Forskellige persongruppers arbejde og roller i relation til ordblinde elever

Her kan du læse om de mange persongrupper, som har ansvar for at støtte ordblinde elever.

Hvis de skal kunne leve op til deres ansvar, skal de selvfølgelig vide, hvad de har at gøre med – de skal have indsigt i, hvad ordblindhed er, og hvad man kan gøre ved det. Og de skal kunne samarbejde med de andre grupper om at skabe skole- og uddannelsesforløb, hvor ordblinde elever kan udvikle deres skriftsproglige færdigheder, og hvor de får mulighed for alderssvarende læring.

Seks persongrupper har særlig betydning for ordblinde elever:

  1. Kommunale forvaltninger – især læsekonsulenter (eventuelt talehørekonsulenter).
  2. Skoleledelse.
  3. Læsevejledere og testlærere.
  4. Lærere/pædagogisk personale.
  5. Forældre.
  6. Ordblinde elever.

 

1. Kommunal forvaltning, især læsekonsulenter (eventuelt talehørekonsulenter)

Det er forskelligt, hvordan kommunerne organiserer læsekonsulenter. Nogle steder er de en del af PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), andre steder er de en del af for eksempel skoleafdelingen, Børn og Unge-afdelingen eller et tværgående team af konsulenter. Læsekonsulenterne har en vejledningskompetence, som både er på systemniveau og på individniveau. Det kan være vanskeligt for lærerne at håndtere ordblinde elevers behov uden at få støtte og vejledning, og det er vigtigt, at vejledningsproceduren er entydig og tilstrækkelig.

I et vejledningssystem skal der være mulighed for at få assistance i komplicerede sager, og der skal være mulighed for, at de involverede kan tilegne sig ny viden. Det kræver, at vejledningen er til stede på skolerne og følger op på den vejledning, der allerede er givet.

Nøglebidrag, som den kommunale forvaltning, især læsekonsulenter, bør yde i skolernes ordblindeindsatser:

  • At opbygge evidensbaserede handleplaner for sprog- og læsevanskeligheder – herunder ordblindhed.
  • At rådgive læsevejledere og testlærere om tegn på ordblindhed, udredning af elever, præcisering af elevers undervisningsbehov og vurdering og justering af undervisningsindsatser.
  • At holde sig opdateret om velbegrundede og veldokumenterede test og indsatser for ordblinde elever.
  • At bidrage til udvikling og evaluering af de kommunale indsatser for ordblinde elever – herunder elevudbytte og omkostninger.  

Kommunerne har organiseret indsatsen på ordblindeområdet forskelligt. I de fleste kommuner er det sådan, at læsekonsulenten er den fra forvaltningen, som har ansvaret for det faglige indhold i en indsats, for eksempel særlige kursusforløb. Men det er også sådan, at indsatsen oftest skal godkendes politisk, førend den kan blive vedtaget som praksis. Derfor er det ikke usædvanligt, at der revideres i det faglige udkast til for eksempel en handleplan, fordi nogle politisk/økonomiske prioriteringer ændrer grundlaget.

Udover at samarbejde med politikerne om en indsats der er fagligt forsvarlig, samarbejder læsekonsulenten også med læsevejlederne på kommunens skoler. Her er ansvarsfordelingen også forskellig fra kommune til kommune – også ofte fra skole til skole.

 

2. Skoleledelse

Skolens ledelse er blandt andet ansvarlig for at have et beredskab til at vurdere en elevs undervisningsmæssige behov i de tilfælde, hvor der kan være anledning til bekymring. Ligeledes er det skolelederens ansvar at vurdere, hvilke muligheder der er for at understøtte ordblinde elevers læring og faglige udbytte af undervisningen gennem for eksempel undervisningsdifferentiering, holddannelse, tolærerordning og undersøttende undervisning. For at kunne leve op til det er ledelsen afhængig af, at lærerne løbende iagttager eleverne og informerer om de elever, som viser tegn på ordblindhed og eventuelle andre indlæringsvanskeligheder, og at lærerne informerer om deres behov for at blive opdateret læsefagligt.

Undersøgelser har vist, at særlige indsatser på eksempelvis læseområdet ikke bliver videreført, hvis skoleledelsen er fraværende. Omvendt har det positiv effekt på et indsatsområde, hvis skoleledelsen også har fokus på indsatsen (Hagtvet m.fl., 2015). Ledelsens opbakning kan også være muligheder for efteruddannelse, og det kan være en organisering af undervisningen, som giver lærerne god mulighed for at differentiere indholdet, give mindre grupper af elever særligt fokus inden for udvalgte kompetenceområder og dokumentere selv små grader af progression.

