På vej mod ordblindevenlige læringsmiljøer

Når et læringsmiljø er ordblindevenligt, betyder det, at undervisningen og skolesamarbejdet tilrettelægges, så ordblindebarrierer i videst mulige omfang forebygges. At lykkes med det kræver, at skolen løbende eva­luerer læringsmiljøet.

© GODS
Videoen formidler væsentlige pointer om ordblindevenlig didaktik

En vedblivende indsats med løbende evaluering

At sikre et ordblindevenligt skoletilbud forudsætter, at både ledelse, vejledere og lærere har en løbende op­­mærksomhed på de dele af undervisningen og skolesamarbejdet, som har særlig betydning for, at elever med ordblindhed deltager og trives fagligt og socialt i undervisningen.

For det første påvirker ordblindhed elevernes deltagelses- og læringsmuligheder i mange af skolens fag, både sprog-, natur- og kulturfagene, og på tværs af klassetrin. Vil man opfylde ambitionen om at skabe et ord­blindevenligt læringsmiljø, involverer det med andre ord mange forskellige læringsrum og nøgleperso­ner (lærere, ledelse og forskellige ressourcepersoner). Et succeskriterium for at lykkes med den ordblinde­venlige ambition bliver derfor, at skolens personale med ledelsens opbakning formår at samarbejde på tværs om fælles målsætninger for et ordblindevenligt læringsmiljø.

For det andet er kommuner og skoler indbyrdes forskellige, og skolers praksis ændrer sig over tid, fx som følge af nye reformer og fag, ændrede samarbejdsformer, nye lærere og elever og så videre. Sådanne for­skelle viser sig også som forskelle i, hvad der skal til for at styrke ’ordblindevenlighed’ på den enkelte skole. Hvor skal man i større grad rette opmærksomheden hen: efteruddannelse, lærersamarbejde, kollegacoach­ing, ledelsesstyring, forældredialog eller elevinddragelse? Det kommer an på lokale behov, forudsætninger og ressourcer. Og behovene kan ændre sig over tid.

Derfor giver det mening at betragte et ordblindevenligt læringsmiljø som en ambition, som det kræver vedvarende opmærksomhed at lykkes med. Og den vedvarende opmærksomhed forudsætter, at skolen løbende eva­luerer sin indsats, både på klasse- og fagteamniveau og i forhold til den samlede skoleindsats.

Nedenfor introduceres et barometerværktøj, der kan støtte skolen i bestræbelsen på at blive – eller ved­blive at være – et arnested for ordblindevenlig didaktik i alle skolens fag og at fastholde et skolesamar­bejde, der sikrer trygge rammer for elevernes læring og trivsel og for vellykkede overgange til ungdoms­uddannelse.

© Martin Hauerberg Olsen og Trine Gandil

Barometer

Barometeret kan bruges på klasseteam-, fagteam- og/eller skoleniveau til at evaluere læringsmiljøet om­kring eleverne med. Man udfylder et barometer for forskellige temaer, som relaterer sig til undervisningen og skole­samarbejdet. På den måde kan man som team eller skole vi­suali­sere sin egen ordblindevenlige profil – hvor er den allerede stærk, og hvor kan der være behov for at styrke den?

Temaer med høj barometerstand står stærkest, imens temaer med lav barometerstand viser et muligt ud­viklingsbehov. Barometerværktøjet kan således være med til at give et overblik over skolens praksis.

 

Det anbefales, at man nedsætter en ’barometergruppe’ eller en ordblinde-task force bestående af ledelse, læsevejleder og interesserede lærere (og eventuelt en ordblindelærer, hvis man har sådan en på skolen). Gruppen er ansvarlig for at gennemføre evalueringen af ordblindevenlighed i dialog med skolens pædago­giske personale og for den efterfølgende dia­log om identificerede behov for at tilpasse praksis og prioritere bestemte temaer.

Figuren viser et barometer til evaluering af ordblindevenlige undervisningsmiljøer
© Martin Hauerberg Olsen og Trine Gandil

Barometerets temaer

Ovenstående skema indeholder barometerets temaer, der tilsammen underbygger et ordblindevenligt læringsmiljø. Fordelt på henholdsvis klasseteam-, fagteam- og skoleniveau er der til hvert tema knyttet fem nøgle­spørgsmål, som man svarer enten ’ja’, ’delvist’ eller ’nej’ til. Disse svarkategorier udløser henholdsvis 1, ½ eller 0 point. Se bilag med barometer.

Barometeret indeholder fem intervaller, og i jo højere et interval på barometeret svarene placerer teamet eller skolen, desto stærkere står den ordblindevenlige indsats inden for det givne tema. Herefter vil man kunne sammenligne og finde forskelle i barometerstanden mellem de forskellige temaer. Og det kan give en indikation af, hvor der er større eller mindre behov for at styrke en skoles ordblindevenlige praksis. De specifikke svar på nøglespørgsmålene kan dernæst danne grundlag for en diskussion af, hvad der ligger bag barome­ter­resultaterne, og hvor man mere præcist kan rette opmærksomheden hen for at gøre læringsmil­jøet omkring eleverne mere ordblindevenligt.

Et vigtigt supplement til sådanne evalueringer er naturligvis lærernes observationer fra klasserummet sam­men med udsagn fra elever, forældre og lærere om elevernes deltagelse, læring og trivsel i undervisningen, fagligt såvel som socialt. Barometerværktøjet kan derfor ikke stå alene.

Kreditering

Artiklen er skrevet af Martin Hauerberg Olsen og Trine Gandil, lektorer, Københavns Professionshøjs­kole og leverandører i projekt GODS – Guide til ordblindevenlig didaktik i skolen.

Siden er opdateret 31. marts 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.