Forsøg med lettere behandling i PPR viser gode resultater

Afprøvning af lettere behandling

Stigningen i mistrivsel blandt børn og unge har skabt stor efterspørgsel på hjælp fra bl.a. pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR).  37 kommuner har i en periode på tre år afprøvet, at kommunens PPR tilbyder lettere behandling, hvor individuelle samtaler kombineres med indsatser i skolen eller familien til børn og unge, der oplever tidlige tegn på mistrivsel, som fx koncentrationsbesvær, ængstelse og tristhed.

En evaluering af 37 kommuners arbejde viser, at børn og unge oplever en højere livstilfredshed og føler sig mindre ensomme efter et behandlingsforløb. Læs her, hvad I skal være opmærksomme på, når I tilbyder lettere behandling i regi af PPR i jeres kommune.

Etabler tilbuddet som del af en strategisk udvikling af kommunens tilbudsvifte

Erfaringer fra projektet viser, at kommunerne har nået flere børn og unge med lettere behandling, end de kunne nå med eksisterende tilbud. PPR-ledere og –medarbejdere i de deltagende projektkommuner vurderer, at lettere behandling passer godt ind i kommunens samlede tilbudsvifte – men samtidig, at det er ressourcekrævende, at skabe overblik over hvordan behandlingstilbuddet passer ind.

I kan derfor med fordel organisere jer på tværs af forvaltninger og sørge for sammen at vurdere, hvordan lettere behandling kan supplere jeres eksisterende tilbudsvifte og evt. om der skal etableres flere trin i indsatstrappen med henblik på, at kunne favne hele målgruppen.

Tydeliggør værdien af systematisk opfølgning og brug af data

Kommunerne har arbejdet med at styrke deres dokumentationspraksis for at understøtte en løbende vurdering af, om indsatsen passer til barnets eller den unges behov. Formålet med dokumentationen er desuden at belyse udviklingen i målgruppen og om kommunen har en tilstrækkelig kapacitet til at tilbyde lettere behandling til behovet.

Erfaringer fra projektet viser, at der er blevet arbejdet systematisk med indsamling af data i de deltagende kommuner, men, at en stor del af medarbejderne (hver tiende) ikke ved, hvad de skal bruge data til og mange (hver femte) ’ved ikke’, om de har indsamlet systematiske data.

I bør derfor være opmærksomme på at tydeliggøre værdien af systematisk opfølgning og brug af data. Det kan være relevant at vurdere behovet for at opkvalificere medarbejdere i PPR, informere fagprofessionelle på skolerne samt etablere et system, der støtter forældre i at afgive besvarelser, for at styrke jeres dokumentationspraksis.

Vær opmærksomme på om I når den rette målgruppe

Erfaringer fra projektet viser, at der kan være et mønster i, hvilke børn og unge der får et lettere behandlingstilbud. Blandt dem, der har modtaget lettere behandling i projektet, er der en overrepræsentation af piger og børn og unge med emotionelle udfordringer, børn og unge af højtuddannede mødre og børn og unge af dansk oprindelse, fremgår det af evalueringen.  Det er også en erfaring i projektet, at det kan opleves som ressourcetungt for forældre at deltage i projektet. Det gør sig gældende både i den indledende visitation og i den lettere behandling, hvor forældre bidrager med viden om barnet/den unge, deltager i samtaler med psykolog og justerer på forhold i hjemmet.

Det kan derfor være relevant at være opmærksom på risikoen for potentielle sociale slagsider i forbindelse med jeres visitation til lettere behandling og gennemførelse af forløb. I kan derfor med fordel etablere en struktur, der understøtter og fastholder alle forældre, også de, der må opleve det som krævende at deltage. Ligesom I i den indledende opsporing af børn og unge i mistrivsel kan have en særlig opmærksomhed på at rekruttere bredt.

Styrk det tværfaglige samarbejde i organiseringen af tilbuddet

Børn og unges omgivende miljøer har en afgørende betydning for psykisk trivsel og bør altid tænkes med i arbejdet med lettere behandling. I projektet er der eksempelvis arbejdet med indsatser, som består af individuelle samtaler med børnene og deres forældre, undervisning og supervision af lærere og pædagoger på skolen samt en indsats i børnenes hjem. 

Erfaring fra projektet viser, at de kommuner, der har tydelige procedurer for det tværfaglige samarbejde også er dem, der lykkes bedst med en helhedsorienteret tilgang. I projektet har forældre selv kunnet henvende sig til PPR med bekymring for et barn. I disse tilfælde kan en tydelig procedure for samarbejdet med skolen være særligt relevant for at sikre en tidlig inddragelse af skolen i barnets forløb.

Generelt set kan I med fordel have fokus på at etablere en samarbejdsstruktur, der sikrer, at familie, lærere, pædagoger med mere kan blive inddraget i indsatsen. Derudover kan I med fordel være opmærksomme på at have en tværfaglig koordinering af tilbuddene, som sikrer, at barnet og familien ikke selv oplever at få en koordinerende opgave, når behandlingsindsatser finder sted på tværs af forvaltninger, skole og psykiatri.

Sørg for tæt sammenhæng mellem behandlingstilbud og skole

Det er en erfaring fra projektet, at flere børn og unge er i relativ fremskreden mistrivsel, når de opspores og starter i lettere behandling i PPR. I kan med fordel udbrede viden om tidlige tegn på mistrivsel til både forældre og skoler med henblik på at opspore børn og unge tidligt i en problemudvikling. I kan understøtte den tidlige opsporing ved at nedsætte en tværfaglig gruppe, hvor skolerne er inddraget fra start i både systematisk opsporing og målgruppevurdering samt som aktør i den lettere behandling.

En anden opmærksomhed vedrører børn og unges sociale trivsel efter endt behandling. Erfaringer fra projektet viser, at der har været en lille negativ udvikling i den sociale trivsel og et øget skolefravær for de børn og unge, som har deltaget i lettere behandling i projektet. På den baggrund kan I have en særlig opmærksomhed på, hvordan I sikrer, at positive resultater af den lettere behandling fastholdes i barnets hverdag fx i skolen.