Samfundsfagets bidrag til udviklingen af kritisk tænkning

Kritisk tænkning i flere niveauer

Kritisk tænkning er ofte blevet sat som ideal for uddannelse, for eksempel som del af ”21st century skills”, men der er mange forskellige definitioner. Kritisk tænkning kan ses som en generel færdighed, som den enkelte bør have i sin omgang med viden og værdier. Det handler om at være undersøgende, at stille spørgsmål og at kunne argumentere med saglige belæg for påstande.

På et fagligt plan er kritisk tænkning et ideal i alle videnskaber, og de forskellige discipliner har forskellige redskaber og metoder, der skal læres for at kunne undersøge argumenter inden for fagene. Samtidig har fagene forskellige områder, som de kan behandle kritisk. Et eksempel på dette kan være, at hvis eleverne skal tænke kritisk over opdelingen i geologiske perioder, må de bruge argumenter fra geologien. Det særlige for samfundsfag er, at det er en del af fagets kritiske tænkning at kunne reflektere kritisk over samfundets indretning

I samfundsfaget kan der tales om kritisk tænkning på tre niveauer:

Kritisk tænkning som generel færdighed
Kritisk tænkning som faglighed i samfundsfag
Kritisk tænkning som kreativ samfundskritik

Disse tre niveauer gennemgås i de følgende afsnit.

Kritisk tænkning som generel færdighed

Kritisk tænkning som generel færdighed handler om at kunne fremskaffe, undersøge og behandle viden kritisk. Det drejer sig om at kunne analysere andres argumenter og selv at kunne argumentere. Her kan læreren i samfundsfag arbejde sammen med dansklæreren og sætte fokus på logik, argumentationsteori og retorik. I et godt argument hænger præmisser og konklusion sammen, og der skal være styr på, hvad der er faktuelt korrekt, og hvad der er en værdidom.

Kritisk tænkning som faglighed i samfundsfag

Når det er en del af fagets kompetencemål, at eleverne kan tage stilling til problemstillinger, er det underforstået, at denne stillingtagen bygger på en faglig analyse. Det kan være et udgangspunkt, at en elev har en holdning til et spørgsmål, eksempelvis at voldtægtsforbrydere burde kastreres, eller at kriminelle udlændinge skal udvises. Hvis denne holdning skal udvikles til en kritisk stillingtagen, må de faglig argumenter i spil.

Det er en del af grundlaget for faget, at der kan være uenighed om både de værdimæssige positioner og det faktuelle. Et eksempel er holdninger til kriminalitet og straf. Det er et værdimæssigt spørgsmål, om eleverne mener, at ’straf’ i sig selv er retfærdigt, eller om menneskerettigheder skal vægtes højere. Og det er et faktuelt spørgsmål, om straf eller resocialisering har de bedste effekter til at begrænse kriminalitet.

De værdimæssige positioner kan ofte diskuteres ved at undersøge, om de hviler på underliggende dybere værdier, eksempelvis etiske grundantagelser som individets ukrænkelighed, individets frihed i forhold til det fælles bedste og lignende. De faktuelle uenigheder kan i princippet afgøres ved, at eleverne finder undersøgelser, der kan bekræfte den ene eller den anden position, men i samfundsmæssige spørgsmål er det ikke altid tilfældet, at der findes en endegyldig konklusion om udsagn, der er faktuelle men komplekse. Det er for eksempel et faktuelt spørgsmål, om resocialisering eller straf virker i forhold til at mindske kriminalitet, men der findes ikke et entydigt svar på spørgsmålet.

En del af undervisningen i argumentation, og dermed i kritisk tænkning, er både at stilladsere og udfordre elevernes værdimæssige holdninger og deres argumentation i forhold til fakta og forståelse for sammenhænge. Det kan gøres ved at være bevidst om et arguments:

værdimæssige præmisser
faktuelle præmisser
præmisser om sammenhænge (årsag-virkningsforhold)

Når eleverne arbejder med politiske problemstillinger, er der forskellige holdninger til disse, som politiske aktører repræsenterer. Når politikere har forskellige holdninger til kriminalitet og straf, kan det være begrundet både i forskellige værdier og i forskellige udlægninger af faktuelle forhold og sammenhænge. Det er en del af fagets metoder, at eleverne undersøger forskellige udlægninger af, hvad der er fakta, og hvordan det kan vurderes sagligt.

Kritisk tænkning som kreativ samfundskritik

Samfundsfag handler ikke kun om at tage stilling til problemer i samfundet, men også om at kunne tage stilling til hele samfundets indretning. Kritisk tænkning i samfundsfag kan dermed også handle om at forestille sig et helt anderledes samfund i fremtiden. Gennem utopisk tænkning og forestillinger om idealsamfund har samfundsfilosofien og de politiske ideologier også bud på, hvordan fremtidens samfund kan forme sig. Nogle, som Marx’ ide om det klasseløse samfund, bygger både på en økonomisk analyse af samfundsforholdene på hans tid og på en normativ ide om mennesket og det gode liv. Andre bygger mere på analyse af samtiden og en fremskrivning af udviklingstendenser, eksempelvis Yoval Noah Hararis’ bog 21 ting du bør vide om det 21. århundrede.

Når eleverne arbejder med egne og andres fremtidsvisioner/utopier, får de mulighed for at formulere, hvad, de mener, er ønskeligt for fremtiden, men også for at sætte fokus på centrale problemstillinger i deres samtid. Når eleverne bliver tvunget til at formulere alternativer, kræver det i nogle tilfælde endnu mere faglig argumentation, end når de skal formulere sig om nutiden, men til gengæld kan det indeholde mere frihed, da der ikke er et givet facit.

Opsamling

Kritisk tænkning omhandler både generelle og fagspecifikke kompetencer. I samfundsfag handler det om, at eleverne skal kunne finde og vurdere informationer, analysere andres argumenter og selv argumentere sagligt og fagligt. I undervisningen skal der både gives plads til elevernes umiddelbare holdninger, og til at de sagligt analytisk og diskuterende kan udvikle mere reflekterede synspunkter.