Forløb

Bæredygtig madlavning med råvarer fra havet

Mellemtrin: Et tværfagligt undervisningsforløb for madkundskab og natur/teknologi med inddragelse af FN’s Verdensmål 12 ”Ansvarligt forbrug og produktion” og Verdensmål 14 ”Livet i havet”.

Forløbet er henvendt til undervisningen i madkundskab og natur/teknologi på mellemtrinnets 6. klassetrin

Anslået tidsforbrug: ca. 10 - 12 lektioner

I havet er der mange uudnyttede resurser, som vi kan høste på en bæredygtig måde. Resurserne er let tilgængelige og gratis. I dette tværfaglige forløb kan eleverne arbejde med opskrifter, der bruger ingredienser fra havet, såsom tang, rejer og strandkrabber. Undervisningen kan give eleverne viden og erfaring om bæredygtig udnyttelse af havets resurser. 

Forløbet har til formål, at eleverne opnår viden og færdigheder omkring havet og nogle af de råvarer, der kan bruges som fødevarer. Der er fokus på at høste tang og fange krebsdyr, og gennem iagttagelse af, hvordan råvarer håndteres og præpareres, er det hensigten, at eleverne efterfølgende opnår håndværksmæssig træning i håndtering af råvarer.

Projektet kan afsluttes med en fælles kogebog med opskrifter, artsbestemmelser, billeder og fortællinger om mad fra havet.

 

Forudsætninger, form og indhold

Forløbet kan starte op i madkundskab og N/T, hvor eleverne introduceres til temaet omkring havet og bæredygtig udnyttelse af havets resurser. Gennem samtaler kan eleverne finde ud af, hvad de ved om lokale råvarer fra havet og brug af disse råvarer.

Undervisningen kan lægge op til, at eleverne gennem deres egne oplevelser og nysgerrighed får ideer til ingredienser fra havet, som de kan bruge til madlavning. Selvfølgelig med vejledning fra læreren eller en naturvejleder.

Forløbet består af tre faser og er sammensat med udgangspunkt i den didaktiske firfeltsmodel for virksomhedsformer. Modellen findes i artiklen Virksomhedsformer som didaktisk redskab. Modellens grundlæggende ide er at lade sansebetonede og æstetiske aktiviteter åbne et emne i undervisningen i samspil med analytiske og begrebslige aktiviteter.

Forløbet indeholder en ekskursion til stranden for at samle råvarer. Alternativt kan eleverne tilberede råvarerne over bål ved stranden på en såkaldt strandsafari. Det vil sige, at forløbet kan indgå som Åben Skole eller udeskoleaktivitet.

I redskabet Tre trin i planlægningen af åben skole-aktiviteter gives der inspiration til Åben Skole og planlægning af ekskursioner

 

Tilrettelæggelse

Forløbet lægger op til en inde-ude-inde struktur. I relation til ude-delen kan det overvejes, hvordan stedet skal anvendes som læringsrum. Hvilke artefakter er på stranden, som kan bidrage til elevernes læring? Hvordan anvender eleverne kroppen i læreprocessen, og hvilke æstetetiske oplevelser kan eleverne opnå på stranden? På hvilken måde skal eleverne samarbejde? Hvilket fagsprog er i fokus? Og er der en særlig kultur for opførsel på stranden? 

I forbindelse med ekskursionen til stranden kan læreren desuden overveje, hvordan eleverne kan forberedes på besøget. Det kan være en god ide at lave aftaler om: fælles spilleregler, ansvar for materialer, samarbejde i grupper, fælles mødested og tidspunkt.

Til ekskursionen kan følgende materialer medbringes: Spande, fiskenet, plastikposer godkendt til fødevarebrug, stofnet, lup, bestemmelsesnøgler og evt. waders.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, inden forløbet gennemføres:

  • Hvilke virksomhedsformer inddrages i forløbet? Hvorfor og hvordan?
  • Hvordan forberedes eleverne på ekskursionen?
  • Hvilke informationer skal sendes til forældre om ekskursionen? For eksempel informationer om madpakker, drikkedunk, påklædning, fodtøj, skoletaske og så videre.
  • På hvilken måde skal eleverne samarbejde i forløbet?

 

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i tre faser.

 

Fase 1: Forberedelse til besøg på stranden

N/T

Forløbet kan indledes med en introduktion til forløbets formål, så elevernes forudsætninger og begrebsforståelse afklares:

”Stranden som levested; ebbe og flod/tidevand. Krævende levevilkår for strandens organismer”.

Hernæst kan læreren holde et mindre oplæg om stranden med fokus på, at eleverne tilegner sig viden gennem analytisk forståelse. Der er meget få levesteder, der er mere skiftende og krævende med hensyn til andre fysiske faktorer end stranden. De organismer, der lever her, skal modstå mange og store variationer i miljøfaktorer. Hvilke forhold påvirker organismernes levevis ved stranden (saltholdighed, temperatur, strømforhold, lys)? Hvordan ser strandkrabben ud? Karakteristika, reproduktion og livsstil?

Til sidst kan læreren lave en fælles opsamling med klassen - for eksempel via Padlet.

 

Madkundskab

Formålet her er at facilitere elevernes valg af, hvilke madretter de vil tilberede i forbindelse med fase 2. Eleverne kan undersøge, hvilke nationale/lokale traditioner der er for tilberedning af krabber, rejer og tang ved at interviewe forældre og bedsteforældre eller lokale fiskere. Her vil der være fokus på analytisk forståelse og kommunikativ deltagelse.

Valg af opskrifter kan koordineres med det overordnede tema ”bæredygtige råvarer fra kysten”. Desuden kan eleverne undervises i hygiejne og ernæring jævnfør Fælles Mål for madkundskab.

