Artikel

Målrettede indsatser for elever med omfattende læsevanskeligheder

Flere elever oplever fortsatte læsevanskeligheder, og det kan have betydning for deres generelle læringsudbytte. Her kan du læse om, hvordan du kan tilrettelægge målrettede indsatser i undervisningen.

Artiklen sætter fokus på elever med omfattende læsevanskeligheder på mellemtrinnet og giver eksempler på vigtige elementer, skolen kan medtænke i tilrettelæggelsen af undervisningsindsatser for denne elevgruppe.

 

Læsevanskeligheder

Læseundersøgelser som PISA og PIRLS viser, at der er en relativt stor andel elever på mellemtrinnet og i udskolingen, der har fortsatte læsevanskeligheder, der hæmmer deres generelle læringsudbytte. At læse en tekst med god forståelse afhænger af en lang række kognitive og sproglige processer, og derfor er der mange faktorer, der bidrager til at forklare læsevanskeligheder, og mange sproglige delkomponenter, der kan være relevante at inddrage i undervisningen.

 

To typer læsevanskeligheder

I det forskningsprojekt, der ligger til grund for artiklen, skelnes mellem to typer af læsevanskeligheder; elever med afkodningsvanskeligheder og elever med sprogforståelsesvanskeligheder. Kvalificerede indsatser må tilpasses typen af læsevanskelighederne, og her er det vigtigt at være opmærksom på, at der vil være overlap mellem grupperne, da en del af eleverne vil have sammensatte vanskeligheder. Desuden kan læsevanskeligheder placeres på et kontinuum fra milde til meget omfattende vanskeligheder, og det må man også tage højde for i tilrettelæggelsen og organiseringen af undervisningsindsatser.

 

Undervisningsindhold med veldokumenteret effekt

Et af formålene med kortlægningen bag artiklen var at undersøge, om det er hensigtsmæssigt at organisere undervisning i mindre grupper for elever med læsevanskeligheder. Og det er det. Rapportens anbefalinger bygger på et solidt vidensgrundlag, og projektets forskningskortlægning viser, at elever med læsevanskeligheder på mellemtrinnet har et godt og veldokumenteret udbytte af læseindsatser i små grupper, både når det gælder undervisning i afkodning, og når det gælder undervisning i sprogforståelse i læsning. Det gælder både elever med omfattende såvel som lettere afkodnings- og sprogforståelsesvanskeligheder. 

Når det gælder afkodning, kan eleverne have godt udbytte af intensiv undervisning i særligt tre ting:

  • At udnytte skriftens lydprincip (forudsigelige bogstav-lyd-forbindelser),
  • Morfologiske analysestrategier (genkendelse af de mindste betydningsbærende dele af ord),
  • Flydende læsning (læsehastighed).

Undervisning i stavning kan integreres i denne læseundervisning, hvis den omfatter de samme bogstav-lyd-forbindelser i både læse- og staveaktiviteter.

Når det gælder sprogforståelse i læsning, er det en betydelig støtte for elever med læsevanskeligheder at modtage veltilrettelagt, intensiv undervisning i:

  • Ordkendskab,
  • Inferenser (at forstå det ikke åbent formulerede indhold),
  • At få overblik over teksters logiske opbygning (evt. ved hjælp af grafiske modeller),
  • At sammenfatte (resumere) tekster.

 

Organisering af intensive og målrettede undervisningsindsatser

Elever med omfattende læsevanskeligheder har behov for kvalificeret, intensiv undervisning målrettet deres vanskeligheder. Projektets forskningskortlægning peger på, at jo mindre grupper, eleverne undervises i, jo bedre tid er der til, at underviseren kan tilpasse indhold, niveau og feedback til den enkelte elev, og jo bedre udbytte kan man forvente af indsatsen.

Det er også vigtigt at holde sig for øje, at der er tale om elever med behov for mange timers undervisning. Det er således ikke usædvanligt, at eleverne har brug for over 100 timers undervisning i mindre grupper over flere skoleår, hvis målet er, at eleverne kommer nogenlunde på niveau med deres klassekammerater.

