Definition af ordblindhed

Her kan du læse om, hvad ordblindhed er.

Det grundlæggende princip i det danske skriftsprog er lydprincippet. Princippet består i, at bogstaverne står for det talte sprogs enkelte, betydningsadskillende lyde. For eksempel er der fire bogstaver i ordet juni, fordi der er fire sproglyde ”j”, ”u”, ”n”, ”i”, i udtalen af ordet. Hvis lyden ”n” erstattes med ”l” får vi et ord med en anden betydning nemlig juli, og bogstavet erstattes også.

Verdens førende forskere, ordblindeorganisationer og uddannelsesinstitutioner er enige om, at det centrale problem i ordblindhed er, at eleverne har svært ved at lære at udnytte skriftens lydprincip. Det er veldokumenteret i såvel internationale som danske undersøgelser, hvor man har fulgt læseudviklingen blandt elever med store adkodningsvanskeligheder. Den internationale ordblindeforening (International Dyslexia Association, IDA) definerer ordblindhed på følgende måde:

”Ordblindhed er en specifik indlæringsvan­skelighed af neurobiologisk oprindelse. Ordblindhed er kendetegnet ved vanskeligheder med sikker og/eller hurtig ordafkodning, stavevanskeligheder og vanskelig­heder med at forbinde de enkelte bog­staver og bogstavfølger med deres konventionelle lyde. Disse vanskeligheder stammer typisk fra en forstyrrelse i den fonologiske komponent i de sprog­lige færdigheder og er ofte uventede set i forhold til andre kognitive færdigheder og den undervisning, eleven har modtaget. Sekundære konsekvenser kan være vanskeligheder med læseforståelse og reduceret læseerfaring, som kan begrænse væksten i ordforråd og bag­grundsviden” (Lyon, mfl. 2003).

I det følgende bliver definitionens centrale nøglebegreber beskrevet for at give indsigt i de referencer og undersøgelser, der underbygger definitionen.

 

Arv og miljø

Definitionen beskriver, at ordblindhed har et neurobiologisk grundlag. Det vil sige, at ordblindhed har et biologisk grundlag i hjernens funktion. Det er almindeligt anerkendt, at flere drenge end piger er berørt af ordblindhed. Ordblindhed er meget mere almindeligt i nogle familier end i andre. Det tyder på, at miljøfaktorer i familien kan føre til læsevanskeligheder, og at de genetiske faktorer kan få betydning for, at læsevanskelighederne opstår.

Denne middelstærke arvelige faktor gør det ekstra vigtigt, at ordblinde får særlig støtte i miljøet (ikke mindst i skoleforløbet), så man kan modvirke, at en arvelig disposition fører til alvorlig ordblindhed.

Ordafkodning

Kernen i ordblindhed er, at eleven har vanskeligheder med at lære sig at udnytte skriftens lydprincip, og at det derfor er svært at udvikle sikker og flydende ordlæsning og sikker og flydende stavefærdighed.

Tegnene på ordblindhed er altså både knyttet til, hvor præcist man afkoder (den sikre afkodning), og hvor hurtigt man afkoder (den flydende afkodning). Når man har afkodet et ord og dele af et ord tilstrækkeligt mange gange, så genkender man orddelene umiddelbart, fordi man ved, hvordan orddelenes bogstavfølger skal udtales, og så behøver man ikke længere tænke så meget over, hvordan man gør. Ordblinde elever skal i langt højere grad end deres kammerater træne for at nå til det punkt, hvor bogstavlydforbindelserne aflæses automatisk. Deres store udfordring er at nå til dette punkt, hvor de ikke skal bruge store mentale ressourcer, hver gang de støder på ord.

Sproglig årsag

Definitionen beskriver, at læsevanskelighederne typisk kommer af en forstyrrelse i forarbejdningen af sproglyd. Det betyder, at ordblindhed er en sproglig vanskelighed, og at man blandt ordblinde elever kan finde nogle, som også har (visse) vanskeligheder med det talte sprog.

