Artikel

Et godt sprogmiljø er basis for målrettet undervisning til elever med sprogforståelsesvanskeligheder

Et godt sprogmiljø i klassen er bygget op om sprogindlæringsmiljøet, sprogindlæringsmuligheder og sprogindlæringsinteraktioner. Her får du viden og eksempler til din praksis.

 

Artiklen sætter fokus på elever med sprogforståelsesvanskeligheder i indskolingen og kommer med eksempler på, hvilke tiltag du kan gøre for at etablere et godt sprogmiljø i klassen. Et godt sprogmiljø er vigtigt for alle elever og et afgørende fundament for de elever, der har behov for undervisningsindsatser, hvori man arbejder mere målrettet med deres sprogforståelsesvanskeligheder.

 

Sprogforståelsesvanskeligheder – en barriere

Sprogforståelsesvanskeligheder i indskolingen er en barriere for at deltage fuldt ud i sociale og faglige aktiviteter. Sprogforståelsesvanskeligheder indebærer også risici for langvarige vanskeligheder og negative følger i form af fx læseforståelsesvanskeligheder, lavt uddannelsesniveau og reduceret livskvalitet. Derfor er det helt afgørende, at man som fagprofessionel i grundskolen får øje på elever med sprogforståelsesvanskeligheder, får en grundlæggende forståelse af de vanskeligheder eleverne kæmper med i dagligdagen og får viden om hensigtsmæssige indsatser.   

 

Årsager til sprogforståelsesvanskeligheder

Der er to hovedårsager til sprogforståelsesvanskeligheder: manglende erfaring eller en indlæringsvanskelighed. Børn fra både etsprogede og flersprogede hjem kan af forskellige grunde have mindre erfaring med dansk end deres jævnaldrende ved skolestart. Nogle etsprogede og flersprogede hjem vil være mere sprogligt erfaringsrige end andre, idet der fx er sociale forskelle på, hvor meget og hvordan forældre interagerer sprogligt med deres børn. I modsætning til børn, som mangler sproglig erfaring, kan børn med en sprogindlæringsvanskelighed have hørt mindst lige så meget dansk som deres jævnaldrende, men noget i deres kognitive processer gør, at erfaringen i begrænset omfang bider på. Børn med udviklingsmæssig sprogforstyrrelse, DLD (Developmental Language Disorder), har en sprogindlæringsvanskelighed, og mindst 7 % af en børneårgang kan forventes at have udviklingsmæssig sprogforstyrrelse.

God sprogforståelse er en kompleks færdighed, der er afhængig af en række forskellige delfærdigheder som et godt ordforråd, kendskab til morfologi og syntaks og pragmatisk kunnen i form af fx gode narrative færdigheder. Elever med sprogforståelsesvanskeligheder kan derfor have forskellige vanskelighedsprofiler, så nogle fx især har mangelfuldt ordkendskab, mens andre har særligt store vanskeligheder med sætningsforståelse.

 

Undervisning på flere niveauer

Sprogforståelsesvanskeligheder kan placeres på et kontinuum fra milde til meget omfattende vanskeligheder og på et kontinuum fra midlertidige til vedvarende vanskeligheder. Man må forvente, at elever med udviklingsmæssig sprogforstyrrelse er blandt dem, der har de mest omfattende sprogforståelsesvanskeligheder, som det er sværest at afhjælpe, fordi der er tale om en indlæringsvanskelighed. Mens elever, hvis vanskeligheder bunder i manglende erfaring med dansk, kan forventes at have mere begrænsede vanskeligheder, der helt eller delvist kan forebygges og afhjælpes med de rette undervisningsindsatser. Det forhold må man tage højde for i tilrettelæggelsen af undervisningsindsatser for elever med sprogforståelsesvanskeligheder.

Relevante undervisningstilbud kan således omfatte:

  • almene indsatser organiseret som forskellige former for undervisningsdifferentiering i klasseundervisningen,
  • målrettede indsatser organiseret som hold- og gruppeundervisning samt
  • særlige indsatser i form af supplerende undervisning.

 

En vigtig anbefaling er, at man bør udvikle og afprøve konkrete undervisningsindsatser målrettet elever med sprogforståelsesvanskeligheder på alle tre niveauer. For elever, som har behov for særlige indsatser, har også behov for gode almene indsatser i klasseundervisningen og gode målrettede indsatser. Desuden bør enhver indsats understøttes af et godt sprogmiljø i klassen.

