FN

Forløbet tager udgangspunkt i kompetenceområdet politik og lægger op til, at eleverne skal diskutere internationale organisationers rolle i forhold til konflikter og samarbejde i verden. Formålet er give eleverne en forståelse af, hvad FN's rolle er, når internationale konfilkter opstår, og hvad FN gør for at løse dem.

Forudsætninger, form og indhold

I dette forløb tages der udgangspunkt i hjemmesiden www.globalis.dk, der er et nordisk samarbejde, som udspringer af et norsk initiativ, og som i Danmark udarbejdes af FN-forbundet. På siden findes diverse artikler og billeder, statistik og information og forskellige konflikter. Forløbet kan bidrage til på en konkret måde at anskueliggøre den rolle, internationale organisationer har i politik i dag.

Der er skift mellem klasseundervisning og gruppearbejde.

I forløbet skal eleverne kunne vurdere de kilder, som de lægger til grund for besvarelserne af problemstillingerne i deres gruppearbejde. Læs mere om arbejdet med problemstillinger og kildearbejde i samfundsfag i artiklerne: Problemstillinger og Kildearbejde i samfundsfag.

Tilrettelæggelse

En del materiale kan hentes på www.globalis.dk/konflikter. Det kan dog være nødvendigt for eleverne også at søge viden andre steder, for at få den seneste opdatering på de beskrevne konflikter. Relevante sider kan med fordel udvælges på forhånd.

Forløbet kræver adgang til internet, bærbare eller tablets samt optageudstyr som smartphones eller tablets. Nogle elever skal kunne redigere samt uploade filmene til læreren. Elevarbejdet kan udføres rent digitalt.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

• Hvilke kriterier skal ligge til grund for inddelingen i grupper?
• Hvilke krav skal stilles til elevernes fremlæggelse?
• Skal eleverne introduceres til arbejdet med problemstillinger og kilder forud for forløbet?
• Hvilke andre relevante sider skal eleverne søge information på?
• Hvordan skal tiden mellem de forskellige faser fordeles?
• Hvordan skal forløbet evalueres?

Forløbets opbygning

Forløbet er opbygget i fire faser:

1. Introduktion
Eleverne kan i makkerpar lave en brainstorm over begreberne ”fredsbevarende” og ”fredsskabende”. Elevernes bud kan skrives ned på tavlen. De bud, som går igen, kan understreges. I samme par kan eleverne se en to-minutters animation om FN's opgaver på Youtube: UN Peacekeeping animation - Security and rule of law in the field.
 

2. Gruppearbejde
Eleverne kan i denne fase arbejde med en bestemt konflikt, som de skal gå i dybden med. Hver gruppe kan udarbejde en problemstilling, som de søger svar på i forskellige kilder på og evt. også udenfor hjemmesiden globalis.dk. Eleverne kan optage en kort fremlæggelse, som kan deles digitalt med klassen.

Eleverne kan i fremlæggelsen for eksempel lægge vægt på nedenstående. Det er informationer, som alle findes som artikler på siden:

• FN's historie og baggrunden for oprettelsen.
• Aktører i konflikten samt FN's engagement.
• FN's mulighed for at løse konflikten.
   

3. Feedback
Når præsentationerne er færdige, kan eleverne se hinandens videoer og skrive fire sætninger ned til hver, hvor de beskriver, hvad de i særdeleshed er blevet klogere på.

Eleverne kan herefter give hinanden positiv feedback med udgangspunkt i de sætninger, de har skrevet. 
 

4. Afslutning
Afslutningsvis kan eleverne alene eller i makkerpar udarbejde tre ”post-it” sedler, hvorpå de skriver tre begrundelser for, hvorfor nogle konflikter kan løses militært og andre ikke kan. Eleverne kan læse deres sedler højt og klistre dem fast på en væg, og der kan tales om, hvad forløbet har gjort eleverne klogere på.

Eleverne kan også sammenligne de forskellige konflikter og diskutere årsager og løsningsforslag.

Evaluering

Der kan i evalueringen lægges vægt på, om eleverne bruger og vurderer kilderne, om de deltager aktivt i fremlæggelsen, og om de kan beskrive, hvad de er blevet klogere på.

Læreren kan evaluere på elevernes online-præsentationer. Der kan også udarbejde en multiple choice test med udgangspunkt i det stof eleverne har arbejdet med.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

• Hvordan fungerede formen med fremlæggelser i videoform?
• I hvilket omfang var eleverne i stand til at arbejde med og bruge relevante kilder til at besvare deres problemstillinger?
• Kan erfaringer fra dette forløb bruges i planlægningen af fremtidig undervisning?

Kreditering

Forløbet er udarbejdet af Jakob Ragnvald Egstrand og Steen Juhl Møller.