Aktivitet

Grønland og rigsfællesskabet til debat

Et ønske om at købe Grønland gjorde forholdet mellem Danmark og Grønland til nyhedsstof over hele verden. Klæd eleverne på til aktiv stillingtagen med argumentationsanalytiske færdigheder.  

Med udgangspunkt i forskellige holdninger til Rigsfællesskabet, kan eleverne arbejde med at vurdere andres argumenter, og på den måde blive mere bevidst om deres egne. Aktiviteten kan bruges på en række lignende problemstillinger og understøtter elevens aktive deltagelse i samfundet

 

Aktiviteten er henvendt til undervisningen i dansk, samfundsfag eller historie.

Anslået tidsforbrug: 2 lektioner

 

Forudsætninger, form og indhold

Aktivitetens sigte er at klæde eleverne på i forhold til at vurdere forskellige argumenter og holdninger. På den baggrund klædes eleven på til at vurdere argumenter i en aktuel debat på et oplyst, kritisk grundlag og eventuelt også at tage del i debatten.

 

Tilrettelæggelse 

Aktiviteten kræver en grundlæggende forståelse af Rigsfællesskabet og Grønland i den sammenhæng. Derfor kan aktiviteten bruges som afslutning på et længere forløb om disse emner.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden aktiviteten:

  • Hvordan skal par- og grupper sættes sammen?
  • Hvordan skal tiden til de forskellige faser i aktiviteten skal fordeles?
  • Hvilken rækkefølge skal faserne falde i?

Det kan også overvejes, hvorvidt du vil benytte de citater, der findes i en PDF øverst på siden, eller om du vil finde andre citater, der måske i højere grad peger ind i lige præcis det forløb og den viden, klassen har arbejdet med forud for denne aktivitet.

 

Aktivitetens opbygning

Aktiviteten er inddelt i tre faser:

 

1. Introduktion: Hvad er et argument?

Introducér eleverne til britiske filosof og idehistoriker Stephen Toulmins tanker om, hvad et argument er og består af. Argumenter består af:

En påstand (P), som afsender gerne vil have modtagers tilslutning til.

Påstanden bakkes op af et belæg (B), som modtager vil være mere tilbøjelig til at være enig i (end P).

Påstand og belæg bindes sammen af hjemlen (H), som er en almengyldig regel, som endnu flere vil være enige i. Et eksempel kunne være, at "frihed er godt". Hjemler ikke neutrale. Tværtom implicerer de værdier, og det betyder, at når man accepterer et argument, har man også abonneret på værdier, man måske ikke er klar over. Læs mere om argumenter her.

 

2. Arbejde i par med citater

Eleverne undersøger parvis argumenterne i de to citater, der findes nederst på siden. Eleverne kan eventuelt følge denne skitserede arbejdsgang:

  • Læs et citat højt og tal sammen om hvad jeres umiddelbare indtryk er af teksten.
  • Undersøg sammenhængen mellem påstand og belæg.
  • Formulér sammen én sætning, der udtrykker den hjemmel og værdi argumentationen hviler på.

 

3. Fælles opsamling

I kan nu tale sammen om citaterne og deres argumentation. I kan for eksempel tale om:

  • Hvilke forskelle var der på jeres oplevelse af citaterne før og efter argumentationsanalysen?
  • Hvilke forskelle eller ligheder er der mellem hjemmel og værdier de to citater i mellem?

 

Evaluering

Undervejs i fase to har du som lærer mulighed for at lytte til og stilladsere eleverne i deres arbejde, hvilket er en del af den formative evaluering.

Du kan efter gennemførslen af aktiviteten overveje:

  • Hvordan var sammenhængen mellem argumentationsanalysen og klassens øvrige arbejde med for eksempel Rigsfællesskabet?
  • Hvordan styrker argumentationsanalytiske færdigheder elevernes arbejde i dansk, historie og/eller samfundsfag?
  • Er der erfaringer fra aktiviteten, der kan være interessante at drøfte i klasse- eller fagteam?

”Danmarks hvide frelserkompleks har aldrig været mere synligt, end nu, hvor man fortsat taler om Grønland som dansk territorie. For Trumps planer om at købe Grønland er absurde. Men danske politikeres trang til at besidde et tidligere koloniland er ikke meget bedre.

Som dansker med biologisk ophav i Østgrønland har jeg oplevet at blive ekskluderet, diskrimineret og udsat for racisme i Danmark. Det er desværre et symptom på det unægtelige faktum, at Danmark endnu ikke har taget det politiske ansvar for Grønlands udfordringer. Det at skulle tage ansvar – både statsligt og som individ – kan føles provokerende. Specielt når det gælder andres ulykke. Ikke desto mindre er det nødvendigt, hvis vi skal bevæge os hen mod et mindre stigmatiserende og mere inkluderende tankesæt.”

 

Citeret fra Danmark ejer lige så lidt Grønland, som USA gør. Grønland er grønlændernes debatindlæg i dagbladet Information den 22. august 2019 skrevet af Dina Trøstrup Sigh.


”I debatten om Donald Trumps tilbud om køb af Grønland (…) er der fra flere sider blevet rejst skarp kritik af grønlandske selvstændighedspolitikere, som har leget med ilden ved at skabe usikkerhed om rigsfællesskabets soliditet(…)

Går man tilbage til 1940rne og 1950erne, var der ingen grønlandsk politiker, der spekulerede på grønlandsk uafhængighed. Datidens grønlandske politikere (…) var på ingen måde nikkedukker for danskerne. De var viljefaste og skræmmende dygtige. Men de så anderledes på verden, de havde andre ideer, og deres bestræbelser gik først og fremmest ud på at ophjælpe den grønlandske befolkning og skaffe dem bedre kår (hvad de nuværende politikere med enkelte hæderlige undtagelser er fløjtende ligeglade med).

For 1940rnes og 1950ernes grønlandske politikere var Danmark på én og samme tid Grønlands skæbne og Grønlands chance. Grønlands skæbne, fordi Grønland, siden nordboerne i slutningen af 900-tallet satte sig fast i det dengang folketomme land, havde været et nordisk område (inuit er ikke et oprindeligt folk i Grønland, de kom først til landet i 1100-tallet og er hverken etnisk eller sprogligt forbundet med de kortvarige, længst forsvundne indianerkulturer, som i de foregående årtusinder fra tid til anden havde været på midlertidigt besøg). Grønlands chance, fordi Danmark (…) lige siden Hans Egedes dage (i Grønland 1721-36) har betragtet grønlænderne som landsmænd og været ivrig efter at inddrage Grønland i den positive økonomiske, politiske og sociale udvikling, som Danmark (…)gennemløb i 17-, 18- og 1900-tallet.”

 

Citeret fra Trump, Grønland og de intellektuelle debatindlæg i dagbladet Weekendavisen den 23. august 2019 skrevet af historiker og dr. phil. Thorkild Kjærgaard.


Siden er opdateret 12. oktober 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.