Udfordringer og løsninger ved tidlig identifikation af risiko for ordblindhed

Tidlig opsporing af risiko for ordblindhed er som sagt vigtigt i hensyn til forebyggelse. Men ordblindhed kan ikke forudsiges med 100% nøjagtighed. Det kan man vælge forskellige strategier til at håndtere.

Vi vil gerne opdage mulig ordblindhed, inden en elev sakker fagligt bagud, så vi kan tilbyde målrettet støtte, inden vanskelighederne med at læse bliver for store. Udfordringen er, at vi vil forudsige et problem, som ikke har vist sig endnu.

Bogstavkendskab og lydopmærksomhed

Forskningen har vist, at der findes risikotegn, som kan forudsige senere læsevanskeligheder. Elever, der i slutningen af børnehaveklasse har svagt bogstavkendskab og lydopmærksomhed, har forhøjet risiko for senere at have svært ved at læse. Test af bogstavkendskab og lydopmærksomhed kan derfor bruges som risikoindikatorer, men de er ikke perfekte (fx Catts et al., 2009; Gellert & Elbro, 2016; Poulsen et al. 2017; Sittner-Bridges & Catts, 2011). Nogle børn har svært ved bogstaver og lydopmærksomhed i børnehaveklasse, men kommer fint efter det og lærer at læse uden påfaldende problemer.

En forudsigelse kan dog sagtens være nyttig uden at være perfekt. Men det er godt at vide, hvor præcis forudsigelsen er, så man kan tage fornuftige forholdsregler mod de uheldige konsekvenser af manglende præcision. Der er tre nyttige præcisionsspørgsmål, som der findes statistikker, der giver svar på:

Bred niveaudeling

Man kan beslutte, hvor sensitiv en test skal være, men omkostningen er, at hvis man sætter den højt, får man også mange falske positiver. Fx kan man med Risikotesten for Ordblindhed i slutningen af børnehaveklasse forvente, at hvis man vil udpege 90% af dem, som senere får læsevanskeligheder, så skal man regne med 35% falske positiver, og at 39% af alle elever bliver udpeget som i risiko (Gellert og Elbro, 2016, tabel 23). Det er nok svært at tilbyde intensive, individuelt rettede forløb til så mange elever. Men en strategi med bred niveaudeling af klassen kan måske være realistisk at gennemføre.

Fokuseret indsats

Man kunne i stedet have en strategi om at fokusere indsatsen på dem i størst risiko. Så kunne man sænke tærsklen til 70% sensitivitet og få anslået ca. 11% samlet positive. Så er det måske realistisk med individuelt rettede intensivforløb, som nok vil gøre den største forskel. Men omkostningen er altså, at man overser en del elever, som får læsevanskeligheder.

En mellemstrategi

Risikotesten for Ordblindhed vælger en mellemstrategi, der slår halv skade mellem fordele og ulemper: forventet 80% sensitivitet og 17% af alle elever udpeget som i risiko. Der er måske for mange til individuelt rettede intensivforløb, men undervisning i små grupper kan være overkommeligt.

Overvejelser i forbindelse med strategierne

Ingen af de tre muligheder er videnskabeligt set ”den rigtige”. De er forskellige strategier, der tilpasser indsatsen til realiteterne. Og så skal man være opmærksom på, at når eleverne har modtaget direkte undervisning i læsning i løbet af 1. klasse, så bliver enkle test af faktiske læsefærdigheder hurtigt ret præcise til at forudsige senere vanskeligheder: Når eleverne har haft en ærlig chance for at lære, er det sigende, hvis de ikke kan (Catts et al., 2009; Gellert & Elbro, 2016; Poulsen et al. 2017). Øget præcision i forudsigelse giver et bedre forhold mellem sensitivitet og falske positiver.

Man kan derfor kompensere for de uheldige konsekvenser ved de forskellige strategier: Man kan tidligt lave den brede indsats, for så i midten eller slutningen af første klasse bruge forbedret forudsigelse til at udpege elever til fokuseret indsats. Eller man kan fastholde en fokuseret indsats, men løbende revurdere, hvem der har brug for den. Man kan således ved alle strategier velovervejet handle tidligt og senere justere indsatsen, hvis man kender testens forudsigelsespræcision og er opmærksom på begrænsningerne ved tidlig identifikation.

Kreditering

Artiklen er skrevet af Mads Poulsen, lektor, Center for Læseforskning, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet.