Behovet for tværprofessionelt samarbejde og helhedssyn er blevet tydeligere

Har man arbejdet med udsatte børn og unge i det offentlige system, ved man, hvor svært det kan være at få enderne til at mødes, når mange instanser og myndigheder skal arbejde sammen. Skolelederen og læreren trækker måske i én retning, psykologen og socialrådgiveren i en anden. Og hvem har ansvaret for, at der bliver fulgt op på indsatserne?

Problematikken er velkendt i Danmark såvel som i andre nordiske lande, men hidtil er de færreste myndigheder lykkedes med at finde varige, effektive løsninger. Det var blandt andet baggrunden for, at Nordisk Ministerråd i 2018 igangsatte projekt Nordic 0-24 med det formål at undersøge, hvordan man kan få færre unge til at droppe ud af uddannelsessystemet gennem en styrket opfølgende tværsektoriel indsats over for sårbare børn og unge i alderen 0 til 24 år.

Projektet, der løber til udgangen af 2020, omfatter en lang række konkrete cases i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Åland, Grønland og på Færøerne.

Undervejs er der blevet udarbejdet tre uvildige rapporter, hvoraf den seneste og endelige rapport netop er offentliggjort. Sammenfattende er konklusionen, at selv om casene er meget forskellige og endda har forskellige målgrupper, så har de flere vigtige ting tilfælles, som kan komme det fremtidige arbejde med sårbare børn og unge til gavn, fortæller Inger Lise Skog Hansen. Hun er forsker og hovedforfatter til de tre rapporter, som er udgivet af en af Norges største uafhængige samfundsvidenskabelige forskningsinstitutioner, Fafo.

”Alle casene handler om at udvikle systemer og indsatser og bedre opfølgning med udgangspunkt i et helhedssyn på barnets eller den unges behov. Det er en fællesnævner, og der oplever de involverede, at hvis de skal klare det, så er de nødt til at arbejde meget bedre sammen på tværs,” siger Inger Lise Skog Hansen.

En holistisk tilgang

Projektet har på den baggrund gjort det mere tydeligt, at der er behov for at arbejde mere helhedsorienteret, mener Inger Lise Skog Hansen.

”Det, som alle projektdeltagerne snakker om, er at vi skal have en mere holistisk tilgang til opgaven og holde op med at sige, ’det er lærerens ansvar, og det er PPR’s ansvar osv.’ Det handler om at flytte perspektivet til det, det virkelig handler om, nemlig det enkelte barn, den unge, familien, for at bryde med den institutionelle logik, som et fagperspektiv ofte bygger på. Den måde, vi opfatter virkeligheden, er så præget af den profession, vi tilhører, de rammer vi arbejder indenfor, vores fagkompetence, professionskultur og den praksis, som er udviklet på området. Det nye perspektiv har gjort kompleksiteten meget mere åbenlys. Det, synes jeg, er interessant.”

Inger Lise Skog Hansen nævner flere af de danske cases som eksempler på, at man er lykkedes med at skabe nogle systemer for bedre direkte involvering af dem, det hele handler om. Hun fremhæver særligt de tilbud, hvor barnets/den unges og forældrenes perspektiv og ressourcer er i fokus.

”Man er optaget af, at selv om de her mennesker har nogle udfordringer, så har de stor indsigt i, hvad de reelle problemer er. Og vi er nødt til at høre, hvad de mener og favne hele kompleksiteten, hvis vi skal kunne sætte ind med effektiv hjælp. Vi har talt om det her i mange, mange år. Det er ikke noget nyt. Men det er nyt, at man inddrager børnenes og de unges egne perspektiver på problemerne, så det ikke bare er fagpersonerne, der kommer med deres analyser.”

