Artikel

Rollespil giver fagprofessionelle større forståelse for udsatte børn – og hinanden

I Frederikshavns Kommune er rollespil en del af øvelsen, når fagprofessionelle skal klædes på til arbejdet med udsatte børn og familier.

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Mandix Media, 2020

At støtte sårbare børn og deres familier kræver, at man som fagprofessionel har både indsigt og empati som en del af sin faglighed. Men det kan alligevel være vanskeligt helt at sætte sig ind i, hvordan det er at være en mor eller far og sidde til et møde med en masse fagprofessionelle, der deler bekymringer omkring ens barn. I Frederikshavn Kommune har de derfor i en årrække brugt rollespil som led i uddannelsen af de fagprofessionelle, der arbejder med udsatte børn og unge.

Det overordnede formål er at klæde de ansatte på til at afvikle såkaldte familieteammøder – en særlig mødeform, der kører efter en meget fast struktur, og hvor forældrene bliver inddraget fra første færd. Men rollespillene giver også de ansatte en unik mulighed for at sætte sig i både hinandens og forældrenes sted.

Familieteammøderne er en del af indsatsen Familien i Centrum, som kommunen indførte i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2006. Gennem de seneste tre år har Familien i Centrum desuden været en af fem danske cases i projektet Nordic 0-24, som Nordisk Ministerråd står bag (se boks).

 

Ordentlighed i sproget

”Fordi familieteammøderne er et koncept, vi kører i hele kommunen på både dagtilbuds- og skoleområdet, er det noget, vi uddanner personalet i. Når man bliver ansat i Frederikshavn Kommune og skal arbejde i Familieafdelingen, kommer man derfor på et internt kursus, som vores udviklingskonsulent står for. Her bliver man selvfølgelig introduceret til tankerne bag modellen, men man laver også en seance, hvor man afprøver et familieteammøde, som det ville foregå ude på skolerne eller i institutionen,” siger Lotte Due Larsen, specialpædagogisk konsulent i kommunens Center for Familie.

Hun fortæller, at deltagerne, inden seancen – eller rollespillet – går i gang, får udleveret et rollekort, så de ved, hvem de skal være i mødet.

”Det kan lyde lidt kunstigt, men det gør noget, at man mærker, hvordan det er på egen krop. Hvis jeg fx er moren, hvordan er det så egentlig at sidde og blive præsenteret for en masse bekymringer om ens barn? Efterfølgende tror jeg, man som professionel overvejer meget, hvordan man formulerer sig. Hvordan taler vi om bekymringer og udfordringer, så vi ikke peger fingre og tænker, at nu må forældrene tage sig sammen? På den måde har det skabt mere ordentlighed i sproget. I det hele taget bliver man mere opmærksom på, at det skal være en god oplevelse for den familie, det handler om.”

 

Vigtigt ikke at være for mange

Rollespillene giver også en større forståelse for kollegerne, oplever Lotte Due Larsen.

”Tidligere kunne man måske gå ind til sådan et møde og have en forventning om, at det var de andre, der skulle byde ind med noget. Men ved fx at have rollen som psykolog, der typisk er den, alle kigger på og tænker ”det må du fikse”, oplever man måske, at det egentlig ikke er så rart at alle pludselig forventer, at man er den, der skal klare det hele. Jeg tror på den måde, det har gjort, at vi er blevet bedre til at holde bolden på egen banehalvdel og tænke, hvad er det, jeg kan tilbyde i det her forløb?” siger Lotte Due Larsen, som synes, at hun i det hele taget har fået en bedre forståelse for kollegernes fagligheder, og hvordan de kan bruges:

”Jeg har fået en helt anden oplevelse af bredden – af hvad fx en sundhedsplejerske kan byde ind med,” siger hun og tilføjer, at rollespillene også har givet anledning til overvejelser om, hvor mange der skal være med til møderne.

”Det er vigtigt, at vi ikke bliver for mange – særligt til opstartsmødet. Hvis det er en stor problematik, kan man måske godt synes, at man skal invitere alle, man overhovedet kan finde. Men det kræver nøje overvejelser at beslutte, hvem det er, der er relevant at få med. Hvis der sidder en hel flok, som starter med at sige, at de ikke kender barnet og ikke har hørt om sagen før, så er det måske ikke det møde, de skal med til. I stedet skal de måske have en overdragelse af sagen efterfølgende. Forældrene skal helst opleve, at der sidder nogle, som kender problematikken omkring deres barn, ellers kan det nemt komme til at virke for overvældende,” siger Lotte Due Larsen.

 

Enormt positivt

Modellen med familieteammøderne bliver løbende evalueret, og tilbagemeldingerne fra forældrene er ifølge Lotte Due Larsen positive.

