Elevernes stemme – om elevdemokrati

Denne aktivitet introducerer eleverne til udviklingen af elevdemokrati i Danmark, fra skolelovene i 1814 til i dag. Aktiviteten lægger op til, at elever og lærer ser filmen Elevernes stemme og derefter sammen diskuterer dens hovedpointer – både i et historisk og i et elevdemokratisk perspektiv.

Der lægges i aktiviteten vægt på kompetenceområdet politik med fokus på lokale, skolepolitiske problemstillinger – både på den enkelte skole og nationalt. Også kompetencemålet sociale og kulturelle forhold berøres, idet eleverne får indsigt i og diskuterer elevbevægelsens evne til at styrke elevernes fælles forståelse af og krav om mere indflydelse på deres egen skolegang.

Forudsætninger, form og indhold

Aktiviteten forudsætter, at eleverne har mod på at deltage aktivt i en diskussion om deres egne muligheder for at få indflydelse på deres skolegang og reflektere over, hvad de selv ønsker og tror på. Det vil også være en fordel, hvis de på forhånd har kigget på Danske Skoleelevers hjemmeside.

Igennem forløbet introduceres eleverne til elevdemokratiets historie ved at se filmen Elevernes Stemme. Igennem filmen får de indsigt i elevernes forhold og rettigheder igennem de sidste 200 år – og de får en større forståelse for, hvad elevdemokrati er. Eleverne får viden om personer og hændelser, der tillægges betydning i elevdemokratiets historie, og der lægges op til, at de skal relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til deres eget liv.

I den efterfølgende debat kan eleverne sætte ord på og reflektere over deres egen viden om og interesse for medindflydelse på deres skolegang.

Forløbet er inddelt i to faser. Først ser eleverne filmen, og dernæst diskuterer de den i plenum, eventuelt ved hjælp af en række spørgsmål.

Tilrettelæggelse

Aktiviteten tager udgangspunkt i materialer fra siden: skolehistorie.au.dk

Som forberedelse kan læreren med fordel læse de to baggrundsartikler: Coninck-Smith, Ning de (2019). Dansk skolehistorie 1970 – 2019 – i hovedtræk og Vyff, Iben (2014), Vejen til organisering af de danske skoleelever/ Elevdemokratiets historie. Begge artikler findes på skolehistorie.au.dk/undervisningsmaterialer under fanen ’baggrundsartikler’.

Derudover kan det være en fordel at se filmen De smås krig af Max Kestner & Anna Lindenhoff og se nærmere på Danske Skoleelevers hjemmeside

Filmen ”Elevernes stemme” kan findes på skolehistorie.au.dk

Under debatten kan læreren overveje at bruge den sokratiske dialog. Her træder læreren i baggrunden og agerer blot som igangsætter og opsamler på lektionen.

Om den sokratiske dialog

En Sokratisk dialog er en samtale mellem personer, hvor de sammen undersøger et fundamentalt spørgsmål på baggrund af deres egne erfaringer. I samtalen kommer spørgsmålet til at relatere sig til personernes egne erfaringer, altså situationer de har oplevet i deres dagligdag, og de spørgsmål situationerne har frembragt.

Den Sokratiske dialog har til formål, at eleverne bliver klogere på spørgsmålet og emnet gennem dialog – i modsætning til en diskussion med formålet om at finde ud af, hvem der har retten på sin side. Der skal derfor i opfordres til at lytte demokratisk og anerkende den andens holdninger samt dele åbent ud af egne erfaringer. At sige ”Det har du ikke ret i”, ”Sådan ser jeg det ikke”, ”Det er ikke rigtigt” anvendes ikke i en Sokratisk dialog. Derimod er det godt at bruge vendinger og stille spørgsmål til oplevelsen af emnet som: ”Nå, det var sådan, du oplevede det”, ”Jeg ser det på den her måde”, ”Hvordan så du det?”, som åbner dialogen mellem eleverne. Se inspirationsmateriale om den sokratiske dialog her (pdf)

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, inden aktiviteten gennemføres:

• Hvordan introduceres eleverne bedst for emnet elevdemokrati?
• Hvordan introduceres de for den sokratiske dialog?
• Hvordan understøttes de i at bevare den sokratiske dialog og ikke forfalde til en diskussion om ’for’ og ’imod’?