 

Inspiration fra konkrete skoler

Anbefalingerne om at udvikle og afprøve konkrete indsatser tager udgangspunkt i eksisterende organiserings- og samarbejdsformer, som fem udvalgte caseskoler har gode erfaringer med. På baggrund af fokusgruppeinterviews med ledere, vejledere, lærere og pædagoger fra skolerne har det været muligt at beskrive en række positive faktorer, som skolerne italesætter i beskrivelsen af deres sprogforståelsesindsatser. Disse erfaringer kan andre skoler medtænke i deres egne indsatser over for sprogforståelsesvanskeligheder. Her vil vi fokusere på et godt sprogligt miljø.

 

Et godt sprogligt miljø i klassen

Et godt og understøttende sprogligt miljø i skolen er målrettet alle elever i klasserummet og kan understøtte elever med sprogforståelsesvanskeligheder på tværs af fag:

  • Sprogindlæringsmiljøet. Her er der fokus på rammerne for sprogindlæring, fx god akustik, tydeligt markerede læringsområder i klassen og tilgængelighed af relevante materialer, som inviterer til fordybelse og sproglige interaktioner.

 

  • Sprogindlæringsmuligheder. Her lægges vægt på de muligheder, som læreren skaber for sproglig læring i klasserummet, fx ved at strukturere og rammesætte gruppearbejde eller andre muligheder for deltagelse i strukturerede samtaler mellem lærer og elever eller eleverne imellem. Der er fokus på at tilrettelægge gruppeaktiviteterne så alle elever inkluderes.

 

  • Sprogindlæringsinteraktioner. Her lægges vægt på, at læreren anvender tilgange, der understøtter elevens sproglige kommunikation og sprogindlæring, fx ved at læreren sænker sit taletempo og holder pauser i egen tale for dermed at signalere en forventning om, at eleven sprogligt byder ind. Ydermere kan læreren understøtte sit sprog visuelt, fx med gestik og billeder.

 

Flere erfaringer fra caseskolerne taler direkte ind i etableringen af et godt sprogmiljø i klassen og kan fungere som inspiration for andre skoler. I overskriftsform ser de positive faktorer for det sproglige miljø i klassen sådan ud:

  • Sprogindlæringsmiljøet:
    • Når man overvejer elevernes placering i klasserummet og valg af sidemakker for at sikre aktiv deltagelse for alle i klasseundervisningen.
    • Når elevernes forståelse aktivt understøttes af visualiseringer i form af fx :
    • piktogrammer, der understøtter dagens program og aktiviteter
    • og visualiseringer i klasselokalet, der understøtter aktuelle emner.

 

  • Sprogindlæringsmuligheder:
    • Når eleverne gennem gentagelser, genkendelighed og genkommende aktiviteter oplever, at de kan mestre sproget og løse de stillede opgaver.
    • Når lærerne på forhånd vurderer materialernes sværhedsgrad set i forhold til elevernes sproglige niveau samt elevernes forhåndskendskab til opgavetypen. Dette for at sikre, at eleverne kan lykkes med de opgaver, de bliver stillet.

 

  • Sprogindlæringsinteraktioner:
    • Når Cooperative Learning-strukturer og makkerarbejde integreres i undervisningen, så eleverne bliver mere sprogligt aktive og mere deltagende i klassen.
    • Når elevernes forståelse aktivt understøttes af visualiseringer i form af fx visuelt understøttede tekster eller konkrete genstande og ord, der matcher et aktuelt emne.

 

Læs mere

Vil du gerne have mere detaljeret viden om caseskolernes arbejde med elever med sprogforståelsesvanskeligheder i indskolingen, kan du fx orientere dig i rapportens afsnit om praksiskortlægningens interviewundersøgelse som du finder på videnomlæsning.dk. 

 

Kreditering

Anne-Mette Veber Nielsenspecialkonsulent ved Nationalt Videncenter for Læsning

og Rikke Vang Christensen,lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet

unpublished

Om Indsatser for elever med sprogforståelsesvanskeligheder

Læs mere om det projekt, der ligger til grund for artiklen. 


Artiklen bygger på udvalgte resultater fra projekt Indsatser for elever med sprogforståelsesvanskeligheder. Nationalt Videncenter for Læsning har i samarbejde med Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet gennemført projektet for Børne- og Undervisningsministeriet. Formålet har for det første været at kortlægge gode indsatser og praksisser for, hvordan skoler kan arbejde med at støtte elever med sprogforståelsesvanskeligheder i indskolingen. For det andet har formålet været at pege på lovende undervisningsindsatser, der kan tilpasses og afprøves i en dansk skolepraksis.


Siden er opdateret 28. marts 2022 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.