Forløb

Forstå forholdet mellem demokrati og religion med Svend Brinkmann

Udskoling: I dette gæstelærerforløb spørger Svend Brinkmann til forholdet mellem demokrati og religion. Eleverne får mulighed for at reflektere over, hvilken betydning religion har i et demokrati.

Forløbet er udviklet til samfundsfag og kan anvendes i tværfagligt samarbejde med kristendomskundskab
Forløbet er målrettet elever i udskolingen

 

Hele forløbet kan gennemføres online eller ved fysisk fremmøde på 8-10 lektioner

© Børne- og Undervisningsministeriet

Forløbet er udviklet til samfundsfag og kan også anvendes i et tværfagligt samarbejde med kristendomskundskab. I samfundsfag retter forløbet sig mod kompetenceområdet politik og i et tværfagligt samarbejde med kristendomskundskab kan forløbet knyttes til kompetenceområdet livsfilosofi og etik med henblik på, at eleverne kan forholde sig til den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper.

Formålet med forløbet er desuden at løfte elevernes læring, motivere dem og styrke deres trivsel med undervisning af en gæstelærer, der er en faglig kapacitet på sit felt.

 

Forudsætninger, form og indhold

I gæstelærerforløbet ’Forstå forholdet mellem demokrati og religion’ får eleverne mulighed for at overveje og drøfte psykolog og professor Svend Brinkmanns pointer, tage stilling samt formulere egne synspunkter om demokrati og religion.

Gæstelærerforløbet er bygget op omkring en podcast med fire faser. Til hver fase er der aktiviteter, som kan anvendes i undervisningen.

Aktiviteterne lægger op til refleksion, læring og undersøgelse af religion og demokrati i samfundet.  

Forløbet forudsætter, at eleverne kan arbejde med informationssøgning på internettet. Hvis dette ikke er muligt, kan læreren forud for forløbets igangsættelse sammensætte en række informationspakker, som eleverne kan bruge til aktiviteterne.

 

Tilrettelæggelse

Podcasten findes via dette link - brug linket, når eleverne skal høre podcasten, så undgår de at skulle forholde sig til teksten her på siden.

Inden forløbet igangsættes, kan læreren lytte til den samlede podcast og gennemgå de foreslåede aktiviteter for at reflektere over klassens niveau.

Læreren kan eventuelt præsentere et par udvalgte eksempler, hvor demokrati og religion kolliderer, eller hvor livsanskuelser og trosforestillinger strider mod lovgivning.

Læreren kan derudover aktivere elevernes forforståelse ved at bede dem skrive en kort beretning til egen logbog om:  

  • Deres egne refleksioner om de eksempler, som læreren har præsenteret. 
  • Deres egne erfaringer og eventuelt synspunkter i forhold til demokrati og tro. 

 

Det anbefales, at eleverne lytter til podcasten i de faser, som er tidsangivet, og arbejder med aktiviteter, der knytter sig til de enkelte faser.

Til formidlingsopgaven skal eleverne bruge tekniske faciliteter til lydoptagelser eller andre typer af præsentationsværktøjer som PowerPoint eller lignende.  

Det er vigtigt, at eleverne kan arbejde i grupper med drøftelser, undersøgelser og præsentationer i en form for projektarbejde. Det kan understøtte deres kompetencer i forhold til projektopgaven i 9. klasse. Eleverne skal derfor arbejde med afgrænsning af emner og opstilling af problemstillinger og analyse af materiale og kilder.  

Hele forløbet kan gennemføres som fjernundervisning, men det vil være hensigtsmæssigt for læring og trivsel, hvis forløbet kan kombinere fjernundervisning og fysisk fremmøde. 

Den uddybende lærervejledning, der findes øverst på siden, rummer konkret inspiration til, hvordan der kan undervises med udgangspunkt i podcastens faser.

 

Forløbets opbygning

Forløbet består af en podcast opdelt i fire faser. Det vil være en god ide at lytte til podcasten del for del (se tidsangivelser nedenfor).

 

Fase 1: Forstå forholdet mellem demokrati og religion

I denne del af podcasten (fra minut 0:00 til minut 6:09) taler Svend Brinkmann om mennesket som ”et politisk dyr, men at vi var religiøse længe før, vi var politiske. 

