Ordblindevenlige miljøer i grundskolen

Line Leth Jørgensen er læsevejleder og læsekonsulent i Hillerød. Her præsenterer hun i en video og uddybende artikel og tanker om ordblindevenlige miljøer.

© Børne- og Undervisningsministeriet

I grundskolen er vi forpligtede til at tilbyde et inkluderende miljø for alle vores elever – både for elever med ordblindhed, med angst eller ADHD, elever med stort læringspotentiale og med helt gennemsnitlige forudsætninger. Vi lægger grundstenen til alle elevernes videre liv, uddannelse og arbejde.

Når det handler om elever med ordblindevanskeligheder, kan vi nok ikke kan overvurdere, hvor afgørende det er, at vi formår at skabe ordblindevenlige miljøer ude på alle skoler, som understøtter ordblinde elevers læring og trivsel, og som gør dem i stand til at gå efter deres drømme og ønsker, uden at ordblindheden skal være den begrænsende faktor.

Det er en af mine hovedpointer, at elever med ordblindhed skal have mulighed for alderssvarende læring. Jeg tænker, at udgangspunktet for alle læsevenlige eller ordblindevenlige indsatser må være, at elever med ordblindhed kommer til at opleve sig som værdifulde deltagere i det faglige og sociale fællesskab i klassen og på skolen.

Og så er det afgørende for mig, at vi på den ene side ikke forsimpler indsatsen til fx primært at handle om Læse-skrive-tekonologier, LST, og at vi på den anden side ikke gør indsatsen så kompleks, at det bliver umuligt for helt almindelige lærere at løfte opgaven. 

 

1. Tidlig indsats

I grundskolen har vi jo alle typer af elever, og vi møder dem allerede inden vi med sikkerhed kan vide, om deres vanskeligheder skyldes ordblindhed eller ej. Egmont Rapporten 2018 Let vejen - til uddannelse for ordblinde børn og unge,  pointerer, er det afgørende, at indsatsen for eleverne begynder så tidligt som muligt.

Vi skal ikke vente, til eleven er testet ordblind, men sætte ind med supplerende undervisning allerede fra børnehaveklassen, for de elever hvis læseudvikling allerede er forsinket. Her er det vigtigt, at den første læseundervisning ude i klasserne både systematisk og direkte arbejder med koblingen af lyd og bogstav.

På den måde kan vi allerede fra skolestart arbejde på at mindske udviklingen af læsevanskeligheder hos eleverne.

 

2. Den ordblindevenlige indsats i almenundervisningen

Et andet punkt, der er afgørende i det ordblindevenlige arbejde, er at styrke den alment-inkluderende undervisning på alle klassetrin. Det betyder blandt andet, at alle lærere ved, hvad de kan og skal gøre, for at understøtte elever med ordblindhed.

På Hillerødsholmskolen, hvor jeg arbejder, har vi klare retningslinjer for lærernes undervisning af ordblinde elever. Retningslinjerne er blevet til i tæt samarbejde med en gruppe forældre til ordblinde elever på skolen. Alle papirer skal for eksempel være digitalt tilgængelige for eleverne inden undervisningen begynder, og alle elever skal have mulighed for at benytte LST i undervisningen og ved alle prøver.

Jeg oplever, at det er af stor betydning, at skolen har denne klare ramme for, hvad lærerne skal gøre i deres undervisning. Det gør lærerens arbejde mindre uoverskueligt og mere konkret. Hvis lærerne føler sig afmægtige og ude af stand til at løfte opgaven, så kan de ikke lade sig gøre at skabe ordblindevenlige miljøer.

 

3. Ressourceperson

Det fører til et endnu et vigtigt punkt: Alle lærerne skal vide noget om ordblindhed og undervisning af ordblinde, men de kan ikke vide alt – og det tænker jeg heller ikke, de skal kunne. De hverken kan eller skal stå alene med opgaven. Derfor er det så vigtigt, at der lokalt på skolerne og i kommunen er ressourcepersoner, som har stor viden på området – altså både viden om ordblindhed og viden om undervisning af ordblinde elever. På den måde kan både lærere, elever, forældre og ledelse ret hurtigt og let søge vejledning og hjælp.

 

4. Supplerende undervisning

Når jeg siger, at lærerne ikke skal stå alene med opgaven, så betyder det i min optik også, at eleverne ud over den almindelige undervisning også skal tilbydes supplerende undervisning, hvor de har mulighed for at træne deres læse- og skrivekompetencer, og hvor de kan træne og styrke deres brug af LST.

Lærerne i almenundervisningen skal skabe mulighed for, at eleverne kan komme til at lære og deltage på linje med deres klassekammerater. Lærerne i den supplerende undervisning kan undervise i specifikke områder, som den enkelte ordblinde elev netop har brug for.

 

5. Høje forventninger og anerkendelse

Og til allersidst: For at skabe reelle ordblindevenlige miljøer, så skal vi have høje forventninger og en anerkendende tilgang til eleverne. Vi skal tro på, at de kan komme lige så langt i livet som deres kammerater, vi skal være nysgerrige på deres perspektiver og ønsker, og så skal vi skabe det stillads, der gør det muligt for eleverne at nå både deres egne og uddannelsens mål.

Selvom jeg mener, at vi ikke må forsimple indsatserne for de ordblinde elever ude på skolerne, så skal vi heller ikke gøre det mere kompliceret end nødvendigt. At gøre noget ,selvom det kun er lidt, er bedre end slet ikke at gøre noget.

Siden er opdateret 30. januar 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - BY/NC/SA Navngivning / Ikkekommercielt / Del på samme vilkår. http://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/2.5/dk/.
Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme
Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.