Der kan ligeledes fokuseres på bæredygtighedsbegrebet og på, hvordan man kan fange krabber, rejer og sanke tang bæredygtigt. Kan strandkrabben indeholde algegift, og hvornår kan vi samle krabber og rejer? Hvad er spiseligt/ikke spiseligt på strandkrabber og rejer?

 

Fase 2: Ekskursion til strand

Klassen kan tage ud og samle tang, fange krabber og rejer. Læreren kan medbringe spande eller store fryseposer til at opbevare klassens høstede tang samt fangst af rejer og krabber.

Hernæst kan hver gruppe få udleveret et stofnet, som kan komme med i vandet. Grupperne kan opbevare den samlede tang i disse og til sidst sortere tangen efter typer i klassens spande eller fryseposer. Når tangen sorteres, kan gruppernes høst gennemgås og godkendes, så det sikres, at der ikke er forkerte planter imellem.

Under ekskursionen kan der således både arbejdes med analytiske, æstetiske og kommunikative virksomhedsformer.

Alternativt kan klassen tilberede råvarerne over bål på stedet. 

 

Fase 3: Efterbearbejdning på skolen

På skolen kan eleverne gennemgå de samlede råvarer. I klassen kan læreren facilitere en smageøvelse med tang.

I denne del af forløbet kan der lægges vægt på at lære smagen af tang at kende, da det ikke er en råvare, vi traditionelt bruger i vores madkultur. Derfor kan nogle elever have modstand mod at smage.

Den første smageøvelse er ment som at være første møde med smag og konsistens af tang. Eleverne kan derfor prøve at beskrive, hvad de oplever, mens de spiser. Der arbejdes på den måde både med virksomhedsformerne ”æstetisk oplevelse” og ”analytisk forståelse”. Klassen kan derefter gå i køkkenet og tilberede retter med tang og krebsdyr. Her vil fokus være på håndværksmæssigt og æstetisk arbejde.

Ideer til retter:

  • Krabbesuppe af egen fangst
  • Krabbepasta
  • Tangchips
  • Krydderurter/tangpesto
  • Grillede rejer med hjemmelavede horn
  • Tangboller.

Herunder gives eksempler på, hvilke andre aktiviteter der kan arbejdes med i såvel natur/teknologi som madkundskab efter ekskursionen.

 

Madkundskab

Undersøg f.eks. produktet fra krabber, der er købt i nærbutikken.

Følgende spørgsmål kan undersøges:

  • Pris (kr.) pr. kg?
  • Hvad er næringsindholdet i strandkrabber og rejer?
  • Hvor kommer krebsdyrene fra? Oprindelsessted/land?
  • Hvor mange kilometer har produkterne tilbagelagt?
    • Lav f.eks. et kort over rejsen
  • Spørgeundersøgelse/interview: Samle information om, hvem der samler/køber krabber og rejer
  • Sammenligning af købte produkter af krabber og rejer med selvsamlede rejer og krabber. Eleverne kan overveje følgende i deres sammenligning: Smag, pris, produktion, bæredygtighed, tilgængelighed
  • Emballage: Hvordan er krabberne pakket, og hvor er emballagen fremstillet?

 

N/T

Eleverne kan indrette et akvarium til nogle af de indsamlede rejer og krabber. Eleverne kan løse opgaver af følgende karakter individuelt eller i grupper. 

Undersøgelse af strandkrabber og rejer:

  • Beskriv udseende
  • Hvordan bevæger de sig? Hvordan er deres fysiologi tilpasset deres levevis?
  • Hvordan er deres adfærd i forhold til bytte og rovdyr? Hvordan trækker de vejret?
  • Hvilken føde kan krabber bedst lide?
    • Observer krabberne hvad foretrækker de?
    • Knuste blåmuslinger
    • Andre muslinger
    • Stykker af frisk fisk el. tørret fisk

 

Evaluering:

Klassen kan lave en fælles kogebog med opskrifter, billeder og fortællinger om råvarer fra havet.

Følgende spørgsmål kan anvendes i evalueringen med eleverne:

  • Hvordan ser retterne ud? Ser de anderledes ud, end I havde forestillet jer? Ligner det noget, som I allerede kender?
  • Hvordan smager det? – surt, sødt, salt, bittert, umami?
  • Har jeres viden om, at det er krebsdyr og tang indflydelse på, hvordan I synes, det smager? Hvorfor?
  • Hvad ved I nu om råvarer fra havet?
  • Hvordan kan råvarer fra havet anvendes i et bæredygtighedsperspektiv?

Der kan efter gennemførelse af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

  • Hvordan bidrager forløbet til, at eleverne oplever sammenhæng mellem bæredygtighed og råvarer?
  • I hvilket omfang lykkedes det at knytte viden om biodiversitet og økologi i havet sammen med, at høst af naturresurser skal ske på en fornuftig og varieret måde?
  • Hvordan kunne det tværfaglige samarbejde mellem fagene madkundskab og N/T bidrage til en større forståelse af bæredygtig udvikling af havets resurser?
  • Kan erfaringer fra at bruge udvikling af opskrifter koblet med fakta om råvarer i en kogebog bruges i fremtidig planlægning i forhold til:
    • arbejdet med andre tværfaglige emner?
    • organisering af undervisningen?

 

Kreditering

Udviklet som en del af Børne- og Undervisningsministeriets kompetenceudviklingsindsats Maddannelse, Måltider og Sundhed. Læs mere på projektets hjemmeside, styrkmaddannelse.dk

Forløbet er udarbejdet af Mette Nicoline Rehhoff Auning, Lektor ved UCSYD, Læreruddannelsen i Haderslev i samarbejde med Camilla Damsgaard, Lektor ved Professionshøjskolen UCN, Læreruddannelsen i Aalborg

Siden er opdateret 18. august 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.