Om differentieret læseundervisning

Indskolingselever er med hensyn til læseudvikling vidt forskellige. En del læser godt og sikkert i løbet af 1. klasse – nogle endda før – mens andre har langt sværere ved det. I projektet ”Tidlige læsere” arbejdede vi med en gruppe pædagoger og lærere i børnehaveklasse, 1. og 2. klasse sammen om en differentieret læseundervisning, der også tager højde for de bedst læsende elevers, de såkaldt ’tidlige læseres’, perspektiv.

Motivation

Mange af de tidlige læsere kæmper med motivation i skolen. Læsning fylder meget i indskolingen, og de er allerede gode til det og kan have svært ved at finde meningsfuld deltagelse i den fælles undervisning. I forbindelse med projektet interviewede vi nogle af de bedste læsere, som alle gav udtryk for, at det kan være svært at være med i undervisningen, og at de bruger meget tid på at hjælpe deres klassekammerater.

Et pædagogisk princip

Princippet om undervisningsdifferentiering kan historisk følges tilbage til indførelsen af ’enhedsskolen’ i 1975, hvor realskolen blev afskaffet, og eleverne nu skulle undervises samlet – dog delt i det såkaldte ‘grundkursus’ og ‘udvidet kursus’ i visse fag i udskolingen. Denne deling af eleverne blev afskaffet i 1993, hvor man endeligt forlod elevdifferentiering, altså organisatorisk deling af eleverne, og erstattede det med det pædagogiske princip undervisningsdifferentiering. I 2003 åbnede man for, at der kan laves midlertidige holddannelser, hvor eleverne deles på andre måder end de sædvanlige klasser (Egelund 2010, EVA 2011).

Med inklusionsloven i 2012 integreres elever med meget forskelligartede forudsætninger og behov, hvorfor behovet for differentiering stiger yderligere, og med folkeskoleloven fra 2014 formuleres princippet om undervisningsdifferentiering i det nationale mål om, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan. Heri ligger implicit, at de ikke alle kan blive lige dygtige, og at dette skal tilgodeses.

Sideløbende med, at differentiering og inklusion sættes igennem som principper, begynder flere og flere at interessere sig for elever med særlige læringspotentialer. UVM udgav i 2011 en rapport om talenter, og det daværende KORA (nu VIVE) præsenterede i 2015 det første danske studie af talenters vilkår i skolen. Den rapport fastslår, at det, der fungerer bedst for de potentielt dygtigste elever, er en kombination af at gå i en ’stamklasse’ det meste af tiden og at deltage i særligt tilrettelagte aktiviteter på højere fagligt niveau i noget af tiden (UVM 2011, KORA 2015). Anbefalingen er altså, at man i noget af tiden benytter muligheden for andre organiseringer end de almindelige klasser.

Hvad skal man differentiere efter?

I skoledebatten har man hæftet sig ved, at enhedsskolesystemer er gode, fordi den fælles standard er høj, og ingen elever tidligt i deres skoleforløb spores ind på ikke at skulle uddanne sig. Men den er også svær at praktisere, fordi heterogeniteten mellem eleverne er inde i hver eneste klasse, fordi undervisningsdifferentiering er ressourcekrævende, og fordi det kan være uklart, hvad man skal differentiere ud fra (Rasmussen 2010).

Når vi taler om læseundervisning i indskolingen, skal man selvfølgelig tage udgangspunkt i hver elevs læseudvikling. Men også interesser, modenhed, vedholdenhed, personlige og sociale egenskaber kan være kriterier, man har med i sine overvejelser. En lærer i projektet bemærkede fx undervejs, at ”nogle elever har det svært i de friere arbejdsformer. Det er uafhængigt af, om de er dygtige til mere traditionelle faglige ting.” En anden lærer siger om en elev, at vedkommende ”kan en masse, men det er ikke altid, han lige får taget sig så meget sammen.”

