Sæt fokus på EU og eleven som forbruger gennem tegneserier

Forløbet tager afsæt i den del af samfundsfagets kompetenceområder politik og økonomi, som handler om elevernes viden om EU's udvikling og problemstillinger.

De begreber, som forløbet har særligt fokus på, er:

• suverænitet, reelt
• EU's indre marked med fri bevægelighed af varer
• lige og fair konkurrence mellem staternes virksomheder
• borgernes sundhed

Forløbet tager afsæt i tre eksemplariske cases: legetøj, fødevarer og parfume. Eleverne skal for eksempel undersøge mærkningen af fødevarer, som står i deres køleskab eller i supermarkedet, ligesom de skal reflektere over, hvorfor der står ens varedeklarationer på alle varer i hele EU's handelsområde samt det indre marked.

Formålet med forløbet er at udvikle elevernes sammenhængsforståelse med forbrugerpolitik som case til forståelse af EU's indre marked og EU-lovgivning med betydning for elevernes hverdagsliv. Et spørgsmål til fremme af elevernes refleksioner kunne lyde:

Hvordan ville det se ud, hvis der ikke var ens regler for mængden af gift eller tilsætningsstoffer i fødevarer eller andre produkter produceret i forskellige EU-lande?

Forudsætninger, form og indhold

I forløbet skal eleverne udarbejde tegneserier, men inden de går i gang med dette, vil det være hensigtsmæssigt, at eleverne har en forståelse af, at:

• EU er et samarbejde, hvor staterne kan vedtage love (forordninger/direktiver), som staterne skal implementere i deres egne stater
• hver stat har specifikke (stats-)interesser, og at der er flere og flere grænseoverskridende problemer (mere handel og risiko for giftige produkter, klimaforandringer, flygtningestrømme, kriminalitet, økonomiske kriser, virus og mange flere temaer)
• de bor i et indre marked, hvor varer kan bevæge sig helt frit
• de skal have et kendskab til og en forståelse af EU's institutioner: Europa-Kommission (tager initiativ til lovgivning og sikrer håndhævelse), Europa-Parlamentet og Ministerrådet, som vedtager lovene.

Forløbets fokus på tegneserier et bud på, hvordan eleverne kan arbejde med EU på en mindre læsetung måde. Når eleverne diskuterer, hvilke tegninger der skal udarbejdes, vil der være mulighed for diskussioner mellem eleverne indbyrdes og mellem læreren og eleverne.

Tegneserien er tænkt opbygget efter logikken; problemstilling(er) i EU's indre marked vil ofte føre til, at der vedtages EU lovgivning, som også gælder for Danmark og eleverne.

Herunder gennemgås et eksempel på en tegneserie:

• Tegning nr. 1: Et åbent marked, EU's indre marked, uden fælles regler/love, hvor mange bliver syge af dårlige fødevarer og farlige produkter, som kommer fra andre lande, eller som man har med hjem fra ferie. Samtidig er det også meget billige produkter.
• Tegning nr. 2: Borgere og politikere fra en stat (Danmark) med et højt sikkerhedsniveau, som siger: ”nok er nok - vi må gøre noget i forhold til farlige produkter.”
• Tegning nr. 3: EU har lyttet (Europa-kommissionen) og sender et lovforslag til afstemning, som vedtages af Europa-Parlamentet og -Rådet, hvilket betyder, at produkter og fødevarer bliver sundere og mindre farlige.
• Tegning nr. 4: Tilfredse og sundere EU borgere.

Eleverne kan i arbejdet med tegneserien tage afsæt i denne opgaveformulering:

I skal forstille jer, at I bor i et land med helt åbne grænser for køb og salg af legetøj, parfume og fødevarer. Det er det enkelte land og den enkelte virksomhed, som selv bestemmer, hvilke tilsætningsstoffer (herunder hormonforstyrrende ftalater), der anvendes i produkterne. Der er fri konkurrence og ingen fælles love, der regulerer markedet og stiller krav til virksomhederne. Varerne kan derfor sælges meget billigt til jer som forbrugere, men de kan også være potentielt skadelige for jeres sundhed, og det bekymrer jer.

I skal lave en tegneserie, som indeholder fire billeder, og som har fokus på jeres handlemuligheder i et sådant scenarie. Hvad vil I gøre som borgere? Hvad kan EU’s institutioner gøre?

Tilrettelæggelse

Eleverne kan lave en tegneserie med fokus på et af nedenstående områder, som EU har vedtaget regler for:

Fødevarer

De to links viser EU's betydning for regler, som gælder i Danmark, og kan eventuelt vises for eleverne som eksempel på at EU-regler gælder i Danmark.

