Kildearbejde i samfundsfag

I samfundsfag bruger eleverne kilder til:

Viden – at få kendskab til samfundsmæssige forhold.
Fagbegreber – bruges i behandling af viden.
Holdninger – eksempelvis politiske holdninger, som bruges til at spejle og udvikle egne holdninger.

I undervisningen møder eleverne både kilder i form af fagtekster (didaktiserede læremidler, lærebøger og fagportaler) og tekster fra medier, hjemmesider med mere (semantiske læremidler). Desuden skal eleverne også selv fremstille data ved egne undersøgelser, eksempelvis interviews eller spørgeskemaer, og de skal kunne aflæse statistik.

Didaktiserede læremidler som kilder

Fagtekster er gode kilder til fagbegreber og til forståelse af sammenhænge i samfundet, der ofte ikke kan findes andre steder. Eleverne kan bedre tilegne sig begreber som det økonomiske kredsløb eller socialisering, hvis de har adgang til definitioner, som er rettet mod dem som målgruppe. Men eleverne skal også kunne gå kritisk til fagteksternes definitioner.

Medier som kilder

Kildearbejde har både generelle og fagspecifikke aspekter. Generelt handler det om at kunne stille spørgsmål til en kildes pålidelighed. Herunder er givet en række eksempler på spørgsmål, der kan stilles og diskuteres i forhold til de tekster, eleverne skal arbejde med:

Hvor kommer teksten fra? En tekst fra et stort mediehus, en offentlig myndighed eller en forskningsinstitution er som regel mere troværdig end en blog fra en privatperson. I webkilder bør afsenderen tjekkes som det første.
Hvilken type tekst, hvilken genre? En journalistisk tekst fra et troværdigt medie vil være tilstræbt objektiv, men har journalisten valgt en bestemt vinkling? Er den skrevet ud fra nyhedskriterierne?
Hvem er afsender på teksten? En journalistisk artikel har ofte en tilstræbt neutral journalist som forfatter, imens et personligt blogindlæg eller et opslag på sociale medier udtrykker en personlig holdning.
Hvis der er kilder i teksten, er de så troværdige? I journalistiske tekster anvendes ofte erfaringskilder, ekspertkilder og holdningskilder. Det kan være værd at skelne mellem disse og vurdere, om man eksempelvis kan bruge et ekspertudsagn, der er taget ud af en kontekst som kilde.
Hvis teksten præsentere data, er disse så troværdige? Kan tekstens kilder tjekkes?

Samfundsfaglighed og kildekritik

Samfundsfaglig viden og færdigheder kan bruges som kildekritiske værktøjer, når eleverne søger og skal vurdere viden. Hvis eleverne skal undersøge en politisk problemstilling som ulighed og fattigdom er et problem i Danmark, og de finder en kilde, hvor en politiker ytrer sig, kan de bruge deres viden om politiske ideologier og politiske positioner til at vurdere, hvorfor denne politiker udtaler sig, som han/hun gør. En liberal politiker mener måske ikke, at ulighed er et stort problem, fordi man som liberal lægger mere vægt på individuel frihed.

På samme måde kan eleverne, hvis de ved, at der er forskellige begreber om fattigdom, vurdere forskellige udsagn og kilder omkring fattigdom ud fra deres viden. Hvis eleverne ser en overskrift som Flere børn vokser op i fattigdom, vil de ud fra samfundsfaglige begreber umiddelbart tænke: "Ud fra hvilken definition af fattigdom?” Hvis eleverne i forvejen kender til begreber som absolut og relativ fattigdom, kan de altså bedre vurdere udsagnet. Dernæst kan de vurdere, hvilke tal overskriften bygger på og svare på: Er der belæg for påstanden i artiklen? Og så kan der søges efter andre kilder.

Kilder og informationssøgning

Når eleverne selv skal finde kilder til belysning af en problemstilling, står de overfor nye muligheder og udfordringer. I et projektforløb tager de ofte udgangspunkt i en problemstilling, som de finder interessant, og som de så skal finde relevante kilder til. Der er to led i informationssøgningen, som ofte vil gentage sig, efterhånden som eleverne får mere information. For det første skal de finde kilderne, og for det andet skal de anvende kilderne.

De fleste lærere og elever bruger Google som udgangspunkt for søgninger, og det er fristende at vælge det første resultat, der dukker op. Når eleverne udvælger kilder fra nettet, er det første opmærksomhedspunkt derfor afsenderen på domænet. De fleste hjemmesider for medier eller organisationer har en Om os i bunden af deres startside, som eleverne kan bruge i vurderingen af kildernes troværdighed. Dernæst må eleverne se på selve den artikel eller underside, de har fundet frem til: Er det eksempelvis en undersøgelse, en personlig blog eller et officielt dokument? Og endelig må de gå ind i teksten og læse med et genrekendskab, som er opøvet i arbejdet med kilder, og med et fagligt læseformål, som læreren har stillet til rådighed.

Statistik som en særlig form for kilder?

Statistik har sit eget videns- og færdighedsområde i Fælles Mål. Det er oplagt at samarbejde med matematik omkring de matematiske sider af, hvordan eleverne aflæser statistik, og så løbende læse relevant statistik i samfundsfag. Når eleverne skal vurdere statistik, er det relevant at se på:

Hvad statistikken måler - hvilke begreber bruges der?
Er undersøgelsen valid - er data repræsentative?
Præsenteres data på en bestemt måde - herunder hvilke data er valgt ud?

Egenproducerede kilder/data

I samfundsfag skal eleverne også arbejde med selv at foretage mindre undersøgelser, hvor de anvender samfundsfaglige metoder. Det kan være interviews, observationer eller spørgeskemaundersøgelser. En enkel undersøgelse inden for det økonomiske område kan handle om at undersøge klassens køb af varer på nettet. Når eleverne arbejder med den type undersøgelser, skal de både være kritiske over for deres egen undersøgelsesmetode og over for de data, de får ud af det.

Metodemæssige overvejelser er det første skridt til at forstå og forholde sig til samfundsvidenskabelige arbejdsmetoder, og der kan arbejdes på forskellen i stikprøver og repræsentative udvalg, eksempelvis i forskellen på en ”vox-pop”, som medier laver, når de spørger tilfældige personer på gågaden, om de er bange for terror, og på store undersøgelser som løbende vælgerundersøgelser. Når eleverne selv laver undersøgelser, giver deres egne metodemæssige overvejelser baggrund for at forholde sig til andre og større undersøgelser. Mange problematikker går igen fra en lille undersøgelse til en stor. Det kan eksempelvis være at stille ledende spørgsmål af typen: Synes du ikke også, at der skal gives flere penge til børnehaver?

Opsamling og inspiration

Kilder i samfundsfag er mangfoldige og kan stamme fra både fagbøger, traditionelle medieprodukter og indlæg på sociale medier. Informationssøgning og kildebrug skal ske i en vekselvirkning med fagets begreber og metoder, og tilsammen kan det udvikle elevernes evner til at orientere sig i en omskiftelig verden og tage stilling til samfundsmæssige problemstillinger.

Få inspiration til arbejdet med kilder i samfundsfag i aktiviteten: Kildebrug og finanslov - hvad skal vi bruge pengene til?

Læs om kritisk tænkning i samfundsfag i artiklen: Samfundsfagets bidrag til udviklingen af kritisk tænkning.

Læs mere i faghæftet for samfundsfag.