og sundhed, kan lærere og pædagoger i samarbejde med skolens øvrige aktører udvikle en handleplan for netop disse områder.

Politik og handleplan

En handleplan kommer med konkrete bud på, hvordan en skoles politik på mad- og sundhedsområdet omsættes til handlinger, som sammen kan løftes på skolen.

Forskning viser, at en kobling mellem sundhedspolitik og sundhedspædagogik kan have en synergieffekt i forhold til sundhedsfremme (Husby 2013). Sundhedsundervisning er en vigtig forudsætning for sundhedsfremme i skolen. I relation til maddannelse, måltider og sundhed er målet med en sundhedsfremmende undervisning, at eleverne udvikler deres kompetencer til at kunne håndtere sundhedsmæssige problemstillinger på en kreativ, bæredygtig og social ansvarlig måde (Nordin, Madsen & Simovska 2015).

Men hvad er forskellen mellem en politik og en handleplan egentlig? Begreberne anvendes til tider synonymt. Der er dog en forskel ved, at en politik ofte tydeliggør en rækker principper, målsætninger og værdier for det sundhedsfremmende arbejde, mens en handleplan omsætter politikken til handling, for eksempel gennem svar på spørgsmålene:

  • Hvad skal der gøres?
  • Hvem skal gøre det?
  • Hvordan skal det gøres?
  • Hvornår skal det gøres?
  • Med hvilke begrundelser gør vi hvad, hvordan, hvornår og sammen med hvem?

(Sørensen 2007 s. 28)

Når først en handleplan er udarbejdet, må den jævnligt tages op til revision på baggrund af de erfaringer, der gøres på skolen. Handleplanen kan være dynamisk og inkludere nye tiltag. Den kan betragtes som et redskab i en aktionslæringstilgang, hvor læreren eller pædagogen i samarbejde med kolleger udvikler sin egen og skolens praksis med henblik på at etablere de bedste forudsætninger for elevernes læring og dannelse.

 

Indhold i handleplanen

En handleplan kan vedrøre de mere uformelle områder af skolens hverdag, eksempelvis hvordan bevægelse, trivsel og måltider styrkes i skolens frikvarterer. Men en handleplan kan også vedrøre skolens faglige og dannelsesmæssige sigte. For eksempel hvordan man arbejder med maddannelse i henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Eller hvordan skolens timeløse obligatoriske emner, herunder sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, forvaltes på de enkelte klassetrin.

En handleplan for sådanne områder kan være med til at sikre, at målsætninger og værdier i forhold til maddannelse, måltider og sundhed bliver implementeret, og at ansvaret bliver fordelt. Desuden er det oplagt at gøre sig overvejelser over progression på de enkelte klassetrin og oplagte muligheder for tværfaglige samarbejder.

 

Underviserens rolle?

Som enkelt lærer eller pædagog kan det være vanskeligt at skabe organisatoriske eller kulturelle ændringer på skolen. Men sammen i teams med ledelse, skolebestyrelse, forældre, elever og øvrige aktører på skolen er der gode muligheder for at etablere gunstige betingelser for at styrke god måltidspraksis, sundhed og maddannelse.

 

Politik, principper og handleplaner for måltidet

Fødevarestyrelsen har udarbejdet et materiale, der kan inspirere til, hvordan man kan skabe gode rammer omkring mad og måltider på skolen ved hjælp af handleplaner. Materialet sætter fokus på vigtigheden af at involvere alle aktører på skolen. For at skabe ejerskab til skolens måltidskultur må der skabes fælles mål og værdier mellem lærere, pædagoger, ledelse, forældre, elever, skolebestyrelse, køkkenpersonale og andre relevante aktører, der har med skolens mad- og måltidskultur at gøre (Miljø- og Fødevareministeriet 2020).

I materialet findes konkrete redskaber til at igangsætte en proces med at omsætte kommunens eventuelle sundhedspolitik på børne- og ungeområdet til en lokal måltidspolitik.

Materialet findes på Miljø- og Fødevareministeriets side altomkost.dk

 

Kreditering

Udviklet som en del af Børne- og Undervisningsministeriets kompetenceudviklingsindsats Maddannelse, Måltider og Sundhed. Læs mere på projektets hjemmeside, styrkmaddannelse.dk

Artiklen er udarbejdet af Camilla Damsgaard, Lektor ved Professionshøjskolen UCN, Læreruddannelsen i Aalborg.


Husby, I. (2013). At etablere sunde mad- og måltidsvaner - perspektiver fra folkesundhedsvidenskaben. I Benn, J. (red.) (2013). Børn, ernæring og måltider - tværdaglige perspektiver. København: Munksgaard s. 217-234

Miljø og Fødevareministeriet (2020). Politik, principper og handleplaner.  www.altomkost.dk [14.04.2020] https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/kommuner-skoler-og-institutioner/skoler/politik-principper-og-handleplaner/ 

Nordin, L. L., Madsen, K. D. & Simovska, V. (2015). Sundhedsfremme – fra politiske intentioner til didaktisk praksis i folkeskolen. I Simovska, V. Pedersen, U., Jensen, J. M. & Broström, S. (red.) (2015). Sundhedspædagogik og sundhedsfremme i dagtilbud og skole. Praktisk guide til en helhedsorienteret indsats. København: Dafolo s. 173-181

Sørensen, K. (2007). Politik for mad og måltider i daginstitutioner og skoler – et inspirationsmateriale til teori og praksis. Videncenter for sundhedsfremme, CVU Sønderjylland


Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.