Forløb

Anmeldelser af skolemad

Mellemtrin og valgfag: I dette forløb arbejdes der med skolemaden som en didaktisk aktivitet i forbindelse med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab samt madkundskab.

Forløbet er henvendt til undervisningen i madkundskab på mellemtrinnet, men det kan med fordel gennemføres i valgfaget i udskolingen.

Anslået tidsforbrug: Ca. 4 – 6 lektioner.

Forløbet tager udgangspunkt i en konkret sansemæssig smagsoplevelse med skolemaden på egen skole, der kan danne afsæt for at få eleverne i dialog omkring skolemad og rammer for måltiderne på egen skole. Forløbets udgangspunkt er dermed videns- og færdigheds området "madens æstetik" under kompetenceområdet madlavning samt arbejdet med sproglig udvikling.

Forløbet, som understøtter mål fra både sundsheds- og seksualundervisning og familiekundskab, madkundskab og dansk, kan med fordel også gennemføres i tværfaglige samarbejder med dansk, hvor eleverne udfordres yderligere i at skrive anmeldelser af skolemaden på egen skole.

Forudsætninger, form og indhold

Forløbet tager udgangspunkt i skolemaden – den mad, eleverne for eksempel kan købe i skolens kantine, skolebod eller anden madordning.

Forløbet består af tre faser, der er sammensat med henblik på at skabe variation i både undervisnings- og arbejdsformer. Der kan både indgå sansemæssige oplevelser i form af konkrete smagsoplevelser med skolemaden, kommunikative aktiviteter, hvor eleverne kan diskutere og udtrykke sig såvel skriftligt som mundtligt om deres undersøgelse og vurdering af skolemaden og kreative processer, hvor eleverne kan udtænke konkrete forslag til forbedringer af spisemiljøer på egen skole.

Tilrettelæggelse

I forløbet lægges der op til, at eleverne undersøger, evaluerer og udtrykker sig om skolemaden. Der lægges også op til, at eleverne afprøver forskellige rammer for spisning i skolen og selv udvikler nye bud på spisemiljøer på skolen.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, inden forløbet gennemføres:

  • Hvad skal der til for, at klassen får en fælles oplevelse med den skolemad, der er til rådighed på skolen? Skal det bestilles på forhånd? Hvem dækker udgifter for måltidet?
  • Hvordan kan de køkkenprofessionelle, som tilbereder maden til eleverne få indblik i elevernes oplevelser og vurderinger af skolemaden?
  • Hvordan kan skoleledelse, skolebestyrelse eller andre relevante aktører gøres nysgerrige efter at få indblik i elevernes forslag til ændringer af skolemaden og skolens spisemiljøer?

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i tre faser.

Fase 1: Hvad er en anmeldelse?

I forløbets første fase kan en klassedialog tage afsæt i elevernes allerede eksisterende viden om anmeldelser. Der kan drøftes: Hvad er en anmeldelse? Hvad kan anmeldes? Hvad er en god/dårlig anmeldelse? Hvorfor anmelde?

Herefter kan læreren præsentere eleverne for forskellige restaurantanmeldelser skrevet af professionelle anmeldere, hvor en kan udvælges til nærmere undersøgelse. Halvdelen af klassen kan lede efter positive sproglige udtryk, mens de andre leder efter negative.

Bagefter kan eleverne gå sammen i par og drøfte, hvad de har fundet ud af. De kan tale om, hvad der er karakteristisk for sprogbruget, der beskriver hhv. positive og negative oplevelser med mad. Ordene kan noteres på plancher eller en padlet til senere inspiration, når eleverne selv skal forfatte anmeldelser.

Bagefter kan eleverne undersøge teksten med henblik på at identificere, hvilke forhold der er til grund for vurderingen. For eksempel atmosfære, maden, service, betjening, selskabet og så videre. Eleverne kan også sammenligne den professionelle anmeldelse med anmeldelser fra private på eksemåelvis Trip Advisor.

Fase 2: Smag på skolemaden

I fase to kan eleverne gå på opdagelse i skolens bod eller kantine med henblik på selv at udarbejde en madanmeldelse. Inden besøget kan en klassedialog handle om, hvad eleverne kan være opmærksomme på, når de skal vurdere maden. Det kan være madens smag og tekstur, sundhed/lødighed, atmosfæren, betjeningen, anretning. Drøft eventuelt også hvem anmeldelsen skal skrives til.

I boden kan eleverne vælge forskellige måltidsløsninger, som spises i fællesskab eller i små grupper. Hvis skolen har en spisesal, kan maden spises der. Mens eleverne spiser, kan de skrive stikord om deres oplevelser med skolemaden for at fastholde tanker og æstetiske indtryk til den senere skriveproces.

Fase 3: Vi skriver en anmeldelse

Eleverne kan i tredje fase anvende deres notater og plancher til at skrive en anmeldelse af skolemaden ud fra titlen ”At spise skolemad på skolen x”.

De kan samarbejde i par, og som en del af skriveprocessen kan parrene give hinanden feedback, inden anmeldelsen skrives helt færdig. Anmeldelserne kan målrettes de modtagere, som klassen ønsker at give indblik i deres oplevelse med skolemaden. For eksempel forældre, andre elever, skolebestyrelsen, ledelsen, de køkkenprofessionelle, kommunens skolechef, elevrådsrepræsentanter.

Som afslutning kan klassen drøfte de velfungerende tiltag omkring skolemaden, og samtidig kan evalueringen give anledning til drøftelser om eventuelle forandringspotentialer. I forlængelse af forløbet kan klassen arbejde med et emne om rammerne for det gode måltid.

Evaluering

Klasse- og gruppesamtalerne undervejs i forløbet kan være en del af den formative evaluering, hvor læreren kan lægge mærke til elevernes anvendelse af sproglige virkemidler til at udtrykke smags- og måltidsoplevelsen i deres skriveproces og mundtlige formidling. Elevernes gensidige feedback på hinandens skriveprocesser kan ligeledes være en del af den formative evaluering.

Den summative evaluering kan foregå gennem elevernes fremlæggelser af anmeldelserne i klassen og via den afsluttende klassesamtale, hvor der kan sættes fokus på deres genreforståelse og begrebsanvendelse.

Der kan efter forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

  • I hvilken grad har eleverne udviklet deres smagserfaringer og evne til at vurdere mad og måltidssituationer?
  • I hvilken grad kan eleverne koble deres erfaringer med anmeldelserne til et forandringspotentiale i skolens praksis omkring mad og måltider?
  • Hvordan fungerede elevernes gensidige feedback på anmeldelserne i skriveprocessen?
  • Hvordan kan erfaringerne fra forløbet indgå i klassens videre arbejde med mad og måltider?

Kreditering

Udviklet som en del af Børne- og Undervisningsministeriets kompetenceudviklingsindsats Maddannelse, Måltider og Sundhed. Læs mere på projektets hjemmeside, styrkmaddannelse.dk

Forløbet er udarbejdet af Cathrine Terkelsen UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og Camilla Damsgaard, Lektor ved Professionshøjskolen UCN, Læreruddannelsen i Aalborg med udgangspunkt i et forløb fra appen ’Fag med smag’. www.smagforlivet.dk

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.