Internethandel og webshopdesign

Formålet med dette forløb er, at eleverne gennem udarbejdelse af deres egen (fup-)webshop kan opnå kompetencer til at gennemskue lovlighed, kvalitet og sikkerhed i forbindelse med e-handel.

Forløbet tager udgangspunkt i teknologiforståelseskompetenceområdet digital myndiggørelse.

Teknologiforståelse tilføjer gennem en konkretisering af designprocesser nye perspektiver på samfundsfag. Eleverne kan tage stilling til digitale teknologiers betydning for samfundets udvikling inden for kompetenceområdet økonomi i samfundsfag.

Forløbet kan tænkes sammen med et forløb i dansk, da der i begge fag kan arbejdes med elevernes kritiske stillingtagen og analyserende tilgang som deltagende og medskabende borgere i et samfund, der er præget af digitalisering.

Forudsætninger, form og indhold

Forløbet tager afsæt i problemstillinger vedrørende elevernes brug af e-handel med perspektiver til det økonomiske kredsløb og det faktum, at en globaliseret økonomi giver mange muligheder for at handle på tværs af grænser.

Forløbet har fokus på, at eleverne kan få erfaringer med designprocesser gennem udformning af deres egen webshop, arbejde med statistik og udvikle deres kritiske og analytiske kompetencer. Der er tale om en fupwebshop, eftersom webshoppen ikke vil være offentlig tilgængelig eller søgbar for andre. Derudover skaber eleverne selv produkterne, der sættes til salg på hjemmesiden. Der er derfor ikke tale om ægte produkter eller salg.

Eleverne kan igennem forløbet få indsigt i problemstillinger vedrørende falske hjemmesider, der forsøger at franarre den besøgende penge og oplysninger, der kan bruges til for eksempel identitetstyveri.

Forløbet lægger op til, at eleverne arbejder undersøgende, iterativt (gentagende) og afprøvende i mindre grupper. Eleverne kan arbejde med små iterationer (gentagelser) i deres design og udarbejdelse af webshop.

Tilrettelæggelse

Forløbet munder ud i design og oprettelse af en (fup-)webshop, der udarbejdes i et onlineværktøj. Webshoppen skal gøres privat, så den ikke er søgbar.

Undervejs i forløbet kan eleverne føre logbog over deres erfaringer og resultater. På den måde kan eleverne de sig et overblik over deres egen læring og udviklingen af konkrete produkter. Logbogen kan ligeledes indgå i evalueringen af forløbet.

Forløbet kræver, at eleverne har adgang til computere. Der er ikke brug for særligt udstyr, hardware eller software. Til at udarbejde fupwebshoppen kan padlet.dk eksempelvis benyttes, da det ikke kræver forudgående kendskab til design og programmering. Eleverne kan endvidere finde billeder til webshoppen på for eksempel pexels.com.

Undervejs i forløbet henvises til følgende sider:

• Emærket.dk - hvor eleverne kan læse om, hvad det vil sige, at noget er “e-mærket”.
• Sådan spotter du en fupbutik på emærket.dk - hvor eleverne kan lære at spotte en fupbutik. Desuden gennemgås det, hvad de skal være opmærksomme på.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, inden forløbet gennemføres:

• Hvad er elevernes erfaringer med e-handel og som onlineforbrugere, og hvordan kan ny viden om dette introduceres?
• Hvordan kan der arbejdes med centrale ord og begreber i forløbet, for eksempel forbrugeradfærd, privatøkonomi, nethandel, onlinesvindel, globalisering, udbud/efterspørgsel og markedsøkonomi?
• Hvilket program skal eleverne bruge til at opbygge deres (fup-)webshop, og hvordan introduceres dette, hvis de ikke har kendskab til det i forvejen?
• Hvordan samles der bedst op på forløbet?

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i tre faser: en introfase, en udfordrings- og konstruktionsfase samt en outrofase.

Introfase: Forforståelse og kompetencer

Forløbet kan indledes med, at eleverne afdækker deres handlemønstre på nettet inden for de seneste seks måneder. Eleverne kan notere i følgende kategorier: varekategori, webshop, land og betalingsmetode. Det kan også være, at klassen selv kan finde på andre relevante kategorier.

Herefter kan der udarbejdes en graf eller diagram med kategorierne:

• hvilke webshops, der handles i
• hvilke varer/tjenesteydelser, der oftest bliver købt
• en rangliste over, hvilke lande der handles i
• hvordan der oftest betales
• eventuelt andre kategorier, som er blevet undersøgt i klassen.

