Fælles børnesyn skal styrke indsatsen for udsatte børn og unge

Uanset om en elev har behov for at blive visiteret til et specialtilbud eller har brug for støtte i det almene skoletilbud, skal udgangspunktet for indsatsen altid være et børnesyn, der helt overordnet bygger på en fælles forståelse af, at ’børn altid gør det bedste, de kan’.

Det er målet i et projekt, som Guldborgsund Kommune gennem længere tid har arbejdet med, og som også har været en del af et nordisk kommunesamarbejde, Nordic 0-24, som Nordisk Ministerråd står bag (se boks).

Det fælles børnesyn skal forankres hos alle, der arbejder med børn og unge i kommunen – både på forvaltningsniveau og ude i den enkelte skole eller institution – og være fundamentet for en indsats, hvor fokus flyttes fra det enkelte barns udfordringer og adfærd til miljøet eller de fællesskaber, barnet indgår i.

Eller som pædagogisk konsulent i kommunens ’Center for børn og læring’, Marlene Skouboe Bøgvad siger:

”Vi er optagede af en ressource- og relationsfokuseret tilgang til børn i udsatte positioner, hvor vi ser på, hvad det er for et læringsmiljø, vi skal skabe, for at børnene kan trives og udvikle sig. Hvad betyder det, at en elev har ADHD? Hvordan lærer han bedst muligt? Hvad siger hans adfærd, at vi skal ændre på, så vi kan skabe trivsel og udvikling omkring ham? Det er dét perspektiv, vi skal have hele vejen rundt om børnene. I modsætning til at være optagede af de individfokuserede årsagsforklaringer, hvor man ser på, hvad der er i vejen med barnet: Han har ADHD, derfor skal han det og det.”

En lang og grundig proces

Arbejdet med at ændre tilgangen til udsatte børn og unge startede for tre år siden, fortæller kollegaen Michael Sunke Jensen, der også er pædagogisk konsulent.

”Det startede med, at vi begyndte at kigge på vores specialtilbud, fordi vi oplevede, at nogle af de sager, vi visiterede, kom tilbage igen. Det, vi fik øje på, var, at vi ikke i tilstrækkelig grad havde et fælles ståsted i visiteringerne, så vi fandt ud af, at vi havde behov for at have et fælles børnesyn.”

Erkendelsen blev indledningen på en længere proces, som blev faciliteret af Børne- og Undervisningsministeriet, og hvor det i første omgang handlede om at blive enige om et fælles børnesyn på forvaltningsniveau.

”Og så var det tanken, at det skulle spredes via ledernetværket på skoler og i dagtilbud, og på den måde sive ned gennem de enkelte ledelseslag og videre ned til rød stue og i 5. klasse,” siger Michael Sunke Jensen.

Et bredere børnesyn

Men undervejs forandrede projektet sig, fortæller kollegaen Marlene Skouboe Bøgvad.

”Et af de step, som Børne- og Undervisningsministeriet anbefalede, vi skulle tage, var, at vi skulle afdække hele vores specialområde og se på, om vi havde de tilbud, vi havde brug for.” 

”Vi skulle desuden afdække, hvem målgruppen for indsatsen er, på hvilket grundlag der skal visiteres, og hvilke fælles værktøjer og uddannelse der er brug for,” supplerer Michael Sunke Jensen.

Et eksternt konsulentbureau blev hyret til at kickstarte processen og udarbejde en rapport med anbefalinger til det videre arbejde.

”Rapporten anfægtede sådan set ikke strukturen af vores specialtilbud eller måden, vi arbejder med inklusion på. Men den anbefalede, at vi fik et bredere børnesyn, som ikke kun var et ’Center for børn og læring-børnesyn’, men et børnesyn, som hedder ’Guldborgsunds børnesyn’,” forklarer Marlene Skouboe Bøgvad og fortsætter:

”Fordi vi netop erfarede, at det ikke kan nytte noget, at vi har ét børnesyn på skole- og dagtilbudsområdet, hvis andre steder i vores samarbejdsflader indtager nogle andre positioner. Så fra at være et børnesyn, der er begrænset til forvaltningens kontekst, skal det bredes ud til at være et mindset for alle, der arbejder med børn og unge i kommunen. Og den proces er vi stadig i gang med.”

To diskurser skal finde fælles ståsted

Guldborgsunds børnesyn spiller sammen med den forståelse af børn og unge, der repræsenteres i bl.a. Folkeskoleloven, Dagtilbudsloven, FN’s Børnekonvention, Undervisningsmiljøloven m.m. For at sikre ejerskab til processen og implementeringen, er arbejdet forankret i en bredt sammensat arbejdsgruppe, som går på tværs af special- og almenområdet. Udover Marlene Skouboe Bøgvad og Michael Sunke Jensen samt endnu en kollega fra Center for børn og læring, sidder der repræsentanter fra både PPR og familieafdelingen, sagsbehandlere, skoleledere fra skoler med og uden specialtilbud, institutionsledere m.fl. i gruppen.

