Forløb

Fake news – meget mere end et begreb!

Forløbet stiller skarpt på fake news. Fake news er en udfordring for den enkelte borgers livsverden, men også i forhold til politisk kommunikation og populisme og dermed for demokratiet helt generelt. 

Forløbet henvender sig til undervisningen i samfundsfag
Anslået tidsforbrug: 4-6 lektioner

Formålet med forløbet er dels, at eleverne får større kendskab til selve fænomenet fake news, og hvad det dækker over, herunder også hvilken betydning fake news-tendensen har i forhold til relationen mellem politik, medier, politikere og vælgere. Desuden er formålet, at eleverne bliver styrket i deres kildekritiske dømmekraft til at kunne navigere som kommende samfundsborgere.

 

Forudsætninger, form og indhold

Forløbet tager udgangspunkt i fænomenet fake news, og gennem en række læringsaktiviteter og refleksioner kommer eleverne på egen hånd rundt om fænomenet. Der er søgt inspiration fra bl.a. ”Fake News - Når virkeligheden taber” af Vincent F. Hendricks & Mads Vestergaard, Gyldendal 2017.

Forløbet forudsætter, at eleverne har arbejdet med demokrati, herunder samtaledemokrati.

Forløbets formål er – gennem forskellige læringsaktiviteter – at opbygge elevernes færdigheder i forhold til at kunne forstå og reflektere over fænomenet fake news. Det er derfor oplagt, at læreren selv finder aktuelle politiske temaer, fx fra dansk/amerikansk politik, om russisk desinformation eller Brexit, og har det som emnemæssigt afsæt for læringsaktiviteterne.

Samtidig kan det være relevant for læreren på forhånd at have samlet eksempler ind til fase 3 i undervisningsforløbet.

Selve forløbet er bygget op over seks forskellige faser, hvor eleverne arbejder i grupper og deltager i samtaler på klassen. Faserne giver en sammenhæng i forløbet fra afklaring til perspektivering og handling, men der er ikke noget til hinder for, at man udelader nogle af faserne - eksempelvis fase 4, hvis man ønsker et afkortet forløb.

 

Tilrettelæggelse

Forløbet rummer forslag til læringsaktiviteter, men også forslag til, hvordan man kæder de forskellige læringsaktiviteter sammen til et struktureret undervisningsforløb, som styrker elevernes bevågenhed/bevidsthed i forhold til fake news.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

  • Hvilket politisk tema vil være oplagt at knytte til dette undervisningsforløb?
  • I hvor høj grad skal man lade elevernes livsverden træde ind i dette undervisningsforløb?
  • Hvilke af faserne kan man evt. gemme til senere brug eller helt udelade?
  • Hvor store skal de forskellige grupper være undervejs for at sikre elevernes optimale læringsudbytte?
  • Hvilke arbejdsformer styrker elevernes samtale og refleksion mest?
  • Hvordan kan man evt. reducere tidsforbruget i de enkelte faser, uden at det går ud over elevernes udbytte?

For at få det bedste udbytte af forløbet bør man inden have forberedt, hvilket aktuelt politisk emne/tema og kontekst man vil angribe ved hjælp af dette forløb - fx Brexit, et emne fra amerikansk, russisk eller dansk politik. Samtidig kan man have samlet eksempler ind til fase 3 i undervisningsforløbet.

 

Forløbets opbygning

Her kan du læse om forløbets seks faser.

 

Fase 1: Årsager til og konsekvenser ved fake news – introduktion til begrebet

Hensigten med denne fase er, at eleverne aktiverer deres forforståelse og lærer at adskille konsekvenser fra årsager. Læreren kan begynde med at forklare begrebstræets funktion og formål for eleverne, evt. med et eksempel. Eleverne kan med fordel gå i grupper á ca. tre.

 

Begrebstræ: Konsekvens, problem, årsager
© Udviklet af Lasse Hollbaum Vinther/Chris Krogsøe Mienert

 

Eleverne kan arbejde med at fylde ind ved begrebstræets grene og rødder ud fra følgende:

  • Hvad forstår eleverne ved begrebet fake news?
  • Hvilke årsager er der til problemet?
  • Hvilke konsekvenser har fake news?

Fokusér gerne på konsekvenssiden, da det er den, som har mest betydning for forholdet mellem politikere, politik og vælgere. Eleverne kan nu mødes med en anden gruppe og fremlægge deres overvejelser. Der opsummeres kort fælles på klassen.

 

Fase 2: Fake news er ikke bare fake news

Hensigten med denne fase er at vise kompleksiteten af fænomenet fake news og de begreber, som knytter sig dertil.

Begreber:

  • Sande udsagn
  • Forvanskede udsagn
  • Udokumenterede udsagn
  • Falske udsagn
  • Løgn
  • Tapettale
  • Bullshit
  • Fake news
  • Misinformation
  • Disinformation/desinformation

Brug ”spillebrikker” (se bilag)

Man kan med fordel lave en quiz-og-byt med spillebrikker eller en ‘skalaøvelse’, hvor eleverne i grupper forsøger at lægge spillebrikkerne på en skala med sandhed øverst, og det som er mest modsat sandhed som den anden pol.