Endelig gælder det, at jo mere omfattende elevernes vanskeligheder er, jo større krav stilles der til underviserens faglige ekspertise og erfaring i tilrettelæggelsen og evalueringen af undervisningen. Alt sammen forhold der stiller store krav til, hvordan man som skole vælger at organisere sine indsatser for elever med omfattende læsevanskeligheder.

Projektets anbefalinger tager udgangspunkt i eksisterende organiserings- og samarbejdsformer, som fire udvalgte case-skoler har gode erfaringer med. Det er holddannelse, ressourceforløb i små grupper og konsulentbistand. Herunder uddybes de to organiseringsformer, der i særdeleshed egner sig som grundlag for intensive og målrettede indsatser.

 

Undervisning i små grupper

Særligt tilrettelagte ressourceforløb i små grupper er en genkommende organiseringsform på de fire case-skoler, og indsatsen tilbydes som oftest på et lokalt ressourcecenter separat fra almenklassen og foregår i den almindelige skoletid. Denne organiseringsform bygger for alle fire skolers vedkommende på en massiv forebyggende indsats i indskolingen, hvor der har været tilsvarende ressourceforløb.

 

Konsulent i klassen

Ved en af skolerne tilbydes konsulentbistand i samarbejde med kommunens kompetencecenter. Denne indsats er kendetegnet ved, at eleverne følges i almenklassen af en konsulent i nogle timer om ugen, efter de har modtaget et ressourceforløb enten i kommunens kompetencecenter eller i skolens lokale ressourcecenter.

 

Fra grundlag til anbefaling

På baggrund af det samlede kortlægningsarbejde er der udformet en række anbefalinger om udvikling af undervisningsindsatser, der både henviser til lovende undervisningsindhold og til lovende organiseringsformer. Her gives eksempler på de anbefalinger, der er målrettet elever med omfattende læsevanskeligheder.

 

Målrettet indsats for elever med omfattende afkodningsvanskeligheder

For elever med omfattende afkodningsvanskeligheder lyder anbefalingen, at man udvikler og afprøver en indsats, der kombinerer undervisning i skriftens lydprincip (lydlige analysestrategier) og undervisning i skriftens betydningsprincip (morfologiske analysestrategier). Det anbefales også, at indsatsen organiseres som et ressourceforløb i små grupper med tilknyttet konsulentbistand.

Eftersom eleverne normalt har modtaget undervisning i afkodning siden 1. klasse, er der behov for, at den særligt tilrettelagte undervisning er tilpasset elevernes individuelle behov og gennemføres i et tempo, som følger elevernes mestringsmuligheder. Derfor må man sikre sig, at:

  • undervisningen er tilrettelagt for den enkelte elev.
  • undervisningen går frem i små trin, så eleven til stadighed kan blive sikker i de enkle ortografiske konventioner, før han eller hun går videre med de mere komplicerede.
  • eleven kan nå en sikkerhed i læsning af nye ord, så han eller hun er sikker i at tilegne sig nye ord som helheder og kan gå frem i læsehastighed.

 

Der er meget inspiration at hente i de forskningsoversigter over effektundersøgelser, som omfatter undervisning i afkodning. Bl.a. ser det ud til at være muligt at styrke undervisningen ved at integrere staveunder­visning med undervisning i skriftens lydprincip, ligesom det er muligt at supplere med undervisning i skriftens betydningsprincip. En pointe med undervisning i morfologiske analysestrategier er, at den ser ud til at kunne støtte ikke alene ordafkodning (af ord med flere morfemer), men også ordkendskab og læseforståelse.

Anbefalingen om at knytte en konsulent til indsatsen går mere konkret ud på, at en ressourceperson i form af eksempelvis en ordblindelærer/ordblindevejleder eller læsevejleder følger eleverne i almenklassen nogle timer om ugen, undervejs eller efter de har modtaget ressourceforløbet. Konsulentens opgave er bl.a. at være med til at sikre, at de elementer, eleverne har arbejdet med i ressourceforløbet, også kommer i anvendelse i deres skriftlige arbejde i almenundervisningen og samtidig bliver synlige for elevens øvrige lærere.

