Grænser for alkohol

Formålet med forløbet er at give eleverne viden om de kortsigtede effekter af alkohol med fokus på påvirkning af nervesystemet og kroppens reaktionsevne. Desuden lægger forløbet op til, at eleverne selv reflekterer over og tager stilling til aldersgrænser for alkohol.

Forløbet inddrager alle fire kompetenceområder fra teknologiforståelse: digital design og designprocesser, teknologisk handleevne, computationel tankegang og digital myndiggørelse.

Forløbet er et tværfagligt forløb mellem dansk, matematik, fysik/kemi og samfundsfag, og det er baseret på designtænkningen, som den udfolder sig i teknologiforståelse. Forløbet trækker på faget dansk, når eleverne arbejder med fremstilling. I matematik er blandt andet repræsentation og symbolbehandling og geometriske egenskaber og sammenhænge centrale for visualiseringen af alkoholpåvirkning i anvendelsen af matematikprogrammet Geogebra. I fysik/kemi trækkes på både undersøgelses-, perspektiverings- og kommunikationskompetencer, når eleverne undersøger alkohols påvirkning af nervesystemet. Samfundsfag understøtter elevernes tilegnelse af viden om og stillingtagen til aldersgrænser for alkohol gennem kompetenceområdet sociale og kulturelle forhold.

Forudsætninger, form og indhold

I dag er det lovligt for unge fra 16 år at købe alkohol med mindre end 16,5% alkohol, men mange eksperter anbefaler, at denne grænse skal hæves. Hvorfor er præcis disse grænser indført? Er de rimelige? Hvilken virkning har alkohol, og hvad gør det så farligt, at det er ”forbudt for børn”? Det er nogle af de spørgsmål, som eleverne kan arbejde med i dette forløb.

Med afsæt i en række problemstillinger om alkohol og grænser kan eleverne undersøge alkohols påvirkning af nervesystemet, visualisere alkoholpåvirkning via programmering i GeoGebra og udvikle en reaktionstester med micro:bit.

Gennem forløbet kan eleverne samle information, beskrive samt reflektere over unges alkoholforbrug i et essay, hvor de tager udgangspunkt i de undersøgelser, de har foretaget, til at tage stilling til en problemstilling om unge, alkohol og aldersgrænser.

Forløbet kan give eleverne mulighed for faglig fordybelse og oplevelse af sammenhæng mellem de fire fag. De enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer kan bidrage til at udbygge kundskaber og færdigheder i arbejdet med forløbets problemstilling.

Forløbet består af en introfase, hvor eleverne gennem faglige oplæg og drøftelser erhverver sig viden om essaygenren og alkoholgrænser og -forbrug og opnår færdigheder i at skrive essayistisk med afsæt i data, som findes i udviklings- og konstruktionsfasen. Derefter kommer en udviklings- og konstruktionsfase, hvor eleverne undersøger alkohols påvirkning af nervesystemet og arbejder med teknologierne. Forløbet sluttes med en outrofase, som er den afsluttende del af de to projektdage, hvor eleverne skriver deres essays færdige og evaluerer deres læring.

Tilrettelæggelse

Forløbet kan tilrettelægges som to projektdage. Prjektets introfase kan med fordel gennemføres inden de to projektdage, så eleverne inden forløbet er introduceret til essayskrivning, som er en del af forløbet.

Materialer til undersøgelser:

• Bægerglas, 2 stk. pr. gruppe
• Spatler, 2 stk. pr. gruppe
• Denatureret sprit, 93% ethanol
• Madolie

Teknologier, hver gruppe skal have adgang til:

• Mobiltelefon (kamera)
• Computer, Chromebook eller tablet
• Micro:bit (mikrocomputer)
• GeoGebra (geometrisoftware)

Læreren kan kontakte CFU Udlån for udlån af teknologier.

Undervejs i beskrivelsen af forløbets opbygning henvises til følgende konkrete lærer- og elevressourcer, som findes på tekforsøget.dk:

• Links til alkohol (links til baggrundslitteratur)
• Forsøgsbeskrivelse: Opløsning af fedt i alkohol lærervejledning
• Reaktionstester lærervejledning
• Reaktionstester til elever
• Essay: Danske unge er ude på et sidespor – 05-08-20

Udsendelsen ”Menneskeforsøg – Alkohol” (sæson 1, afsnit 6, DR3, 2014) kan lånes på CFU eller findes på dr.dk.

