Artikel

Guided reading – en måde at differentiere læseundervisningen på

Guided reading er en metode til differentieret læseundervisning, der sørger for at læreren kommer tæt på den den enkelte elevs læseproces. Bliv klogere på guided reading.

Formålet med guided reading er, at læreren skal komme tæt på hver enkelt elevs læseproces. Det er en metode til differentiering, hvor læreren læser samme tekst med en mindre gruppe elever, mens klassens andre elever arbejder med andre ting. Metoden er udbredt i Norge under navnet ”stationsundervisning”, fordi eleverne arbejder i forskellige stationer af fx 20 minutters varighed. Alle stationer er vigtige, men det er i den guidede reading-station, læreren er tættest på elevernes læsning.

 

Principper

  • Læreren inddeler eleverne efter iagttagelser af deres læseudvikling, og grupperne skal inddeles efter, hvad eleverne har brug for at øve sig på. Søg fx inspiration her
  • Grupperne er faste, men dynamiske. Det vil sige, at man arbejder i samme grupper i nogle uger, men ændrer dem efterhånden, som eleverne udvikler sig, og efterhånden som man fokuserer på forskellige aspekter af læsningen.
  • Den ene aktivitet – eller ’station’ - er altid guided reading med læreren, mens de andre aktiviteter kan være skrivning, selvstændig læsning, spil, tegning osv.
  • Eleverne roterer mellem stationerne – over fx fire eller fem stationer af 20 minutters varighed. På den måde kommer de alle til at deltage i guided reading med læreren.
  • For nemheds skyld kan man nøjes med én fælles aktivitet ud over guided reading, så alle dem, der ikke læser med læreren, laver det samme.
  • Der skal udvælges tekster med forskellig sværhedsgrad og variation i indhold, så man kan tilgodese alle elevers behov. De forskellige grupper skal ikke læse det samme.

 

Guided reading som metode i klassen

Det er naturligvis en meget stor udfordring at gennemføre guided reading og stationsundervisning alene. Det bør være dansklæreren, der står for den guidede læsning, mens andre voksne kan støtte eleverne i de andre aktiviteter. Nogle lærere arbejder med guided reading næsten hver dag, mens andre tilpasser det, så alle elever deltager i en guided reading-session en gang om ugen eller en gang hver anden uge. Den konkrete tilrettelæggelse må afhænge af, hvornår der er ekstra ressourcer til rådighed.

Det er ligeledes en udfordring at finde tilstrækkeligt med tekster. Man bør dog bestræbe sig på at have en del forskellige tekster, som varierer mht. både sværhedsgrad og emner - helst i sæt af fem bøger, så alle elever i den enkelte gruppe har sin egen bog.

Metoden kaldes ”guided”, fordi læreren er meget aktivt styrende i selve læseprocessen. Læreren kan hjælpe eleverne med lydsyntese, særlige lydfænomener, sammensatte ord, inferensdannelse, forudsigelse af indhold og handling, selvmonitorering osv. osv. Det er vigtigt, at der arbejdes med elevernes strategier for læsning, som de efterhånden selv kan anvende og omsætte i mødet med nye tekster. Se nedenfor, hvordan man kan strukturere den enkelte guided reading-session.

Læs også artiklen Behøver man en fælles læsebog?

 

Guided reading som metode for en hel skole eller hel kommune

Nogle skoler og endda hele kommuner har tilpasset konceptet til egne forhold. Når en hel skole eller kommune arbejder med guided reading, er det muligt at indsamle og organisere en stor, differentieret tekstsamling, ligesom man kan udarbejde standardiserede vejledninger til, hvordan man læser hver tekst med guidning.

I Rudersdal Kommune arbejder man fx med 150 forskellige bøger inddelt på i alt 23 læseniveauer samt en række fælles principper for, hvordan alle indskolingselevers læseundervisning gribes an:

  • Der er ikke en fælles læsebog for alle elever
  • Det er vigtigt, at teksternes indhold er godt og meningsfuldt for eleverne
  • Det er vigtigt, at der bliver talt om indhold og forståelse af teksterne
  • Elevernes progression skal være tydelig
  • Alle elever er aktive og problemløsende
  • Lærerne har samme sprog og metodik
  • Der skal være en rød tråd i læseundervisningen
  • Der skal læses med eleverne hver dag.

(Efter Thorsen & Terkelsen, 2019, s. 10)

Til alle de 150 bøger er der udarbejdet en læseguide til læreren, som angiver, hvad man skal gøre med den pågældende tekst. I alle læseguides er der beskrevet før-, under- og efter-aktiviteter, og der ligger altid en skriveaktivitet til sidst. Rent organisatorisk ligger guided reading-sessionerne som et bånd i skemaet alle ugens dage, og der arbejdes med den samme bog to dage i træk. Alle elever læser på den måde to bøger om ugen og kan den sidste dag dykke ned i noget særligt fra ugens arbejde.  