”Inden det første møde er der nogle forældre, der synes, at det er mange mennesker, der skal med, og måske også nogle lidt ’farlige’ mennesker – både psykologer og socialrådgivere osv.,” siger Lotte Due Larsen og fortsætter:

”Men efterfølgende er det mit indtryk, at mødet opleves som enormt positivt af familien. Og det bliver opfattet som ufarligt også at sige, at der er noget, man synes er svært. Man behøver ikke være bange. Det er de tilbagemeldinger, vi hører.”

 

Barnets perspektiv

Nordic 0-24 nærmer sig sin afslutning, men Familien i Centrum og familieteammøderne fortsætter i Frederikshavn Kommune. Lotte Due Larsen kunne dog godt tænke sig at justere modellen efter inspiration fra Nordic 0-24-netværket, hvor flere af projekterne har fokus på systematisk at inddrage børnenes perspektiv.

”Vi har selvfølgelig opmærksomhed på det allerede. Men da vi havde de andre fra Nordic 0-24 netværket på besøg i Frederikshavn Kommune blev vi mere opmærksomme på det, fordi nogle af de andre har arbejdet med det. Derfor har vi lige nu i PPR stort fokus på, om vi mere formelt kan få det med børneperspektivet skrevet ind i modellen,” siger hun.

 

Ingen kalendergymnastik

På spørgsmålet om hun omvendt kan komme med anbefalinger til andre kommuner, der arbejder med at udvikle tværprofessionelle møder omkring sårbare børn og unge, nævner hun blandt andet rollespillene. Men også nogle mere lavpraktiske ting, som hun bemærkede, at flere i netværket var optaget af:

”Det var fx sådan noget som, at vi skriver familieteammøderne ind i de fagprofessionelles kalender for hele året. Så når skoleåret starter, ved jeg fx, at hver tredje mandag er der afsat tid til, at jeg kan deltage i familieteammøder. På den måde er vi er rimeligt let tilgængelige, for ellers ved vi jo godt, hvordan det er med den her kalendergymnastik, når vi er så mange, der skal mødes,” siger Lotte Due Larsen og kommer med en sidste anbefaling:

”Vi gør meget ud af ikke at holde et formøde mellem de fagprofessionelle inden familieteammøderne. Det kan nemt blive, som om vi har aftalt det hele, inden vi går ind til mødet, og så bliver det et meget lukket møde. Vi vil gerne gå ind til sagen med nysgerrighed og åbenhed i forhold til, hvad er der på spil og prøve at skabe nogle mulige løsninger ud fra det. Det tror jeg også bliver opfattet positivt af forældrene – at vi faktisk er oprigtigt nysgerrige på, hvad det handler om og tror på, at forældrene kan gøre os klogere på den problematik også.”

 

Kreditering

Skrevet af journalist Maja Plesner

Læs mere om Familien i Centrum

Download folder om familieteammøder (PDF)

Læs mere om familieteammøder på kommunens hjemmeside

Se Frederikshavns Kommunes film om familieteammøder

 

Familieteammøderne

Fagprofessionelle – hvad enten det er en skoleleder, en lærer eller en sundhedsplejerske – kan tage initiativ til, at der bliver afholdt et familieteammøde, når det vurderes, at det vil være relevant med en bred tværfaglig indsats i forhold til et barn eller en familie. Et familieteammøde følger en fast struktur og faciliteres af en mødeleder som typisk er skolelederen eller daginstitutionslederen. Mødelederen har en mødeledermanual at støtte sig til, indtil mødestrukturen "sidder på rygraden".

Foruden forældrene og mødeleder deltager der altid en socialrådgiver, en psykolog og en sundhedsplejerske til mødet sammen med en eller flere af de fagpersoner, der omgiver barnet til hverdag (pædagog, lærer mv.). 

Forud for opstartsmødet holder mødelederen et formøde med forældrene, hvor de bliver orienteret om mødeformen, og hvad de kan forvente. Desuden får de vist en film og får udleveret en folder om, hvordan møderne foregår.

 

Nordic 0-24

Frederikshavn Kommune har deltaget i projektet Nordic 0-24 – et netværk under Nordisk Ministerråd, der blev søsat i 2017 og løber til udgangen af 2020. I hvert af de deltagende lande/områder arbejdes med forskellige indsatser med fokus på tidlig, forebyggende indsats og tværprofessionelt samarbejde i forhold til børn og unge mellem 0 og 24 år i udsatte positioner.

Udgangspunktet har været at bidrage til at reducere frafald på ungdomsuddannelser og som følge heraf eksklusion og fattigdom, men alle cases har haft meget forskellige tilgange til projektet.

I Danmark deltager fem kommuner i et netværk faciliteret af Børne- og Undervisningsministeriets læringskonsulenter. Nordic 0-24-deltagerne har gennem hele perioden mødtes regelmæssigt for at dele erfaringer og diskutere nøgleproblemstillinger.

Ud over Danmark har Norge, Sverige, Finland, Island, Færøerne, Grønland og Åland deltaget i netværket.

 

Læs mere om Nordic 0-24 på samarbeidet.no

Siden er opdateret 11. november 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.