Inger Lise Skog Hansen kommer med et konkret eksempel fra Øster Farimagsgades skole på Østerbro, hvor hun var på besøg som led i sin research:

”De fortalte om en elev, som havde nogle udfordringer, og derfor var lærerne enige om, at han da skulle sidde forrest i klassen, så han nemt kunne få hjælp. Da de så spurgte eleven, hvad han selv syntes, om sin situation, svarede han, at det var et problem, at han sad forrest i klassen. Han blev så stresset over, at han ikke vidste, hvad der foregik bagved ham. Så selv om vi er fagpersoner, ved vi ikke altid, hvad der er bedst eller vigtigst,” siger hun med et smil.

Styrket samarbejde

Ifølge Inger Lise Skog Hansen har alle de involverede i Nordic 0-24 været optaget af vigtigheden af at kende og anerkende hinandens ståsted og fagligheder.

”Det handler om at opbygge en ny samarbejdskultur og at etablere en fælles problemforståelse. Det kommer parterne tilbage til hele tiden. Det at få fagpersoner fra forskellige professioner og myndigheder til at sætte sig ned og snakke sammen og blive bekendt med, hvordan de hver især ser problemerne, det er både en måde at lære de andres kompetencer at kende på, men det er også en måde at få et mere præcist billede af udfordringerne. Og at anerkende, at de forskellige aktører kan spille forskellige roller og måske kan bidrage med noget, som giver merværdi og bedre resultater. For den store udfordring ved samarbejde er jo, at det er krævende, og det tager tid, og hvis man tænker, at de andre ikke kan bidrage med noget, gider man heller ikke bruge tid på det,” siger Inger Lise Skog Hansen.

”En ting er, at man kan bestemme sig for, at samarbejdet skal styrkes. Men for at lykkes med det, skal det på en eller anden måde bygges ind i systemerne og strukturerne og ikke mindst kulturen.”

Ledelsesmæssig forankring

På et mere overordnet plan har forskerne bag de tre rapporter om Nordic 0-24 identificeret en række forhold, der er vigtige at have på plads, hvis det tværsektorielle samarbejde skal fungere. Det kan være særlige hensyn til geografiske afstande, forskellige professionskulturer og systemer eller lovgivning.

”Og så er det også ekstremt vigtigt, at det er ledelsesforankret og efterspurgt, og at der sættes tid af til det,” siger Inger Lise Skog Hansen, der samtidig peger på, at Nordic 0-24 er et interessant og vigtigt bidrag til det nordiske samarbejde, fordi alle casene er konkrete og praksisorienterede og bygger på ’nedefra og op-erfaringer’.

”Meget ofte arbejder man på et højere niveau i netværkene på nordisk niveau. Men det her er jo dem, der arbejder med udfordringerne i det daglige, der har mødtes og diskuteret, hvad der skal til for at lykkes, og hvorfor det er så vanskeligt. Det handler i høj grad om den måde, vi har indrettet vores velfærdsstater på, hvor man har alle disse specifikke og specialiserede myndigheder, som skaber nogle udfordringer i forhold til samarbejdet.”

Deler erfaringer

Nordic 0-24 er gået ind i sin afsluttende fase. Udfordringen nu er at formidle erfaringerne og læringen fra de forskellig cases og det Nordiske samarbejde, så det kan få betydning for udvikling af tilbud rettet mod udsatte børn og familier i de nordiske lande fremover. Nogle af projekterne var allerede i gang, inden Nordic 0-24 blev søsat, andre er blevet så godt forankret i løbet af projektperioden, at de bliver implementeret i praksis og nogle steder bredt ud til et større område, fortæller Inger Lise Skog Hansen. Og uanset hvad, er hun ikke i tvivl om, at der er plantet mange vigtige frø i forhold til det videre arbejde, og at deltagerne har lært meget af hinanden – også på tværs af lande.

”I begyndelsen var de ekstremt optaget af, at de var så forskellige. Men efterhånden som de mødtes, blev de mere opmærksomme på, at de alle sammen på et eller andet niveau arbejdede med at implementere et mere tydeligt brugerperspektiv. Og så havde de meget nytte af hinanden og mange fælles erfaringer, som de kunne dele og tale sammen om. De sagde endda selv, at de havde udviklet et fælles mind-set.”

Kreditering

Skrevet af journalist Maja Plesner