 

Målrettet indsats for elever med omfattende sprogforståelsesvanskeligheder

For elever med omfattende sprogforståelsesvanskeligheder i læsning lyder anbefalingen, at man udvikler og afprøver en indsats, der kombinerer ordkendskabsundervisning med undervisning i morfologiske analysestrategier. Det anbefales desuden, at indsatsen organiseres som et ressourceforløb i små grupper med tilknyttet konsulentbistand.

Det er meget svært at forstå tekster, når man ikke forstår ordene. Derfor er det ikke overraskende, at ordkendskab er den væsentligste enkeltfaktor i sprogforståelse i læsning. Ordkendskabet hos elever med sprogforståelsesvanskeligheder i læsning vil ofte være begrænset uanset den bagvedliggende årsag til vanskelighederne. Mange undersøgelser i forskningskortlægningen drejer sig da også om elevers udbytte af at blive undervist i ordkendskab, og de tager udgangspunkt i metoder, der kan bruges som inspiration for et udviklingsarbejde:

  • Associations-metode ('association method'), hvor eleverne undervises i at forbinde nye ord med kendte synonymer
  • Betydningskort ('semantic mapping'), hvor eleverne undervises i at forbinde nye ord med et allerede etableret netværk af betydninger af andre ord
  • Analyse af betydningselementer ('semantic feature analysis'), hvor eleverne undervises i at beskrive nye ords betydning ved hjælp af underbegreber (egenskaber, konkrete eksempler), synonymer, modsætninger og overbegreber
  • Kontekst-analyse ('contextual analysis'), hvor eleverne undervises i at udnytte den omkringstående tekst til at uddrage (noget af) betydningen af ukendte ord

 

Derudover anbefales det at integrere undervisning i morfologiske analysestrategier som led i indsatsen, da en sådan undervisning ser ud til at kunne støtte ikke alene ordkendskab, men også ordafkodning (af ord med flere morfemer) og læseforståelse.

Anbefalingen om at knytte en konsulent til indsatsen går mere konkret ud på, at der inddrages logopædisk bistand i arbejdet med at identificere elever, der er i målgruppen for indsatsen, og i arbejdet med at planlægge, evaluere og tilpasse indsatsen. Logopæder har specialiseret viden om børns sproglige udvikling og erfaring med at tilrettelægge indsatser, der tager udgangspunkt i en grundig afdækning af det enkelte barns vanskeligheder. 

 

Læs mere 

Vil du gerne læse mere om projektets fund og anbefalinger, kan du orientere dig i rapporten ”Læseindsatser i små grupper”, som du finder på projektets hjemmeside.

 

Kreditering

Anne-Mette Veber Nielsen, specialkonsulent ved Nationalt Videncenter for Læsning og Nina Berg Gøttsche, lektor ved VIA, Læreruddannelsen i Skive

unpublished

Om indsatser for elever med omfattende læsevanskeligheder

Læs mere om det projekt, der ligger til grund for artiklen. 

 


Artiklen bygger på udvalgte resultater fra projekt Læseindsatser i små grupper. Nationalt Videncenter for Læsning har i samarbejde med Center for Læseforskning ved Københavns Universitet gennemført projektet for Børne- og Undervisningsministeriet. Formålet har for det første været at kortlægge gode indsatser og praksisser for, hvordan skoler kan arbejde med at støtte elever med læsevanskeligheder på mellemtrinnet. Og formålet har for det andet været at pege på lovende undervisningsindsatser, der kan tilpasses og afprøves i en dansk skolepraksis. Som led i projektet er der gennemført en forskningskortlægning af eksisterende effektundersøgelser, og der er gennemført en afdækning af praksis baseret på dels en spørgeskemaundersøgelse, dels en interviewundersøgelse.


Siden er opdateret 28. marts 2022 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.