Materialet ”Om Alkohol” findes på omalkohol.dk.

Desuden kan der anvendes hjælpefiler til GeoGebra: En simpel udgave (geogebra.org) og en avanceret udgav (geogebra.org).

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, inden forløbet gennemføres

• Hvordan kan problemfeltet med unges alkoholvaner præsenteres for eleverne, så de bliver nysgerrige på at undersøge påvirkningerne og ikke føler sig udsat for moralisering?
• Hvordan kan forløbet have en naturlig sammenhæng med det prøveforberedende arbejde i de fire fag, der indgår i forløbet?
• Hvilke digitale og analoge teknologier og materialer er tilgængelige til forløbet?
• Skal der indgå autentiske modtagere af elevernes essays?

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i tre faser: en introfase, en udfordrings- og konstruktionsfase samt en outrofase.

Introfase: Essaygenren

Forløbet kan iscenesættes med essayet Danske unge er ude på et sidespor og statistik om unges alkoholforbrug. Se inspiration til dette i ressourcerne Danske unge er ude på et sidespor og Links til alkohol. Dette arbejde kan med fordel ske inden de to projektdage.

Med afsæt i essayet, hvor forfatteren forholder sig til emnet med associationer fra egne oplevelser, viden og egne erfaringer med emnet, kan eleverne lave en associationskæde. Gruppevis kan eleverne prøve at skabe så lang en kæde af associationer som muligt, hvor de begynder med ordet ”alkohol”.

Eleverne kan forberede deres arbejde med et essay om unges alkoholkultur. I essayet kan indgå en beskrivelse af research og observationer fra eksperimenter, som trækker på tilgange fra fysik/kemi og matematik samt umiddelbare reaktioner på resultaterne af undersøgelserne, som eleverne skal gennemføre i næste fase. De kan også argumentere for og imod en aldersgrænse for alkohol, give forklaringer på, hvordan alkoholkultur opstår, og forholde sig til, om nogen har et ansvar for at præge alkoholkulturen i en bestemt retning

Opsamling på elevernes essayanslag og drøftelser af de problemstillinger, eleverne skal arbejde videre med, kan foregå i klassen eller i mindre feedbackgrupper. 

Udfordrings- og konstruktionsfase

1. projektdag
Første projektdag kan indledes med en opsamling på elevernes forberedende arbejde med deres essay eller med afsæt i et uddrag af udsendelsen ”Menneskeforsøg – Alkohol”. Eleverne kan drøfte, hvilken indflydelse alkohol har på hjernen.

Eleverne kan også læse materialet ”Om Alkohol” for at søge svar på, hvorfor alkohol påvirker nervesignaler og dermed hjernen.

Eleverne kan med afsæt i ovenstående tegne en model af en nervecelle og beskrive, hvordan alkohol påvirker nervesignalet, fordi det er fedtopløseligt og dermed ødelægger isoleringen omkring nervecellerne.

For at demonstrere at alkohol er fedtopløseligt, kan læreren hælde madolie (plantefedt) i et bægerglas og tilsætte lige så meget vand og røre rundt. Nu er vand og fedt blandet godt sammen. Efter lidt tid vil vandet og fedt igen være skilt ad i to halvdele med vandet nederst og fedtet øverst. Vand og fedt kan ikke blandes. Men hvad med alkohol og fedt, kan det blandes?

Eleverne kan, ud fra lærerens demonstrationsforsøg, filmen, og den tekst, de har læst, designe en undersøgelse, hvor de sammenligner blandbarheden med fedt for henholdsvis alkohol og vand, og opstille en hypotese for, hvad der vil ske. Der kan findes inspiration til demonstrationsforsøget i ressourcen Opløsning af fedt i alkohol lærervejledning.

Med det dynamiske geometriprogram GeoGebra kan eleverne visualisere alkohols påvirkning af kroppen med afsæt i en trinvis oversigt over sammenhæng mellem promille og påvirkning.