• Fødevarepolitik - mærkning (fvm.dk)
• Risikovurderinger og grænseværdier (fvm.dk)

Legetøj

• Dette link henviser til EU-lovgivning om legetøj og kan med hjælp læses sammen på klassen (tv2.dk).
• Denne artikel fra Tv2 beskriver fortsatte udfordringer i relation til standarder for legetøj. Den kan eventuelt anvendes som afsæt for en afsluttende diskussion om, at der hele tiden opstår nye problemstillinger.

Parfume

• Teksten viser, at Danmark skal leve op til EU-lovgivning, særligt i afsnittene ”Sikkerhed” og ”Forbudte og tilladte stoffer” (mst.dk).

Følgende korte film/tv-klip kan med fordel anvendes i undervisningen for at genopfriske EU’s virke og formål

• EU-film udarbejdet af Folketingets EU-oplysning med tilhørende elevopgaver (eu.dk)
• Faktalink: tekstmateriale om EU med tilhørende Youtube-klip.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, inden forløbet gennemføres:

• Hvordan skal forløbet introduceres?
• Hvordan kan jeg visualisere eller forklare eleverne, at før EU's indre marked kunne borgere ikke ”bare” købe varer, finde arbejde i andre lande, eller rejse mere eller mindre frit rundt i EU lande. Hvert land kunne faktisk godt holde andre landes varer ude?
• Hvordan sikrer jeg, at eleverne tegner fire tegninger, hvor pointen er, at der bliver ”mere EU”, og at EU vedtager love, fordi det sikrer mere fair konkurrence, og at borgere bliver sundere?
• Skal der være krav om talebobler på tegneserierne?
• Skal eleverne udarbejde en analog tegneserie eller anvende Pixton (via SkoleTube)?
• Skal eleverne arbejde i makkerpar eller mindre grupper, og hvordan skal disse inddeles?

Forløbets opbygning

Forløbet er opbygget i fire faser.

Fase 1: Introduktion, forforståelse og kort begrebsgennemgang
Læreren kan med fordel indlede med at genopfriske EU´s virke og formål ved at vise et par af de små film, der nævnes i afsnittet ”Tilrettelæggelse”. Herefter kan læreren diskutere følgende spørgsmål med eleverne:

• Hvorfor er Danmark med i EU? Hvilke ulemper og fordele giver medlemsskabet for Danmark som stat, men også for eleverne?
• Hvad er det positive hovedargument – at Danmark får mere magt og mindsker sårbarhed; DK opnår reel suverænitet ved at være med i EU?
• Hvad er EU's indre marked, og hvad betyder de ”fire friheder”, her særligt i forhold til varer?
• Hvad vil det sige, at der er konkurrence mellem virksomheder?
• Hvad vil det sige, at noget er fair? Også i forhold til at have lige/fair konkurrence mellem virksomheder, eksempelvis krav til produkter, lønniveau og selskabsskatter.

Afslutningsvis kan eleverne få til opgave at medbringe billeder af fødevarer (med varedeklarationer), legetøj og parfume/kosmetik (med varedeklaration) til næste undervisningsgang og eventuelt tale med bedsteforældre og forældre om dårlige oplevelser med fødevarer, farligt legetøj og eksem eller udslet i forbindelse med brug af parfume/kosmetik.

Fase 2: EU og forbrugerpolitik – legetøj, fødevarer og parfume i hverdagen
Læreren kan med fordel tage afsæt i elevernes hverdagserfaringer og tage en samtale med afsæt i billeder hjemmefra samt elevernes fortællinger fra forældre og bedsteforældre.

Eleverne kan vise deres billeder og tale om, hvordan fødevarer kan være dårlige, legetøj farligt, og parfume/kosmetik kan give eksem.

Eleverne kan prøve at forestille sig et EU uden fælles regler for mærkning og standarder. Hvordan ville man så kunne forestille sig kvaliteten af forskellige produkter i butikkerne fra forskellige lande eller ved et ferieophold i eksempelvis Grækenland. Der bør være fokus på konkurrenceevne, forskellige landes niveauer for sikkerhed, og (ikke-)kontrol med produkter og priser, som kan være meget forskellige.

