Artikel

Nysgerrig på dansk – at arbejde undersøgende

Undersøgelsesbaseret undervisning stammer fra naturfagene, men giver lige så god mening i andre fag – også i indskolingen.

Det er vigtigt at være nysgerrig, når man gerne vil vide og forstå noget. Læring handler grundlæggende om at forholde sig nysgerrigt, spørgende og undersøgende til verden, og det er en kompetence, som kan læres og styrkes. Undersøgelsesbaseret undervisning har sine rødder i naturfagene, hvor der er en lang tradition for at prøve og teste sig frem til et resultat, men en række af den undersøgelsesbaserede undervisningsprincipper giver lige så god mening i andre fag – også i indskolingen.

I en danskfaglig kontekst er undersøgende arbejde ofte anvendelsesorienteret, forstået på den måde, at man i sin undersøgelse skal anvende nogle færdigheder, som man er i gang med at tilegne sig. Når man i løbet af de første år i skolen bliver bedre til fx at læse og skrive, kan man begynde at bruge sin kunnen til at undersøge, skabe og formidle med. Pointen i den undersøgende tilgang er, at man arbejder med et formål – og så bruger og udvikler sine grundkompetencer undervejs. De elever, der på et tidligt tidspunkt er langt i deres læse- og skriveudvikling, kan her opleve, at deres kompetencer er meningsfulde og nyttige redskaber til at opnå noget med. Derfor har undersøgende arbejde også et stort differentieringspotentiale.

 

Arbejde i faste faser

Undersøgelsesbaseret undervisning er beslægtet med innovationsundervisning og designbaseret læring, som alle arbejder med en række faste faser med bestemte aktiviteter. Pilotprojektet Hitte På er udviklet til dansk i 1. klasse og har fokus på innovation og at få elevernes læse- og skrivekompetencer i spil på nye måder. Her arbejdes der med fire faser: Opdage, Drømme, Skabe og Dele:

 

Opdage: Her skal eleverne finde ud af, hvad de ved om det, de skal arbejde med. De skal formulere spørgsmål til det, de vil undersøge.

Drømme: Her skal eleverne få ideer og forestille sig, hvad man kunne lave.

Skabe: Her skal eleverne realisere deres ide, evt. ved at afprøve og justere den, så den bliver endnu bedre.

Dele: Her skal eleverne præsentere deres ide eller produkt for andre.

 

I alle faserne kan man inddrage læsning, skrivning, tegning, skitser osv., ligesom produktet kan være en tekst i form af en bog, historie, planche, digital præsentation osv.

 

Læs mere om Hitte På

www.hittepå.dk

Hitte På på videnomlæsning.dk

 
 

Eksempel på forløb i dansk

Som led i projektet Tidlige læsere arbejdede Skolen på Islands Brygge med undersøgelsesbaseret undervisning efter Hitte På-modellen i en projektuge for indskolingen på tværs af børnehaveklasse, 1. og 2. klasse. Elever fra seks klasser i to spor blev inddelt efter læseudvikling, fordi vi var interesserede i at se, hvordan en sådan differentiering virkede på eleverne.

Erfaringen med differentiering med fokus på faglighed frem for alder, venskaber eller interesser var, at det fungerede godt.

Her er beskrevet, hvordan en gruppe arbejdede med at skabe og formidle eventyr.

 

Opdage

Lærerne stilladserede en samtale om eventyr ved at lade eleverne lave et mindmap over, hvad de vidste om eventyr – og hvad de ikke vidste - og dernæst spørge, hvilke eventyr eleverne kendte, og sammen identificere fortælle- og genretræk.

Læreren kan modellere det ved selv at stille åbne spørgsmål, ved at besvare elevernes spørgsmål med nye åbne spørgsmål og ved at afsætte tid til udvikling af spørgsmål. Både et godt spørgsmål og et godt svar tager tid, derfor skal eleverne have tid til at tænke og til at formulere sig.

En af lærerne fortæller:
”Til at modellere elevernes spørgsmål lavede vi en spørgsmålsmatriks. Her var alle hv-ord opsat diagramagtigt. Den hjalp dem meget. Man kunne også arbejde med et skriveskema, med brainstorming og andre mere almendidaktiske værktøjer.”

Se et eksempel på en spørgsmålsmatriks her

Læreren kan også understøtte, at eleverne finder, sorterer og udvælger relevant viden – fx ved søgning på internettet, besøg på biblioteket eller interview med klassekammerater eller fagpersoner.

