Artikel

Betydningen af teamarbejde i kompetenceudvikling

Hvad skal der til for at få kompetenceudvikling til at sætte varige aftryk i hverdagen? Ph.d. og konsulent Micki Sunesen giver indsigt i hvordan kompetenceudvikling i forhold til for eksempel specialundervisning bedst bliver til læring.

I hele Danmark buldrer det derudaf med kompetenceudviklingsforløb i dagtilbud og skole. Det er i udgangspunktet udtryk for en positiv hensigt: Man vil gerne understøtte de professionelle i at imødegå hverdagens krav og udfordringer. Desværre er det ikke altid, at hensigt, tiltag og den ønskede effekt følges ad. I denne artikel fokuserer jeg på, hvilken positiv betydning det pædagogiske team kan have i forbindelse med pædagogiske kompetenceudviklingsforløb.

1. Min afhandling omhandler kompetenceudvikling i dagtilbud og skole. Med i projektet var 250 lærere, 250 pædagoger og 100 ledere, der alle forpligtede sig til at indgå i et års samarbejde om at lære at arbejde ud fra principper fra en bestemt læringsteori (Sunesen, 2016) Artiklen her giver indsigt i hvorfor teams spiller en vigtig rolle i professionelles læring og hvilken relevans det har i forhold til kompetenceudvikling forløb i relation til kompetenceudvikling i arbejdet med særlige elevgrupper – men også i andre sammenhænge.

2. Teamet understøtter at kompetenceudvikling bliver til
Resultaterne fra forskningsprojektet viser, at teamet er en afgørende faktor i forhold til de professionelles oplevelse af at få et udbytte af et kompetenceudviklingsforløb.

Teamet opleves og beskrives som den eneste afgørende læringsarena, hvor de professionelle kan samles og gøre brug af det faglige indhold på en planlagt og systematisk måde. Teamets samarbejde om det faglige indhold er et nøgleelement i forbindelse med professionelles læring, da det er her handlinger reflekteres aktivt med brug af sprog og terminologi fra kompetenceudviklingsforløbet. (Sunesen, 2016. s. 269):

Teamet er altså den læringsarena, hvor de professionelle har muligheden for at reflektere sammen over de erfaringer, de har gjort sig i hverdagen.

3. Fagligt indhold fordamper udenfor teamet
De professionelle, som ikke er en del af et team, oplever det som vanskeligt at holde den faglige terminologi aktiv i deres tanker. Det er svært for dem at holde deres læreproces på sporet. De glemmer ganske enkelt ordene, og de oplever det som en barriere at være lærende alene. De beskriver denne ikke-læring som en fordampningsproces. Forskningen viser, at det er helt centralt at kunne kommunikere med at andre om det faglige indhold.

4. Social kommunikation i teamet er afgørende
Social kommunikation i teamet er således arnestedet for internalisering af det lærte. Med ”internalisering af det lærte” menes i denne sammenhæng, at det lærte inderliggøres eller optages i den enkeltes tankesæt og faglige ordforråd ved at det bruges i aktiv tale og i aktiv tænkning. På denne måde kan man sige, at den enkeltes læringsudbytte har en social tilblivelseshistorie. Derfor er forankring af læring og læreprocesser i teamet ikke bare vigtig, men afgørende.

5. Hvordan team?
For at fremme læring i teamet kan man tage seks temaer i betragtning.

Figur 1: seks temaer til samarbejde mellem team

Figur 1: seks temaer til samarbejde mellem team
© Børne- og Undervisningsministeriet

Det er grundlæggende, at der i teamet er en åben atmosfære, som bærer præg af tillid, tryghed. Teammedlemmerne skal opleve, at de frit kan udtrykke sig om det, som optager dem. For at teamet skal kunne fungere optimalt, så skal der etableres gode rammer og strukturer, men også oparbejdes gode rutiner. Rutiner for teamets arbejde bør oparbejdes før selve kompetenceudviklingsforløbet igangsættes. Er der ikke etableret gode rutiner for teamets arbejde ved opstart, så har teamet en dobbelt læringsbyrde: De skal lære det faglige indhold, men de skal også lære at samarbejde med hinanden med brug af det faglige indhold til at udvikle deres pædagogiske praksis.

6. Tag temperaturen på teamets læringskultur
Det team, som allerede har oparbejdet en kultur for erfarings- og vidensdeling, har et godt afsæt til at arbejde med det nye fagligt indhold.

Fem tegn på god kultur for erfarings- og vidensdeling 

  • Teams med god kultur for erfarings- og vidensdeling: 
  • Diskuterer tekster, tanker og ideer 
  • Giver hinanden feedback på konkret udført praksis 
  • Har udviklet lokale redskaber til at tale ud fra (fx plancher, modeller og oversigter)
  • Skaber sammenhæng mellem teamets arbejde og samværet med eleverne (refleksive loops)

 

Ressourcer

Lærere og pædagogers oplevede læringsudbytte af et pædagogisk kompetenceudviklingsforløb – med inklusion som eksempel, Micki Sonne Kaa Sunesen, DPU – Danmarks Institut for pædagogik og uddannelse, 2016

Find afhandlingen her

 

Kreditering

Skrevet af Micki Sonne Kaa Sunesen.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.