Artikel

En inkluderende specialpædagogisk strategi

Lotte Hedegaard-Sørensen, ph.d og lektor ved DPU, forsker i læreres praksis mellem almen- og specialpædagogiske fagligheder. Her fortæller hun om en inkluderende specialpædagogisk strategi. 

© EMU Video
”Den viden vi har om børnenes forudsætninger og den måde, vi underviser på skal tænkes og praktiseres samtidigt”, siger Lotte Hedegaard-Sørensen, lektor i specialundervisning, in- og eksklusion ved DPU, i denne video.

Om forfatteren

Lotte Hedegaard-Sørensen, ph.d og lektor ved DPU, forsker i læreres praksis mellem almen- og specialpædagogiske fagligheder. Hedegaard-Sørensen betegner sin faglighed som inkluderende specialpædagogik, der kombinerer almendidaktiske og specialpædagogiske tilgange.

Når vi arbejder med at flere børn og unge deltager i, trives i og engagerer sig i undervisningen i skolen – og i sidste ende kommer på ungdomsuddannelser og i arbejde – skal vi arbejde med kvaliteten af undervisningen.

En tilgang er at tænke i kvaliteten af undervisningen og vende sig mod børns deltagelse i fællesskaber, der er fleksible og som imødekommer mangfoldighed. Inklusion henviser til netop det, at vi åbner undervisningen og de pædagogiske fællesskaber

 

God undervisning er forudsætning for inklusion

 

At nå dertil forudsætter, at undervisning og inklusion bliver hinandens forudsætninger. Inklusion er ikke den anden side af læreres kernefaglighed.

Inklusion er ikke noget andre mere specialiserede faggrupper kan realisere på andre tidspunkter end fagundervisningen. Inklusion, trivsel og deltagelse er en del af undervisningen og også i fagundervisningen

 

Brobygning mellem fagligheder modvirker eksklusion

En inkluderende specialpædagogisk faglighed, der går på tværs af og bygger bro mellem almenpædagogiske, almendidaktiske og specialpædagogiske tilgange og teorier, lægger grunden for øget adgang til og deltagelse i undervisningen i almenskolen.

Fagligheden lægger også grunden til et godt samarbejde mellem flere faggrupper og sektorer, når gode overgange skal etableres.

I Pædagogisk indblik om Inklusion og eksklusion i skolen fra DPU kan du høre Lotte Hedegaard-Sørensen fortælle om sin forskning. 

 

Kreditering

Teksten er skrevet af Lotte Hedegaard-Sørensen. ph.d. og lektor. Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Århus Universitet og samler op på vigtige pointer fra et oplæg på Informationsmøde vedrørende specialeundervisning, der blev afholdt af STUK i december 2023. 

unpublished

Videre læsning


Dalsgaard, S. et al. (2020). Incidence Rates and Cumulative Incidences of the Full Spectrum of Diagnosed Mental Disorders in Childhood and Adolescence, JAMA Psychiatry,. 2020 Feb 1;77(2):155-164. doi: 10.1001/jamapsychiatry.2019.3523.

Hansen, A.S., Kjaersdam Telléus, G. & Briciet Lauritsen, M. (2021) Changes in referral patterns to outpatient child and adolescent psychiatric services from 2005–2018, Nordic Journal of Psychiatry, 75:6, 437-446, DOI: 10.1080/08039488.2021.1880636ark ud fra ICD-10).

Hedegaard-Sørensen. L. og Tetler. S. (2023). Specialpædagogik i en inklusionstid: Kvalitetsudvikling af inkluderende specialpædagogisk undervisning. Hans Reitzels Forlag.

Molbæk, M. og Hedegaard-Sørensen, L. (2023). Universal Design for Learning. Fleksible og inkluderende læringsmijøer. Dafolo.


Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.