Klassen kan nu drøfte resultaterne i mindre grupper. Der kan samles op i fællesskab, og eleverne kan forklare og komme med bud på, hvorfor der handles mest på de oplistede webshops, hvorfor nogle varer og tjenesteydelser bliver købt oftere end andre, hvorfor nogle betalingsmetoder er mere udbredte end andre, og hvorfor eleverne vælger at handle netop den vare i netop den onlinebutik.

På baggrund af klassens tilbagemeldinger kan eleverne i grupper udarbejde en oversigt over karakteristika og egenskaber ved en webshop. Eleverne kan eventuelt udarbejde en grafisk illustration, ud fra hvilken de kan forklare, hvordan en webshop virker, og hvilke elementer den indeholder.  

Eleverne kan nu finde eksempler på kriterier og kvaliteter, de synes kendetegner en god webshops design og opbygning. Grupperne kan lave en “huskeliste” med gode råd til design af en webbutik, som efterfølgende kan gennemgås i klassen.

Eleverne kan herefter arbejde med at identificere en fupbutik på nettet og arbejde med at forklare og begrunde, hvorfor den er falsk. Herefter kan ressourcerne fra e-mærket anvendes til at finde viden om e-mærket og anbefalinger til at spotte fupbutikker.

Udfordrings- og konstruktionsfase

I denne del af forløbet kan eleverne i grupper udtænke og designe et forslag til en (fup-)webshop. Eleverne kan udarbejde en “landingpage”, som er den side, man “lander på” (forsiden), når man klikker sig ind på en hjemmeside.

Først kan eleverne arbejde med idegenerering, hvor de finder produkter, der skal sælges på hjemmesiden. Eleverne kan finde billeder samt udarbejde tekster og priser, der understøtter billederne.

Herefter kan eleverne pitche deres ide for andre grupper eller for hele klassen. Den feedback, eleverne får, kan de bruge i deres videre med hjemmesiden, hvortil de nu skal udarbejde et design med overskrifter, farver og layout. Eleverne kan arbejde med for eksempel stavefejl fra Google Translate, urealistiske priser, lovprisninger eller idealbilleder, der kan give en indikation af en fuphjemmeside.

Outrofase: Ny forståelse og nye kompetencer

Eleverne kan præsentere deres designs for klassen og modtage feedback. Eleverne kan fremlægge, hvordan og med hvilke greb de har sørget for, at deres (fup-)webshop kommer til at se så ægte ud som muligt. Det kan være ved at vise:

• hvordan (fup-)webshoppens design understøtter, at den opfattes som ægte.
• hvordan billeder, priser og tekst understøtter, at kunden skal opfatte den som legitim.
• hvordan man kan indbygge elementer, der understøtter troværdighed, for eksempel udsagn, citater og video.

Til sidst kan der være en fælles opsamling i klassen med fokus på, hvad eleverne har lært og vil være opmærksomme på fremover. Elevernes fremlæggelser og refleksioner kan give mulighed for at diskutere og uddybe forbrugeres og virksomheders fordele og ulemper ved e-handel.

Evaluering

Undervejs kan flere evalueringsmetoder anvendes, for eksempel elevlogbog. Som afslutning kan evalueringsværktøjet “klasseparlamentet” anvendes. I klasseparlamentet inddeles eleverne i grupper, der kan have forskellige holdninger til et givent emne. Grupperne udpeger en ambassadør, som har mandat til at fremføre gruppens synspunkter i en fælles struktureret debat i klassen mellem modsatte holdninger.

Evalueringen kan have fokus på, om eleverne har opnået viden om de tiltag og virkemidler, falske webshops bruger, og om elevernes egne webshops bygger på en forståelse for disse virkemidler. Eleverne kan udarbejde en beskrivelse af, hvordan deres produkt blev til i designprocessen. Læreren kan i den forbindelse stilladsere elevernes refleksion over problemstillinger vedrørende internethandel og elevernes skabelse af (fup-)webshoppen. Disse refleksioner kan styrke elevernes digitale myndiggørelse.

Efter forløbet kan der sættes fokus på spørgsmål som:

• Hvordan kan elevernes læring om e-handel, sikkerhed på nettet samt design og analyse af hjemmesider anvendes i andre forløb?
• Hvordan har det fungeret at arbejde med iterative processer, og hvordan kan disse erfaringer bruges i kommende forløb?
• Har eleverne fået erfaringer med designprocesser som rammesætning af problemfelt til argumentation og forståelse for deres digitale færden på nettet?

Kreditering

Den fulde version af forløbet kan downloades og læses på tekforsøget.dk. 

Materialet i den fulde version er udviklet af Københavns Professionshøjskole, Professionshøjskolen UCN, VIA University College samt Læremiddel.dk for Børne- og Undervisningsministeriet under rammerne for Forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning. Læs mere om forsøget på tekforsøget.dk og emu.dk.