Fagtekster sender elevers sprogforståelse på arbejde

"Når man arbejder med fagtekster, må det involvere ordkendskabsundervisning". Sådan siger audiologopæd og ph.d. i læseforskning Hanne Trebbien Daugaard i denne video om udfordrende ord i fagtekster.

Sprogforståelse i læsning

For at få mening ud af tekster (læseforståelse) må eleverne kunne afkode de enkelte ord i teksten, men de må også trække på deres sprogforståelse. Det kræver bl.a. et godt kendskab til ord og deres betydninger (ordforråd).

Alle elevers sprogforståelse kan blive udfordret, når teksten stiller høje krav. Fx når teksten indeholder mange nye og svære ord. Nogle elever har særlige vanskeligheder med sprogforståelse i læsning. Det gælder i udgangspunktet ikke ordblinde elever. Men sprogforståelse kan blive en udfordring for elever med ordblindhed. Ordblinde elever bruger typisk flere kræfter på at afkode de enkelte ord, og det kan tage længere tid at læse tekster. Derfor er der en risiko for, at ordblinde elever får færre erfaringer med tekster og nye ord end deres klassekammerater. Og det kan føre til, at eleverne lærer færre ord at kende. På den måde kan afkodningsvanskeligheder over tid føre til begrænset sprogforståelse.

På tværs af fag

I projektet Få forståelsen med har vi kigget på grundbogstekster til mellemtrinnet. Vi har bl.a. kigget på, hvilke krav teksterne stiller til ordforråd, og vi har kigget efter fællestræk for tekster til fagene dansk, matematik, natur/teknologi, historie og kristendomskundskab. Ved en gennemgang af opslag fra 20 grundbøger til 5.-6. klasse, noterede vi ord, som vi vurderede, at mindst 10% af eleverne i 5.-6. klasse ikke ville kende. Ved at undersøge mellemtrinselevers kendskab til en stikprøve af ordene, fik vi bekræftet, at vores vurderinger holdt.

Krav til ordforråd

Vi fandt mange udfordrende ord i fagteksterne. Det forventede vi også, da teksterne netop formidler nyt stof og nye begreber, som eleverne skal lære i fagene. Af samme grund havde vi også en forventning om, at mange af de udfordrende ord ville være fagord. Men hvad er et fagord egentlig i fagtekster til mellemtrinnet?

Fagord

Eksempler på udfordrende ord i fagtekster, der ikke er fagord

Kendetegn, misbruge, producere, årsager, inspireret, voldte, proces, udfordring, regulerer, systematisk, bevirker, forenkle, negativt, direkte, forventninger, elementer, overordnede, faktiske, formål, abstrakte, overvejer, overskuelige, bemærket, hierarki, forhåndsviden, hensigtsmæssigt, vedtog, behov, konsekvenser

Vi inddelte ord, der var knyttet til fagene, i nogle grupper (jf. bilaget: Eksempler på ord fra fagtekster. Find det nederst på siden). Der var for det første ord, der beskrev fagets redskaber, arbejdsmåder og discipliner (fx mikroskop og biologisk i en naturfaglig tekst). Der var også ord, der var knyttet til faget via fagets typiske emner. Det kunne være ord for centrale begreber og fænomener (fx fotosyntese og kuldioxid). Det kunne også være ord, der på overfladen måske virkede mere almindelige, men sjældent forekommer i ikke-faglige sammenhænge (fx bladudsnit, næringssalte), og det kunne være ord, der også forekommer andre steder med en almen betydning, men som har en faglig betydningsnuance i fagets tekster (fx livsbetingelser, næring). Udfordrende ord fra de sidste grupper kan måske være lette at overse i undervisningen, fordi de fremstår som mere almene end ordene i de første grupper.

Andre udfordrende ord

Vi fandt også mange udfordrende ord i fagteksterne, der ikke var knyttet til fagene. Mange af de ord matchede beskrivelsen af såkaldte ”kategori-2 ord”. Det er ord, som tit har en forholdsvis abstrakt betydning. De kendetegner den erfarne sprogbrugers ordforråd og er hyppigere i tekst end i tale. De er ikke knyttet til et bestemt emne eller fagområde (Beck, McKeown & Kucan, 2013).

Sådanne udfordrende ord kan blive overset i undervisningen omkring fagtekster. Men det er altså ord, som eleverne vil møde igen på tværs af flere fag i deres skole- og uddannelsesforløb. Eleverne vil derfor være hjulpet i mange sammenhænge, hvis de også får hjælp til at føje sådanne ord til deres ordforråd.

Undervisningsperspektiver

Nye og udfordrende ord kan hindre, at eleverne kan indfri formålet med at læse fagteksten. Det er derfor en god idé at overveje, hvilke ord i en fagtekst, der kan give problemer for eleverne. Og det er godt givet ud at arbejde med de af ordene, som eleverne faktisk ikke kender. Eleverne får bedre chancer for at forstå den bestemte fagtekst og bedre chancer for at gøre det med teksten, som de skal. Samtidigt får de bedre forudsætninger for at forstå tekster fremover. Du kan finde inspiration til ordkendskabsundervisning i referencerne herunder.

Selv om fokus her har været på udfordrende ordbetydninger, er det også vigtigt at medtænke ordenes lyd/udtale i undervisningen. Det gælder for alle elever. Ikke mindst fordi det styrker tilegnelsen af ordenes stavemåde og betydning, når man kan genkalde sig ordlyden (Daugaard, Nielsen & Juul, 2019). Ordblinde elever kan have svært ved at lære nye ords stavemåder. Men ordblinde elever kan også have svært ved at lære nye ords lyd godt nok til at kunne genkalde sig ordene. Ordblinde elever kan derfor have brug for flere gentagelser og flere lejligheder til selv at udtale de nye ord i undervisningen (Elbro, 2021).

Kreditering

Artiklen er skrevet af Hanne Trebbien Daugaard, ph.d. og audiologopæd.

Projektet Få forståelsen med er hjemmehørende i Høje-Taastrup Kommune og gennemføres i samarbejde med Nationalt Videncenter for Læsning og Københavns Universitet. Projektet er finansieret af A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal.

Afdækningen af krav til ordforråd i fagtekster blev gennemført i 2020 i samarbejde mellem Hanne Trebbien Daugaard, Holger Juul, Anne-Mette Veber Nielsen og Dorthe Klint Petersen. Tak til følgende forlag og udbydere af undervisningsmidler for at stille materialer til rådighed for afdækningen: Alinea, Clio, Dansklærerforeningen, EduLab og Gyldendal Uddannelse.