Differentiering efter læseudvikling

En mulighed er at inddele eleverne efter læseudvikling, fx på tværs af årgange. Det blev afprøvet i en projektuge, hvor alle elever i seks klasser blev inddelt efter niveau i læseudvikling, så børnehaveklasseelever var sammen med elever fra 1. og 2. klasse: ”Den dynamik er anderledes. Det fungerede godt. I nogle grupper var det ligefrem dem fra 0. kl., der tog teten”, siger en. En anden lærer siger, at ”uanset om man var O., 1. eller 2. klasse, så kunne man komme med sine ideer. En dreng var meget kreativ og fik en anden status. Det, at de var med nogen, der var på niveau, gjorde, at de kunne og turde noget andet.”

Erfaringerne med i en afgrænset periode at inddele eleverne efter læseudvikling var således overvejende positive.

Materialedifferentiering

Litteratur om differentieret læsning peger i høj grad på tekstvalg (fx Arnbak og Klint Petersen 2010), hvilket giver rigtig god mening. Det er klart, at elever med meget forskellige læsekompetencer ikke skal læse det samme, og mange lærere ytrer også et ønske om at komme af med den fælles læsebog – i hvert fald noget af tiden.

En udfordring er her at skaffe materialer, men her gælder det om tidligt at vise eleverne skolens egne ressourcer på det pædagogiske læringscenter, at vise dem det lokale folkebibliotek og at lade dem tage egne bøger med og i det hele taget inspirere hinanden.

Læs mere om guided reading her og om aktiviteten ’Tag din egen bog med’ 

Undersøgende tilgange
At arbejde undersøgende handler om at bruge sine færdigheder til at undersøge verden med. Det vil sige, at man stiller spørgsmål, som man ved hjælp af bl.a. læsning, skrivning og samtale finder svar på. Vi kender principperne fra forskellige projektarbejder, men man kan også arbejde med dem i kortere forløb og integrere tankegangen i den daglige undervisning.

Læs mere her om undersøgende undervisning her

Anbefalinger til lærerne:

• Læreren skal styre – men også slippe styringen og lade eleverne have ansvar
• Differentiering tager udgangspunkt i eleverne - så læreren skal kende dem godt
• Arbejd med læseformål: Læsning er en færdighed, som man kan bruge til at undersøge verden med, blive klogere og få oplevelser med.
• Vær fleksibel og lad eleverne læse bøger efter eget valg. Tidligt læsende elever behøver ikke deltage i den fælles læseundervisning, hvis de allerede kan læse.
• Giv reelle og meningsfulde valgmuligheder, som øger motivationen.
• Tilbyd de bedste læsere tekster, som er indholdsmæssigt udfordrende, og hvor de selv aktivt skal drage følgeslutninger og styre og regulere deres læsning.
• De tidlige læsere er ikke hjælpelærere. Vurder, om det er bedst for den enkelte at arbejde alene eller sammen med andre.
• Undgå så vidt muligt direkte sammenligninger mellem eleverne. Alle skal blive så dygtige, de kan, i det tempo, de kan.
• Lav forsøg med undersøgende arbejde, hvor læsning og skrivning er differentieret mellem eleverne.
• Lad eleverne være detektiver og selv gå på opdagelse.
• Tilskynd eleverne til at bruge digitale teknologier, og støt dem i at søge information på nettet.

Kreditering

Lene Storgaard Brok, centerleder, og Peter Heller Lützen, specialkonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning.

Om projektet

Projekt Tidlige læsere – tidlig indsats til talenter er gennemført af Nationalt Videncenter for Læsning i samarbejde med Skolen på Islands Brygge. Projektet har modtaget tilskud fra Børne- og Undervisningsministeriets pulje om talenter og højtbegavede elever. I projekt er der udviklet et værktøj til identifikation af tidlige læsere i børnehaveklassen og 1. klasse samt en række aktiviteter og læringsforløb til tidlige læsere.

For mere information om projektet henvises til Nationalt Videncenter for Læsning.