Opbygning

Aktiviteten er inddelt i tre faser.

1. Introduktion til emnet

Start eventuelt med at introducere eleverne for DSE, Organisationen Danske Skoleelever, så alle er med på, at de findes og ved, hvad de står for. Læreren kan også kort fortælle om de demokratiske bevægelser op igennem 1900-tallet og om, hvordan de påvirkede udviklingen i Danmark.

2. Filmen Elevernes Stemme

Eleverne kan derefter se filmen Elevernes Stemme. Bed eventuelt eleverne om at tage noter under eller efter filmen, da der nævnes mange navne og organisationer undervejs.

3. Debat og diskussion

Lad eventuelt eleverne diskutere filmens hovedpointer og i fællesskab finde ud af, hvad der optager dem på nuværende tidspunkt. Det vil fremhæve, hvad og hvor eleverne finder elevdemokratiet og elevrådet/ bevægelsen relevant og gøre det nemmere at snakke ind i deres hverdag.

I arbejdet med filmen kan der gøres brug af følgende spørgsmål:

• Fortid – om filmens historiske spor: Hvad står LOE for, og hvornår blev organisationen stiftet?
• Hvilket brud afgjorde, at LOE splittede sig i flere organisationer?
• Hvilke organisationer kom der ud af det? Hvad skete der?
• DSE (Danske Skoleelever) blev stiftet i 2004, men det var ikke nemt at samle de to fløje af danske skolelever, som var bragt sammen. Hvordan oplevede daværende formand Troels Boldt Rømer det?
• Elevorganisationen forstod, at hvis man ville have indflydelse i dansk politik og reelt ændre noget, måtte man samle sine stemmer i ét samlet netværk frem for flere. Organisationen stod stærkt, da DSE var i opposition til regeringen (den borgelige regering) – men hvad skete der med DSE, da Centrum-venstreregeringen bestående af S, SF og Radikale kom til?
• Afstanden mellem DSE´s ungdomspolitikere og børnene i skolen øgedes som konsekvens af, at DSE var blevet mere professionelle og samarbejdede tættere med politikerne. Det store fokus på det landspolitiske arbejde gjorde det sværere for det enkelte elevråd på skolerne at få ting igennem. Hvordan tror I, arbejdet blev sværere ude på de enkelte skoler? Nedskriv 3-5 ting som blev sværere at gennemføre og hvorfor.

Der kan inddrages flere spørgsmål, og eleverne kan også gengive de historiske spor fra filmen.
Find flere spørgsmål i inspirationsmaterialet Elevernes Stemme: film om den danske elevbevægelse på skolehistorie.au.dk.

Forslag til videre arbejde

Denne lektion kan eventuelt laves i sammenhæng med lektionerne ”Dit elevråd i samfundsfag” for 8-10. klasse, som du kan læse mere om viden nedenstående. Materialerne findes på skolehistorie.au.dk:

Demokratisk skole – hva for no’et (pdf)

Dit elevråd: tilstandsrapport (pdf) 

Evaluering

I første fase kan læreren få et indtryk af elevernes forståelse af emnet gennem spørgsmål og observation af elevernes opmærksomhed. I tredje fase kan læreren få et indtryk af elevernes læring ved at følge med i deres debat om filmen og refleksioner over deres egne demokratiske rettigheder og skolens elevråd.

Der kan efter gennemførelsen af aktiviteten sættes fokus på spørgsmål som:

• Hvordan fungerede den indledende introduktion til emnet?
• Hvilke observationer gjorde du dig omkring elevernes koncentration, imens de så filmen?
• I hvilket omfang var eleverne i stand til at omsætte deres viden fra filmen til en fælles debat og samtale i klassen?
• Gjorde eleverne sig nogle relevante tanker om egen indflydelse på skolegangen og skolens elevråd?
• Kan erfaringen fra denne aktivitet bruges til fremtidige forløb om demokrati?

Kreditering

Forløbet er udarbejdet af: Majken Astrup på baggrund af et undervisningsforløb skrevet af pædagogisk konsulent Sara Glahn.

Der findes materialer til mange forskellige fag på skolehistorie.au.dk.