Læreren kan med fordel visualisere/tegne cirkler på tavlen, som symboliserer lande i EU, og vise, at i land xx koster parfumen 20 kr., men der er også giftstof på 0,2 procent i produktet. I Danmark koster parfumen 100 kr., men her er der kun 0,001 procent gift i produktet. I EU kan varer transporteres frit enten fra en ferierejse eller som import, og typisk vil forbrugeren vælge det billige, men også det mest sundhedsskadelige produkt.

Klassen kan tale om: Hvad vil I vælge, hvis der ikke fandtes varedeklarationer, eller der ikke var fælles regler for ”niveau af gift”? 

Læreren kan vise, at EU har vedtaget love, fordi der er et problem – blandt andet med farligt legetøj. Der kan tages udgangspunkt i teksten fra tv2.dk om strengere krav til legetøj i fødevarer.

Fase 3: Eleverne laver tegneserie
Læreren kan indledningsvis redegøre for opgavekrav og gennemgå opgaveformuleringen (se eksempel i afsnittet ”Forudsætninger, form og indhold”).

Det kan pointeres, at de faglige pointer - og ikke elevernes tegnekundskaber - er centrale i tegneserien. Herefter kan eleverne udarbejde deres tegneserier.

Læreren kan overveje, om tegningerne bør fotograferes og gemmes på holdets websted. Tegningerne kan således medtages til afgangsprøven eller bruges som inspiration til ”produkt”, jf. bestemmelser for prøven i samfundsfag.

Fase 4: Tegningerne fremlægges, pointerne opsummeres, og der foretages perspektivering til andre grænseoverskridende problemer
Grupperne kan i denne fase genfortælle deres tegneseriehistorie med egne ord. Læreren kan med fordel støtte eleverne i genfortællingen af tegneserierne med anvendelse relevante fagbegreber.

Hvis klassen har en fælles ”wiki” eller begrebsoversigt, kan der eventuelt efter forløbet skrives centrale begreber ind i denne ”wiki” eller begrebsoversigt. ”Wiki” kan med fordel medtages til prøven sammen med tegneserien.

Som afslutning på forløbet kan der lægges op til yderligere refleksion over andre eksempler på grænseoverskridende problemstillinger; for eksempel fælles regler for fordeling af flygtninge, fælles regler for corona-pas, fælles regler for transport af dyr, fælles regler for arbejdstid, fælles regler for skatteniveau for virksomheder(selskabsskat) mv.

Evaluering

Evalueringen bør foregå løbende gennem vejledning i udarbejdelsen af gruppernes tegneserier. Den endelige evaluering kan tage udgangspunkt i den færdige tegneserie.

Derudover bør læreren spørge eleverne om, hvorvidt stilladseringen af forberedelse til tegneserien var tilstrækkelig. Det kan se ved at sætte fokus på, hvor eleverne oplevede udfordringer. Det kan både være i forhold til det mere indholdsmæssige; mange nye begreber og fremme af sammenhængsforståelse, men også i forhold til, at eleverne i fællesskab skulle udarbejde et lidt anderledes produkt end normalt i og med, at eleverne skulle analysere, argumentere og tegne på én gang. 

Spørgsmål til overvejelse efter forløbet: 

• Er det forhold, at eleverne skulle tegne, fremmende eller hæmmende i en læreproces?
• Hvordan sikrer vi, at grupperne arbejder seriøst med udformningen af tegneserierne, og at alle er aktivt deltagende?
• Var der tid nok til arbejdet og hvis ikke, hvilke elementer skulle så tildeles mere tid?
• Kan tegneserier - grafisk facilitering - anvendes i andre sammenhænge?
• Hvilke muligheder har vi for generelt at blive bedre til at ”oversætte” og anvende begreber i forhold til EU-undervisningen, men også mere generelt?
• Kan afsættet for undervisningsforløbet være et andet? For eksempel et besøg ud af huset eller et dilemma; ”Er det ok, at få lidt eksem ved en billig parfume fremfor at betale fem gange så meget for en dyr, men sundere parfume?”
• Hvilke cases/eksempler kan vi arbejde med efter dette forløb? Skal det igen være med afsæt i et mere konkret hverdagseksempler, eller skal det være ”større” og mere orienteret mod eksempelvis sikkerhedspolitik, eksempelvis EU's forhold til Rusland eller Kina?

Inspiration

Herunder findes flere links til inspiration til din undervisning:

• Institutioner og historie (eu.dk)
• Indre marked (eu.dk)
• Regler for legetøj (mst.dk)
• EU og andre politikker (eu.dk)

Kreditering

Forløbet er udarbejdet af Carsten Linding Jakobsen, lektor, samfundsfag, Læreruddannelsen i Aarhus, VIAUC