Læreren kan understøtte elevernes lytning ved at bede dem lægge mærke til, hvad Svend Brinkmann siger om det ansvar og de opgaver, vi som borgere har i et demokrati, hvor der eksisterer forskellig tro og forskellige livsanskuelser.

Læreren kan introducere begreber som ’sekularisering’ og ’religionsfrihed’, som eleverne i makkerpar kan undersøge yderligere forud for en fælles opsamling.

 

Fase 2: Demokratiopfattelser

I podcastens anden del (fra minut 6:10 til minut 11:40) er der fokus på forskellige religioner og demokratiopfattelser. I klassen kan kendetegn ved demokrati drøftes.

Læreren kan herefter give et oplæg om eller udlevere en tekst, der præsenterer den liberale, den republikanske og den deliberative demokratiopfattelse. Det kan eksempelvis være teksten ’Demokrati og religion’ af Leon Dalgas Jensen. Teksten kan findes som kan findes på ucviden.dk. Eleverne kan læse teksten med henblik på at præsentere henholdsvis demokratiopfattelse og teksten syn på demokrati og religion.

 

Fase 3: Rettigheder og pligter i et samfund

I denne del af podcasten (fra minut 11:41 til minut 16:42) fortæller Svend Brinkmann, hvordan nogle historikere mener, at kristendommen er fundament for demokratiet, mens andre indtager det modsatte synspunkt.

Klassen kan diskutere spørgsmålet: Er folkekirkens særstilling forenelig med demokratiske principper?
 

Fase 4: Tro og tvivl

Svend Brinkmann fortæller i podcastens sidste del (fra minut 16:43 og ud), at tvivlen åbner for demokratisk samtale og for det åbne møde med andre. Med afsæt i dette kan læreren facilitere en gruppediskussion, hvor eleverne blandt andet kan forholde sig til perspektiver på tvivl.

Som afsluttende øvelse til den samlede podcast kan eleverne i grupper undersøge og diskutere problemstillinger inden for eksempelvis nogle af de temaer, som er foreslået i lærervejledningen.

 

Evaluering

I gæstelærerforløbet med Svend Brinkmann får eleverne løbende feedback på deres præsentationer fra andre elever og fra læreren. 

Læreren kan tegne en tidslinje over undervisningsforløbet (tavle, plancher eller lignende) for at understøtte, at eleverne kan huske de forskellige delelementer i forløbet.  

Læreren kan efterspørge elevernes feedback på undervisningen i plenum: 

  • Når eleverne tænker tilbage på forløbet, hvor oplevede eleverne så, at de fik mest ud af forløbet? Hvor oplevede de, at de fik vanskeligheder med det, de skulle lære? 
  • Hvad var det, som gjorde, at eleverne fik noget ud af forløbet? Hvad var det, som gjorde, at de fik vanskeligheder? 

 

Links til yderligere inspiration

Find teksten ’Demokrati og religion’, der præsenterer den liberale, den republikanske og den deliberative demokratiopfattelse på UCviden.dk

Find § 4 og § 6 samt §§ 66-70 i Grundloven fra 1953

Find inspiration i Retsinformation om straffelovens § 266 b  

Find den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 9 i sin fulde længde hos Retsinformation

Find inspiration i dette indlæg af tidligere departementschef i kirkeministeriet, Henrik Nepper-Christensens om folkekirkens særstilling på kirkeministeriets hjemmeside (PDF)

Find forskellige synspunkter på folkekirkens særstilling i denne artikel på religion.dk

Kronik i dagbladet Information af Jørgen S. Nielsen, som ikke mener, at Islam står i vejen for demokrati

Find inspiration i denne kronik i dagblandet Information skrevet af filosof og forfatter Kai Sørlander, som argumenterer for, at kristendommen har haft betydning for, at samfund blev demokratiske

Find inspiration i dette debatindlæg fra Kristeligt Dagblad, hvor historiker Kaare Rübner taler om kristendom og demokrati som modsætninger

Læs artikel på kristendom.dk, der argumenterer for, at kristne værdier i de lutherske kirker understøtter demokratiet

Kreditering

Det digitale gæstelærerforløb er udarbejdet af Rambøll Management Consulting, VIA University College, Københavns Professionshøjskole, Syddansk Universitet, Operate og Heartbeats for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.