I denne organisering er guided reading ikke knyttet til stationer. Eleverne ’roterer’ således ikke mellem forskellige aktiviteter, fordi der her er voksne nok til, at mange grupper kan lave guided reading samtidig. Denne organisering forudsætter dels, at der er tilstrækkeligt mange voksne til rådighed, og at der er udarbejdet vejledninger til, hvordan man skal arbejde med de forskellige tekster, så andre end dansklærere eller læsekyndige medarbejdere også kan varetage læsesessionerne.

 

Selve guided reading-sessionen

En session i guided reading kan vare fx 20 minutter og bestå af følgende:

 

Før elevernes egen læsning

  1. Fortæl historien. Læreren holder bogens forside frem og taler om bogen med et rigt sprog for at motivere eleverne til læsningen. Der introduceres til bogens tema med plads til, at eleverne kan tænke over og tale om temaet.
  2. Læs historien højt for eleverne. Fokus på, at eleverne hører skriftsproget og en god fortælling.
  3. Sig en frase eller en sætning. Eleverne dykker ned i en mindre enhed og læser det (en del af teksten). Fokus på at udvide ordforråd og styrke beherskelse af sprog.
  4. Vid, hvordan du hjælper dig selv. Læreren taler om dagens læsestrategier for, at eleverne ved, hvad de kan gøre ved svære ord (5-10 minutter).

 

Under elevernes læsning

  1. Hver elev læser hele teksten selvstændigt i eget tempo. Eleverne læser højt med ’små stemmer’, sådan at de kan høre sig selv og dermed bedre kan korrigere sig selv. Når de er færdige med deres første selvstændige læsning, gentages læsningen, indtil læreren siger stop (5-10 minutter).

 

Efter elevernes læsning

  1. Der samtales om teksten med henblik på at udvikle refleksion og forståelse om temaet.
  2. Fra sætning til ord. Eleverne træner ved at skrive et ord på små tavler eller i notesbøger. Fokus på stavning og skriftligt ordforråd.
  3. Knytte sproget med skrift. Eleverne laver en samle-sætning, hvor fokusordet indgår. Fokus på, at læsning og skrivning går hånd-i-hånd (5-10 minutter)

 

Det er ikke sikkert, man når alle otte punkter hver gang. Man kan fx arbejde med punkterne 1 til 6 den ene dag og punkterne 2 til 8 den næste. Men det er vigtigt, at der er før-, under- og skriftlige efteraktiviteter.

Efter Thorsen & Terkelsen, P. (2019), s. 13.

 

Efter hver session skal læreren udfylde et evalueringsskema for hver elev. Heri afkrydser læreren, om eleven bruger de strategier, som er i fokus på det givne niveau, og det er med udgangspunkt i evalueringsarkene, at der løbende kan dannes nye grupper.

 

Yderligere materiale om Guided reading

Læs om guided reading i Rudersdal Kommune:

Thorsen, L. S., & Terkelsen, P. (2019). Guided reading – differentieret læseundervisning for alle. Læsepædagogen, 1(67), 10-13.

 

Læs om guided reading i klassen

Artikel Behøver man en fælles læsebog? på emu.dk

 

Yderligere materiale

Lesesenteret i Stavanger har lavet to film om guided reading, som på norsk kaldes stasjonsundervisning. I den første film præsenteres stationsundervisning som metode, og hvorfor den er god at bruge i begynderundervisningen. Den anden film viser, hvilke opgavetyper som kan være gode at bruge i stationsundervisningen, og hvordan man som lærer kan planlægge indholdet i undervisningen.

 

Se videoen Hva er stasjonsundervisning? (norsk)

Se videoen Hvordan bruke stasjonsundervisning? (norsk)

 

Kreditering

Jacob Spangenberg og Peter Heller Lützen, Nationalt Videncenter for Læsning

 

Om projektet

Projekt Tidlige læsere – tidlig indsats til talenter er gennemført af Nationalt Videncenter for Læsning i samarbejde med Skolen på Islands Brygge. Projektet har modtaget tilskud fra Børne- og Undervisningsministeriets pulje om talenter og højtbegavede elever. I projekt er der udviklet et værktøj til identifikation af tidlige læsere i børnehaveklassen og 1. klasse samt en række aktiviteter og læringsforløb til tidlige læsere.

Du kan læse mere om talentfulde elever her.

For mere information om projektet henvises til Nationalt Videncenter for Læsning.

Siden er opdateret 24. august 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.