Nøglebidrag, som skoleledelsen bør yde i ordblindeindsatser:

  • At sørge for, at skolen har klare strategier for samarbejdet mellem skole og hjem, og at skolen kommunikerer tydeligt om forældrenes og skolens rettigheder og pligter.
  • At sikre overførsel af relevant information fra dagtilbud til skole, indskoling til mellemtrin, fra mellemtrin til udskoling og fra udskoling til ungdomsuddannelse. Nogle skoler har en praksis med at drøfte de ordblinde elevers behov og udvikling i et rådgivende organ, der udover ledelsen består af for eksempel psykolog, socialrådgiver, læsevejleder, AKT-lærer og almen lærer.  
  • At sikre ressourcer (uddannelse og timer) til det tværfaglige samarbejde om ordblinde elever og at sikre en tydelig ansvarsfordeling.
  • At beslutte, hvordan støtten til ordblinde elever skal organiseres. Organiseringen sker i samarbejde med læsevejleder, klassens lærere og eventuelt kommunens læsekonsulent og skolebestyrelsen.
  • At sikre, at lærerne planlægger og tilrettelægger undervisningen på en sådan måde, at der sker undervisningsdifferentiering.
  • At følge op på ordblinde elevers udvikling og udbytte af den undervisning og den læse- og skriveteknologi, der bliver stillet til rådighed.

 

3. Læsevejledere

Langt de fleste skoler har en læsevejleder, og nogle store skoler har en læsevejleder for hvert af trinene indskoling, mellemtrin og udskoling. Det er en rigtig god ide, at skolen har sin egen læsevejleder.

Nøglebidrag, som læsevejledere bør yde i ordblindeindsatser:

  • At koordinere ordblindeindsatsen på sin skole ved at tage afsæt i kommunens handleplan og at være central ressourceperson for indsatsen.
  • At være bindeled mellem eleven, forældrene og skolens ledelse. Kan også varetages af dansklærer.
  • At have ansvaret for at følge udviklingen af ordblinde elevers skriftsproglige færdigheder. Kan også varetages af dansklærer.
  • At varetage afviklingen af Ordblinderisikotesten for at identificere elever i risiko for at udvikle alvorlige afkodningsvanskeligheder, herunder ordblindhed. Læsevejlederen bør drøfte resultaterne og forslag til opfølgning og indsats med børnehaveklasseleder, dansklærer, skoleledelse og eventuelt læsekonsulent.
  • At varetage Ordblindetesten og drøfte resultater og forslag til opfølgning og indsats med lærerteam, skoleledelse og eventuelt læsekonsulent.
  • At indgå i dialog med familien og eleven om Ordblindetestens resultater (i samarbejde med elevens dansklærer og eventuelt læsekonsulent), at fremlægge forslag til indsatser og at tale om samarbejds- og indsatsmulighederne i både skole og hjem.
  • At hjælpe ordblinde elever ordentlig i gang med at bruge læse- og skriveteknologi og at følge op på det.  Det bør ske i samarbejde med eleven, elevens lærere og skolens øvrige it-ressourcepersoner. Af dette følger, at læsevejlederen selv skal have en aktuel viden om kompenserende læse- og skriveteknologi, herunder indstillingsmuligheder og pædagogiske anvendelsesmuligheder.
  • At holde sig fagligt opdateret om ordblindeindsatser.

 

4. Lærere og pædagogisk personale

Dansklærere, andre faglærere og andet pædagogisk personale har en observationskompetence og en handlekompetence. Det betyder, at de har muligheden for – og er forpligtede til – at evaluere elevernes læringsudbytte og at tilrettelægge undervisningen derefter. Det kan være en stor opgave for læreren både at forholde sig til enkelte elevers særlige behov og at skulle have et tematisk/indholdsmæssigt fokus og en god klasserumsledelse. Derfor er lærere og pædagoger afhængige af både ledelsens opbakning og deres kollegaer i teamet.

Teamets opbakning kan bestå i, at man bliver enige om nogle strategier, som alle faglærere vil anvende, når fremdriften i timen er afhængig af, at eleverne læser eller skriver selvstændigt. Det kan for eksempel være tid til og mulighed for, at ordblinde elever får deres tekster læst op, hvis de har brug for det. Det kan også være, at eleverne lærer strategier til makkerpar-baserede arbejdsformer, og at faglæreren gør det tydeligt for eleverne, hvad de skal lære om faget, og hvilke fagord der er centrale. I teamet er det væsentligt, at teamets medlemmer kan tage en faglig debat om niveauet for elevens skriftsproglige færdigheder, og hvordan det udvikler sig. Hvis det er nødvendigt, kan man indhente vejledning fra skolens læsevejleder og evt. fra kommunens læsekonsulent.

