Tag ordet med dig! Ordkendskabsundervisning på mellemtrinnet

Tag ordet med dig! Ordkendskabsundervisning på mellemtrinnet

Tag ordet med dig! havde to formål. For det første at udvikle, afholde og evaluere særligt tilrettelagte efteruddannelseskurser for dansklærere og læse- og sprogvejledere. Det andet formål var at udvikle og evaluere et særligt tilrettelagt undervisningsforløb målrettet elever på mellemtrinnet. Gennem kurserne rustes lærerne til at undervise direkte i udvalgte ords udtale, stavemåde og betydning og til at undervise deres elever i strategier, der kan støtte tilegnelsen af nye ord under tekstlæsning.

1. Hvilke strategier underviser vi eleverne i? Og hvordan?

Når elever møder et ukendt ord i en tekst, har de potentielt adgang til information fra to kilder: Konteksten omkring ordet og ordets betydningsdele (morfemer), hvis altså der er tale om et sammensat ord. Derfor underviser vi eleverne i kontekstanalyse og morfologisk analyse. Det endelige mål er, at eleverne lærer at anvende de to strategier fleksibelt, når de støder på ukendte ord under læsning. I undervisningen er der bl.a. fokus på, at lærerne modellerer de to strategier ved at tænke højt, og at eleverne øver sig i at tænke højt, når de selv anvender strategierne: De skal lære at argumentere for deres hypoteser om nye ords betydning med konkrete henvisninger til konteksten omkring ordet og evt. ordets morfologiske opbygning samt relevant baggrundsviden. Undervisningsforløbet består af 28 lektioner, der afvikles i to adskilte forløb.

2. Det første forløb: Morfologisk opmærksomhed og morfologisk analyse

Indledningsvist sætter vi fokus på morfemdeling af ord, der allerede er kendte af eleverne, og på at beskrive, hvordan de enkelte morfemer bidrager til den samlede betydning. Eleverne lærer en huskeregel til at forstå sammensatte ord: sammensatte ord læses forfra, men forstås bagfra. De arbejder desuden med udvalgte forstavelser og afledningsendelser, og de lærer at morfemdele afledte ord. I forløbet møder eleverne også ti nøgleord, der alle indeholder trænede afledninger. Arbejdet med elevernes morfologiske opmærksomhed er et fundament for det videre arbejde med morfologisk analyse. Her skal eleverne lære at dele morfologisk komplekse ord for derefter at forsøge at udlede noget om deres betydning (fx genbrugsforsøg à  gen-brug-s-forsøg à  et forsøg på at bruge noget igen). Det er her vigtigt, at eleverne bliver opmærksomme på, at morfologisk analyse ikke altid vil føre til en korrekt hypotese.

3. Det andet forløb: Opmærksomhed på konteksten og kontekstanalyse

Indledningsvist sætter vi fokus på, hvad konteksten kan bidrage med af information. Eleverne skal vide, at det som oftest er aspekter af ords betydning, man kan udlede ud fra konteksten og ikke færdige definitioner. Og de skal vide, at det ikke altid er sådan, at udnyttelse af konteksten vil lede til en korrekt hypotese. Dette arbejde tager udgangspunkt i cloze-opgaver, hvor eleverne skal gætte på, hvilket ord der kan stå på den tomme plads i en sætning. Efterfølgende sætter vi fokus på kontekstanalyse med udgangspunkt i fire udvalgte konteksttyper, hvortil der hører grafiske modeller. Målet med kontekstundervisningen er i sidste ende, at eleverne skal kunne ræsonnere om et ords mulige betydning ud fra enhver type hjælpsom kontekst. Men det at arbejde fokuseret med bestemte konteksttyper kan give en forståelse for nogle af de måder, konteksten kan hjælpe på, og kan give en ramme at øve sig inden for. I forløbet møder eleverne desuden yderligere ti nøgleord, der sammen med nøgleordene fra forløb 1 samles i et bredt semantisk netværk og løbende repeteres.

4. Projektets resultater

For at evaluere elevernes udbytte af undervisningen sammenlignede vi femten 4. klasser, der alle havde modtaget det særligt tilrettelagte undervisningsforløb (eksperimentgruppen), med 12 matchede 4. klasser, der havde modtaget deres sædvanlige undervisning (kontrolgruppen). Vi sammenlignede de to grupper på en række sproglige mål før og efter undervisningsforløbet. Vi så for det første på, om forskellene mellem grupperne efter forløbet var signifikante, og for det andet så vi på, om der var tale om små, moderate eller stærke effekter af undervisningen. Effekterne, der omtales nedenfor, er alle signifikante.

Vi så stærke effekter af undervisningen på elevernes kendskab til nøgleordnes betydning og stavemåde samt på elevernes morfologiske opmærksomhed. Vi så en moderat effekt af undervisningen på morfologisk analyse samt en lille effekt af undervisningen på mål for udnyttelse af information i konteksten. Både den direkte ordkendskabsundervisning og strategiundervisningen gav således anledning til et positivt udbytte for eleverne.

Et stort spørgsmål var så, om vi ligeledes kunne se en positiv effekt af undervisningen på elevernes ordtilegnelse under tekstlæsning. For at få svar på det bad vi eleverne læse korte tekster, der hver indeholdt to målord (fx resignere og omvæltning). Hvert målord indgik i en trænet konteksttype, så eleverne kunne anvende kontekststrategien til at udlede information om målordets betydning. En del af målordene var morfologisk komplekse, hvilket gjorde det muligt for eleverne at anvende begge strategier. Vi havde designet testen sådan, at en morfologisk analyse (fx omvæltning à  at noget vælter om) ikke alene kunne lede eleverne frem til den korrekte definition. De var nødt til at analysere konteksten for at udlede, at omvæltning betød en stor forandring. Efter eleverne havde mødt hvert målord i to forskellige tekster, bad vi dem om at skrive en kort forklaring på ordenes betydning. Og vi bad dem om at stave ordene. Vi så en lille effekt på elevernes stavning af målordene. Og vi så en lille effekt af undervisningen på elevernes tilegnelse af ordenes betydning. Denne effekt gjaldt dog kun for simpleksord, dvs. ord hvor en morfologisk analyse ikke var mulig. Det resultat tyder på, at eleverne ikke benyttede de to strategier i tandem. De anvendte en kontekstanalyse, når en morfologisk analyse ikke var mulig. Men når en morfologisk analyse var mulig, supplerede eleverne ikke med en analyse af konteksten.

5. Den opmuntrende konklusion

Samlet set er udbyttet af de 28 lektioners undervisning meget opmuntrende, men der er fortsat et arbejde at gøre, hvis de positive erfaringer skal fastholdes og bredes yderligere ud. I videoen giver vi bud på, hvordan det kan gøres.

Artikel af Hanne Trebbien Daugaard og Anne-Mette Veber Nielsen. Tag ordet med dig! blev gennemført 2016-2018 i samarbejde med Høje-Taastrup Kommune på en bevilling fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.