Uventede vanskeligheder

Når en elevs læsevanskeligheder er uventede set i forhold til, hvad eleven ellers kan, er der tale om et misforhold. En elev med ordblindhed har meget sværere ved at lære at læse ord, end man skulle forvente ud fra hans eller hendes andre færdigheder. Tidligere anså man ordblindhed for at være en specifik læsevanskelighed, der kun berørte de elever, hvis læsefærdighed var langt fra, hvad man forventede på baggrund af deres alder og intelligensscore. Man vurderede, at eleven skulle have normal begavelse for at være ordblind. Men den ovenstående definition kræver ikke, at der er et misforhold i forhold til IQ. Den siger bare, at der ofte er sådan et misforhold. Det er således ikke nødvendigt at undersøge elevens IQ for at kunne beskrive eleven som ordblind. Generelt har det vist sig, at IQ ikke har noget med afkodningsvanskeligheder at gøre, men at den kan spille ind på sprogforståelsen (Vellutino m.fl., 2004; Siegel, 1989; Stanovich, 1991).

Andre læsevanskeligheder end ordblindhed

Der findes også andre slags læsevanskeligheder, der skyldes noget andet end ordblindhed. Nogle elever har specifikke vanskeligheder med sprogforståelsen i læsning, der giver dem problemer med at forstå de ord og tekster, de møder. En anden gruppe elever har en hørenedsættelse, der betyder, at de har svært ved at opfange ordenes udtale. Vanskeligheder med synet kan også skabe vanskeligheder for nogle elevers læsning.

Dette inspirationsmateriale fokuserer kun på de vanskeligheder, der kommer af ordblindhed.

Mangelfuld undervisning

En utilstrækkelig læseundervisning kan være årsag til læsevanskeligheder. Hvis en elev for eksempel skifter skole mange gange og opholder sig i mange forskellige klasser i de første skoleår, er der sandsynlighed for, at eleven ikke har fået en systematisk læseundervisning. Denne elev oplever at have læsevanskeligheder, men i dette tilfælde er der ikke umiddelbart tale om ordblindhed.

Sekundære følger

I definitionen står der som afslutning, at ordafkodningsvanskeligheder kan få konsekvenser for læseforståelsen. Hvis eleven bruger en stor del af sin energi på at afkode de enkelte ord i teksten, kan han/hun miste overblikket over indholdet og kan ikke forholde sig aktivt til selve teksten. På den måde kan ordblinde elever få problemer med tekstforståelsen. Det bliver besværligt at læse, de mister lysten til at læse, og deres ordforråd og generelle tilegnelse af viden risikerer at blive mindre. Derfor kommer de ofte bagud i forhold til deres jævnaldrende kammerater, og ordblindheden bliver i disse tilfælde til et alvorligt problem. Denne negative spiral skal så vidt muligt stoppes og forebygges, det gør man ved at tilbyde en systematisk og målrettet indsats (Stanovich, 1986).

Omfang

Omfanget af ordblindheden kommer an på, hvilke kriterier man bruger til at udrede ordblindhed og til at stille diagnosen. Det tidligere Dansk Videnscenter for Ordblindhed vurderede, at 2-5 procent af befolkningen er ordblinde, alt efter hvor man sætter grænsen for ordblindhed. Socialstyrelsen angiver, at 2-5 procent af befolkningen er ordblinde, alt efter hvor man sætter grænsen for ordblindhed. Ordblindeforeningen skriver på deres hjemmeside, at udenlandske undersøgelser vurderer, at 3-7 procent af befolkningen er ordblinde, alt efter hvor man sætter grænsen for ordblindhed. På Børne- og Undervisningsministeriets nationale ordblindetest, Ordblindetesten, er grænseværdien for ordblindhed sat ved 8-percentilen, hvilket betyder, at 8 procent af den danske befolkning ville blive fundet ordblinde ved test med Ordblindetesten.

Birgit Dilling Jandorf, Inga Thorup Thomsen og Trine Nobelius

Siden er opdateret 11. august 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.