Nøglebidrag, som børnehaveklasseledere bør yde ved tegn på risiko for udvikling af læsevanskeligheder, herunder ordblindhed:

  • At være orienteret om dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner og bidrage til smidig brobygning mellem dagtilbud og skole.
  • At gå i dialog med dagtilbuddet om de elever, hvis sproglige udvikling og læring kræver ekstra opmærksomhed. Derudover skal børnehaveklasselederen være med til at sikre en sammenhæng mellem dagtilbuddets læreplaner og skolens undervisningstilbud.
  • At observere elevernes sproglige og skriftsproglige udvikling og holde læsevejlederen orienteret om udviklingen.
  • At kende tegnene på risiko for læsevanskeligheder, herunder ordblindhed.
  • At vide, hvordan man forebygger ordblindhed og andre læsevanskeligheder i børnehaveklassen.
  • At varetage den obligatoriske sprogvurdering. Resultaterne skal indgå i elevplanen for børnehaveklassen og formidles til forældre og til eventuelle øvrige medarbejdere i børnehaveklasseteamet[1].
  • At tilrettelægge den forebyggende indsats for elever i risiko for læsevanskeligheder.
  • At gå i dialog med familien om elevens vanskeligheder med sproglig udvikling og skriftsprogstilegnelse.

[1]. Det er dog op til den enkelte kommune eller skole at beslutte, hvem der skal foretage sprogvurderingen.

Nøglebidrag, som lærere bør yde i ordblindeindsatser:

Ordblinde elever har en ujævn færdighedsprofil – med et alvorligt dyk i lige netop afkodning og stavning. Det gør, at man ikke uden forskellige grader af stilladsering kan gøre kompetencemålene i Fælles Mål til relevante mål for de ordblinde elever. Det er afgørende, at målene for den ordblinde elevs læring sættes sådan, at der tages hensyn til elevens særlige vanskeligheder og styrker. Her kan det være relevant at læne sig op ad opmærksomhedspunkterne i Fælles Mål. Lærerne bidrager med følgende i ordblindeindsatser:

  • At kende tegnene på ordblindhed og at hente vejledning om undervisning og om adgang til kompenserende læse- og skriveteknologi fra læsevejleder og/eller læsekonsulent.
  • At tilpasse de skriftsproglige aktiviteter til ordblinde elever, så de kan klare opgaverne med succes, for eksempel ved at sørge for, at eleverne har adgang til de tekster, som klassen skal arbejde med, i digital form.
  • At overvåge og evaluere elevernes udbytte af skriftsproglige aktiviteter løbende og systematisk ved hjælp af elevplanen. Det bør ske i dialog med eleven.
  • At give løbende feedback til eleverne og tale med dem om forventningsniveau, deres egne bidrag, færdighedsniveau, sværhedsgrad i aktiviteter og om, hvornår og hvordan de kan integrere og bruge kompenserende læse- og skriveteknologi.
  • At samarbejde med skolelederen og læsevejlederen, hvis elevernes skriftsproglige færdigheder ikke udvikles, eller hvis undervisningen gentagne gange forekommer meningsløs på grund af elevernes ordblindhed.

 

5. Forældre

Forældre har et engagement i deres barns læring og trivsel, og de vil gerne bidrage til, at begge dele går så godt som muligt. I skole-hjem-samarbejdet kan de bidrage med at etablere nogle gode rutiner for deres barn, og de kan bidrage med ressourcer i form af et sprog- og skriftsprogsstimulerende miljø. Afhængigt af både elevens og forældrenes forudsætninger kan der være et behov for en mere eller mindre tæt kontakt med skolen, og det kan være godt at sætte denne kontakt i system.

Nøglebidrag, som forældre bør yde i ordblindeindsatser:

  • At samarbejde med skolen og barnets lærere og have klare forventninger til barnets skoleforløb.
  • At være advokat i forhold til mistanke om ordblindhed.
  • At lade barnet vise, hvad det kan og har lært.
  • At være en rollemodel, der også læser og/eller lyttelæser.
  • At støtte og opmuntre barnet.
  • At kende til skolens og hjemmets rettigheder og pligter.
  • At have forventninger til barnets uddannelse og/eller erhverv.

 

6. Elever

Eleverne bidrager til egen læring og læringsmiljøet med deres sproglige og skriftsproglige færdigheder, deres socio-emotionelle kompetencer og deres motivation og generelle trivsel (Hagtvet m.fl., 2015).

Nøglebidrag, som ordblinde elever bør yde:

  • At arbejde for at blive bedre til at læse, stave og skrive.
  • At samarbejde med lærerne og bede om feedback på læringen.
  • At læse og lyttelæse.
  • At lære strategier til bedre sprog- og læseforståelse og at bede lærere og andre om hjælp.
  • At bruge kompenserende læse- og skriveteknologi.
  • At acceptere sig selv som ordblind og at vide, hvad ordblindhed er.
  • At have forventninger og tro på, at de kan få en uddannelse og et job – at tale med deres UU-vejleder om muligheder for at få støtte i det videre uddannelsesforløb.

Birgit Dilling Jandorf, Inga Thorup Thomsen og Trine Nobelius

Siden er opdateret 11. august 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.