Arbejdet skal være færdigt ved årsskiftet, og herefter skal implementeringen for alvor i gang. Det er forventningen, at alle har fået det nye mindset ind under huden til næste skoleår, og at man på det tidspunkt også endeligt har fået den nye struktur på specialområdet på plads.

”Der ligger rigtig meget arbejde i det, fordi noget af det, vi også har fokus på, er at skabe en tættere kobling mellem specialområdet, som vi lige nu visiterer til, og almenområdet, som blandt andet skolerne driver,” siger Michael Sunke Jensen.

”Det interessante her opstår, når det er så forskellige paradigmer, der skal finde et fælles ståsted. Når psykologer, læger, socialpædagoger, lærere osv. skal blive enige,” supplerer Marlene Skouboe Bøgvad og fortsætter: 

”Der er jo de her to diskurser, som lever side om side. På den ene side diagnosticerer vi enormt mange børn, og der er også et stort ønske om at få nogle diagnoser og forklaringer. På den anden side er der et ønske om inklusion. Men selve inklusionstankegangen er en modsatrettet diskurs i forhold til øget diagnosticering. Det handler om individperspektivet over for et relationsperspektiv.”

Den svære implementeringsøvelse

Hvordan implementeringen helt præcis kommer til at finde sted, vil tiden vise.

”Det er noget, vi diskuterer i arbejdsgruppen: Hvad betyder børnesynet og det nye mindset for vores daglige praksis? Hvad betyder det f.eks., når jeg som lærer eller psykolog gør sådan her? Hvad er det for nogle ændrede arbejdsgange, vi skal have? Det er den store og svære implementeringsøvelse, vi står overfor. Vi skal jo gerne kunne se det her gå på mange planer,” siger Marlene Skouboe Bøgvad, der kalder processen ’dødspændende’ og tilføjer: ”Det er her, det tværsektorielle samarbejde bliver sat rigtig meget i spil. Det kan godt være, at pædagoger og lærere gør sådan her, men så skal vi være sikre på, at vi taler det samme sprog, når der kommer en socialrådgiver. Vi kan ikke have nogen i samarbejdet, der siger: ’Det er også, fordi der er noget i vejen med Peter’.”

Begge de pædagogiske konsulenter oplever, at der allerede er masser af vilje til at ændre praksis, men også, at vaner kan være svære at bryde. Michael Sunke Jensen:

”Det er det med at operere på det – at nu er det sådan her, vi gør. Vi oplever stadig når vi får visitationsindstillinger, at der bliver hæftet nogle egenskaber på børnene, hvor man tænker: ’Hold da op – det her barn har ingen mulighed for at agere anderledes’. Det sprogbrug, vi bruger omkring børnene, skaber også en virkelighed. Så man kan sige, at det er svært at få børnesynet omsat til praksis, men jeg tror ikke, der er nogen, der er uenige i, at det er den vej vi skal.”

Marlene Skouboe Bøgvad: ”Men så handler det også om, at vi som kommune støtter op omkring det, og der har vi forskellige indsatser. Vi har nogle praksisvejledere og PPR samt os som pædagogiske konsulenter, som man kan tilkalde, når man synes, det er svært. Det er en kulturændring, vi har arbejdet med nogle år på skoleområdet – at man ikke skal føle, man står alene med ansvaret.”

Kreditering

Skrevet af journalist Maja Plesner

Hvis du vil vide mere

Nordic 0-24

Guldborgsund Kommune har siden 2017 deltaget i projekt Nordic 0-24Nordic 0-24 – et netværk under Nordisk Ministerråd, der blev søsat i 2017 og løber til udgangen af 2020. I hvert af de deltagende lande/områder arbejdes med forskellige indsatser med fokus på tidlig, forebyggende indsats og tværprofessionelt samarbejde i forhold til børn og unge mellem 0 og 24 år i udsatte positioner.

Udgangspunktet har været at bidrage til at reducere frafald på ungdomsuddannelser og som følge heraf eksklusion og fattigdom, men alle cases har haft meget forskellige tilgange til projektet.

I Danmark deltager fem kommuner i et netværk faciliteret af Børne- og Undervisningsministeriets læringskonsulenter. Nordic 0-24-deltagerne har gennem hele perioden mødtes regelmæssigt for at dele erfaringer og diskutere nøgleproblemstillinger. Ud over Danmark har Norge, Sverige, Finland, Island, Færøerne, Grønland og Åland deltaget i netværket.

Læs mere om Nordic 0-24 på samarbeidet.no