 

Fase 3: Fake news på nettet

Hensigten med denne fase er, at eleverne sætter de forskellige definitioner fra spillebrikkerne i anvendelse ved at finde eksempler på dem på nettet. Læreren kan enten her vælge, at eleverne helt selv finder eksemplerne eller anvender eksempler læreren har forberedt.

Gennemgå gerne inden et par eksempler fælles i klassen for at eleverne kan se, hvad de skal lede efter.

  • Eleverne finder i mindre grupper eksempler på mindst x antal definitioner – søg gerne på nettet i artikler, men eksempelvis også i videoklip.
    Alternativt forholder eleverne sig til de emner og tilhørende eksempler, læreren har peget på.
  • Dokumentér fælles i klassen og diskutér og reflektér over de forskellige eksempler.

 

Fase 4: Produktion og spredning af fake news (memes)

Hensigten med denne fase er, at eleverne oplever, hvor nemt det er både at producere og sprede fake news og misinformation ved hjælp af fx memes.

  • Vis gerne et eksempel på et meme, for at eleverne kan få anskueliggjort, hvad en meme er.
  • Vis evt. Red Barnets video
  • Eleverne har måske selv nogle eksempler, de kan bidrage med. Tag eventuelt en samtale med eleverne om, hvad de synes om memes, om de selv bruger dem, og hvilke fordele og ulemper de ser ved memes.
  • Eleverne kan gå i grupper á ca. tre for at lave memes.

Googl evt. ”Meme generator”. Har eleverne ikke selv en idé, kan læreren have et forslag.

Elevgrupper kan nu samtale om: 

  • Hvor nemt er det er at lave memes?
  • Hvorfor laver nogle memes – hvad ønsker de?
  • Hvordan spreder man memes?
  • Ved modtagerne godt, hvem der er afsender?

Man kan efterfølgende diskutere og samle op fælles på klassen.

 

Fase 5: Opsamling: Fælles diskussion på klassen

Hensigten med denne fase er todelt. Dels at samle op på de forskellige perspektiver på fake news, så eleverne får samlet deres nye viden på området samt reflekteret over, hvilken betydning fake news har i forholdet mellem politikere, politik og vælgere.

Desuden skal de reflektere over, hvordan man som borger kan opnå en robusthed i forhold til dette, bl.a. ved at opbygge sin kildekritiske kompetence.

  • Klassen kan i fællesskab på baggrund af de forrige læringsaktiviteter og det aktuelle politiske tema, klassen arbejder med, diskutere og reflektere over fake news’/misinformations betydning for borgere, eksempelvis elever, men også for forholdet mellem politikere og vælgere og dermed også for demokratiet.

 

Fase 6: Forslag til at imødegå problemet med fake news

Hensigten med denne fase er, at eleverne arbejder med problemet fake news ud fra et handlingsperspektiv. De skal opnå tillid og kompetence til at kunne forholde sig kritisk til samfundsmæssige udfordringer og dermed kunne agere som demokratiske borgere.

I grupper kan eleverne finde mindst tre løsningsforslag til at mindske udbredelsen af fake news og skadevirkningerne ved dem, herunder både i et livsverdensperspektiv og et samfundsperspektiv.

Her og nu-livsverdensperspektiv:

  • Hvordan undgår man selv at bidrage til at sprede fake news?
  • Hvordan kan man forholde sig kildekritisk til de nyheder, man møder?

Samfundsperspektiv:

  • Hvad kan man gøre i samfundet? Tænk her gerne i Civilsamfund - Stat - Marked

Man kan dernæst lave en kort fremlæggelse af løsningsforslag samt opsamling. Disse forslag kan evt. laves som statiske memes og hænges op i klassen.

 

Evaluering

Ud fra elevernes løsningsforslag i fase 6 kan læreren danne et overblik over elevernes udbytte af forløbet, som kan benyttes til den formative evaluering

Ønskes en mere summativ evaluering, kan man eksempelvis lave en quiz, hvor en række af de nye begreber og sammenhænge indgår.

Der kan efter gennemførelse af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

  • Hvordan kan man som samfundsfagslærer fortsat understøtte denne nye dimension i faget – altså at fake news er en udfordring for den enkelte borgers livsverden, men også i forhold til politisk kommunikation og populisme og dermed for demokratiet helt generelt?
  • Er ovenstående nye dimension en gamechanger i forholdet mellem politikere og vælgere eller blot en naturlig politisk og teknologisk udvikling af samfundet?
  • Hvordan integrerer man dette ind i den nuværende undervisning?

Forslag til videre arbejde eller andre vinkler til undervisningsforløbet, som eventuelt. kan erstatte nogle af faserne:

  • Undersøg politikeres måde at kommunikere på – kan nogle af begreberne fra fase 2 identificeres? Vælg eksempelvis tre forskellige politiske profiler.
  • Lav en kampagnestrategi for en mærkesag, og fremlæg en strategi, hvor man tager alle midler i brug for at for at få solgt sit budskab. Og omvendt en strategi, som har et etisk fokus i forhold til kommunikation.

 

Kreditering 

Forløbet er udarbejdet af Lasse Hollbaum Vinther, pædagogisk konsulent ved CFU UCSYD, juni 2019

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.