En lærer siger:
”Det var en udfordring at starte med et meget bredt emne. Det betød, at eleverne søgte viden på alle mulige forskellige hjemmesider på samme tid. Eleverne havde dog motivationen, fordi de selv havde valgt emnet, så næste gang vil jeg bede dem komme med forslag til emnet og dernæst indsnævre det, inden vi går i gang. Det giver også mulighed for at finde gode bøger og sites, der kan støtte eleverne.”

 

Drømme

Lærerne bad nu eleverne forestille sig måder, hvorpå man kan formidle et eventyr. Ud over skrift var der forslag om eventyr bygget i playmobil og som dukketeater. En lang række muligheder foldede sig ud, og lærerne samlede op på tavlen.

Den undersøgende tilgang indebærer, at man ikke skal løse en på forhånd stillet opgave, men netop skal undersøge, hvilken løsning der vil fungere bedst. Det var en ny tilgang for mange. En lærer fortæller:

”Drømmefasen skiller sig ud fra normale projektarbejder. De fik en helt anden glæde ved det. De fik lov at vælge udtryksform. Det gav et enormt ejerskabsforhold. Det blev meget spraglet og mangfoldigt, og det passede godt til, hvem de var som mennesker. I forhold til at danne mennesker, der tror på sig selv, der var drømmefasen helt vildt god. Det er der, de bliver sluppet fri, de gør sig tanker og får lov at gå deres egne veje.”

 

Skabe

Eleverne samarbejdede i grupper, hvor de valgte hvilket eventyr, de ville arbejde med, og hvordan de ville skabe det. Nogle skrev, nogle lavede standdukker, nogle byggede i LEGO.

Hvis man har tid til det, kan læreren her indføre en række ’stop’ i processen, hvor eleverne giver hinanden kærlig og konstruktiv feedback samt bliver opmærksomme på, om de er klar til at gå videre i processen, skal blive i den givne fase lidt endnu eller tilbage og undersøge emne eller spørgsmål.

Den undersøgende tilgang handler om at udvikle og forfine ideer, og selvom eleverne gerne vil tidligt i gang med at skabe konkrete produkter, er det vigtigt, at man også stopper op og overvejer, om man er på rette spor. Selvom det kan være svært, handler undersøgende arbejde nok så meget om processen som om produktet.

 

Dele

Til sidst formidlede grupperne deres eventyr på skift for hinanden i klassen. De fik feedback på det at kunne tage ordet i klasen og det at få andre til at lytte til sig.

Flere af lærerne var efter dette forløb optagede af, at den undersøgende tilgang også har muligheder for differentiering. En lærer sagde fx:

”Uanset om man var børnehaveklasse, 1. eller 2. klasse, så kunne man komme med sine ideer. En dreng var meget kreativ og fik en anden status. Det, at de var med nogen, der var på niveau, gjorde, at de kunne og turde noget.”

 

Videre læsning

Albrechtsen T.R.S. & A. Qvortrup (2017): Undersøgelsesbaseret undervisning - et review over nyere forskningslitteratur fra et almendidaktisk perspektiv, lokaliseret d. 1. april 2019 på:
https://www.ucviden.dk/portal/files/47008439/KiDM_delrapport_1_ISBN.pdf

Lützen, P.H. (2017): Innovation i dansk som vej til kompleks skrivning – erfaringer fra Hitte-På-projektet, I: Literacy og Læringsmål i indskolingen, Friis, K. og Østergren-Olsen, D. (red.), Dafolo

Olsen, A.L. og L. Rohde (2013): Innovative elever. Undervisning i FIRE faser. Akademisk Forlag

På Hitte På-hjemmesiden ligger tre undersøgende læringsforløb til brug i dansk i 1. klasse:
www.hittepå.dk

Læs mere om Hitte På-projektet her:
https://www.videnomlaesning.dk/projekter/hitte-p%C3%A5/

 

Kreditering

Henriette Romme Lund, ph.d.-stipendiat DPU og KP og Peter Heller Lützen, Nationalt Videncenter for Læsning

 

Om projektet

Projekt Tidlige læsere – tidlig indsats til talenter er gennemført af Nationalt Videncenter for Læsning i samarbejde med Skolen på Islands Brygge. Projektet har modtaget tilskud fra Børne- og Undervisningsministeriets pulje om talenter og højtbegavede elever. I projekt er der udviklet et værktøj til identifikation af tidlige læsere i børnehaveklassen og 1. klasse samt en række aktiviteter og læringsforløb til tidlige læsere.

Du kan læse mere om talentfulde elever her.

For mere information om projektet henvises til Nationalt Videncenter for Læsning.

Siden er opdateret 24. august 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.