Der kan være følgende krav til opgaven/visualiseringen:

• Eleverne skal visualisere listen gennem konstruktionen af en konkret figur i det dynamiske geometriprogram GeoGebra, der består af en eller flere klassiske geometriske former (cirkel, firkant, trekant, trapez og så videre).
• Der skal konstrueres en skyder, der går fra nul til fem promille.
• Der skal ske noget i figuren i forhold til de otte stadier på listen.
• Alkoholpromillen skal visualiseres som en dynamisk delmængde af figuren eller en anden geometrisk figur ved siden af - i det rigtige forhold.

Undervisningen kan i denne del af forløbet foregå som en iterativ (gentagende) proces, hvor eleverne begynder med en idéfase og efterhånden får øget mulighed for selvstændighed i deres udvikling af visualiseringen. Der kan anvendes hjælpefiler, som findes i afsnittet om tilrettelæggelse.

Eleverne kan præsentere deres visualiseringer for hinanden. De kan bruge deres viden om alkohols påvirkning af kroppen til at forklare, hvilken sammenhæng der er mellem alkohols virkning (beskrevet i visualiseringerne) og resultaterne af deres forsøg med at blande alkohol og fedt.

Med afsæt i deres undersøgelser og præsentationer kan eleverne nu skrive den beskrivende del i deres essay, hvilket er afslutningen på den første projektdag.

2. projektdag
På anden projektdag kan eleverne med en Micro:bit lave en enkel reaktionstester, der fungerer som et spil, der tester deltagernes reaktionsevne. De kan modificere et ”worked example”.

Eleverne får en næsten færdig algoritme til et stopur, der kan laves med en micro:bit. Når de har lavet og afprøvet stopuret, kan de indsætte og ændre blokke for at lave reaktionstesteren. Eleverne kan undersøge, hvordan de kan ændre deres stopur, så tiden starter tilfældigt, når reaktionsevnen testes. Jo hurtigere testpersonen når at reagere og standse uret igen, jo hurtigere er reaktionstiden. Der kan findes inspiration til reaktionstesteren i ressourcen Reaktionstester lærervejledning og Reaktionstester til elever.

Eleverne kan herefter i deres essay diskutere brugbarheden af reaktionstest til alkohol, når forskellige mennesker som udgangspunkt kan have forskellig reaktionsevne.

 Outrofase: Ny forståelse og nye kompetencer

I den afsluttende del af essayskrivningen kan eleverne guides til at formidle, hvilke tanker og forestillinger om alkoholforbrug undersøgelsen gav anledning til. De kan støttes i at inddrage deres observationer/data fra undersøgelserne i en overordnet problemstilling om unges alkohol og lovgivningsmæssige spørgsmål, som eleverne i deres essay skal tage stilling til.

Eleverne kan fremlægge/læse deres essay op i grupper, hvor de giver hinanden feedback efter aftalte kriterier.

Evaluering

En del af evalueringen i forløbet foregår i forbindelse med de undersøgende og iterative (gentagende) processer og afprøvninger. Det foregår for eksempel som feedforward på elevernes idéer til tilpasninger af reaktionstesteren og visualiseringen af alkoholpåvirkning. Gennem løbende dialog kan læreren få indsigt i elevernes proces og i gruppernes samarbejde.

Den endelige evaluering kan foregå efter aflevering af essayet, hvor lærerne fra de involverede fag kan give en samlet udtalelse og eventuelt en karakter.

Efter forløbet kan der sættes fokus på spørgsmål som:

• Hvilke teknologiforståelseskompetencer understøttede særligt godt de faglige kompetencer for hvert af de fire fag?
• Kan arbejdet med Micro:bit og GeoGebra i fremtiden inddrages i andre fællesfaglige forløb, så teknologiforståelseskompetencerne styrkes?
• Hvordan fungerede det at arbejde undersøgende med temaet om unges alkoholforbrug ved brug af essaygenren
• Hvordan kan problemfeltet med unges alkoholvaner perspektiveres til elevernes læring og dannelse gennem samfundsfagets øvrige undervisning?

Kreditering

Den fulde version af forløbet kan downloades og læses på tekforsøget.dk.

Materialet i den fulde version er udviklet af Københavns Professionshøjskole, Professionshøjskolen UCN, VIA University College samt Læremiddel.dk for Børne- og Undervisningsministeriet under rammerne for Forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning. Læs mere om forsøget på tekforsøget.dk og emu.dk.