Argumentationsanalyse

I forløbet lærer eleverne de centrale elementer til at foretage en argumentationsanalyse og til at anvende teorien i praksis.

Forløbet hører hjemme under danskfagets sproglige område, og det dækker flere kernekompetencer:

• At kunne afkode teksters virkemidler og hensigt

• At kunne analysere og karakterisere andres argumentationsform

• Selv at kunne argumentere hensigtsmæssigt for et standpunkt

Eleverne arbejder med dette faglige mål (stx): “anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed”

1. Planlægning/overvejelser

Forløbet introducerer argumentationsteorien trin for trin. Undervisningen organiseres i klasseundervisning, parøvelser mundtligt og skriftligt.

Eleverne arbejder med opgaver i at argumentere for og imod.

Forløbet består af 5 dele, der kan afvikles over 5-6 timer:

• Toulmins model
• Toulmins udvidede model
• Appelformerne
• Mundtlig analyse af debatindlæg
• Skriftlig analyse af debatindlæg.

2. Forløbets opbygning

1. modul

Først introduceres eleverne til, hvad et argument er, ifølge Stephen Toulmin:

• En påstand (P), som afsender gerne vil have modtagers tilslutning til

• Påstanden bakkes op af et belæg (B), som modtager vil være mere tilbøjelig til at være enig i (end P)

• Påstand og belæg bindes sammen af hjemlen (H), som er en (oftest uudtalt) almengyldig regel, som endnu flere vil være enige i. Det kunne f.eks. være, at "frihed er godt", "fællesskab er vigtigt", eller at "man skal overholde landets love". Som det fremgår, er hjemler ikke neutrale. Tværtom implicerer de værdier, og det betyder, at når man accepterer et argument, har man også abonneret på værdier, man måske end ikke er klar over. Hjemler er altså langt fra uskyldige.

Eleverne laver øvelser, hvor de træner påstande, belæg og hjemler. Først kan de analysere sætninger, som tjekkes af en makker eller i klassen, og dernæst kan de formulere egne argumenter.

En god øvelse kan også være at lade eleverne formulere flere belæg til samme påstand. Skriv f.eks. påstanden op på tavlen, og lad alle byde ind med belæg. Diskutér til slut, hvad forskellen er på de forskellige belæg, og hvilke der er mest overbevisende - for modtageren, vel at mærke.

Læreren formulere selv argumenter til analyse. I Schultz Larsens Håndbog til dansk og Onsberg og Jørgensens Praktisk argumentation findes flere argumentationsøvelser, der er lige til at implementere i den daglige undervisning.

2. modul

Nu møder eleverne Toulmins udvidede model:

• Styrkemarkøren (S) udtrykker, hvor meget afsender mener sin påstand. Er det "helt sikkert", "måske" eller "med nogen sandsynlighed", at påstanden holder?

• Derudover kan argumentet styrkes yderligere af rygdækning (R), hvor afsender henviser til eksperter, undersøgelser, statistik, tal, erfaringer osv., som underbygger, at argumentet holder.

Endelig kan afsender gendrive (G) modpartens argumenter. Det styrker afsenders troværdighed, at vedkommende kan se sagen fra flere sider, og det tager luften ud af modargumentet, når man allerede har taget forbehold for det. Det kaldes at vaccinere.

Når eleverne har forstået de tre elementer i Toulmins udvidede model, kan de f.eks. opstille tre argumenter for og imod en sag. Det kan være en fordel, at læreren dikterer et par emner at vælge imellem, så tiden ikke går med at finde på et emne.

Er der mere tid tilbage, kan eleverne to og to læse hinandens argumenter. Målet er, at kammeraten kan afkode alle seks elementer i Toulmins model i ens argumenter (dog er hjemler oftest implicitte, så de kan evt. udelades for at få et mere realistisk argument).

3. modul

Begrebsapparatet udvides med appelformerne. Eleverne læser om patos, logos og etos, hvorefter begreberne gennemgås i fællesskab. Særligt vigtigt er det, at eleverne forstår, hvorfor afsenders etos er afgørende for, om argumentationen lykkes.

Dernæst vælger eleverne reklamer eller kampagner på nettet, som de analyserer og fremlægger for klassen. Analysen skal have fokus på argumentationen (Toulmin) og brugen af appelformer.

4. modul

Læreren medbringer et aktuelt debatindlæg, som eleverne læser (eller har læst som lektie).

Øvelsen består nu i at identificere tekstens hovedpåstand og de belæg (oftest flere), der føres for påstanden. Eleverne kan også undersøge, hvad hjemlen er (den er oftest uudtalt), og hvilke værdier der knytter sig til denne hjemmel. Ligeledes undersøges brugen af styrkemarkører, rygdækninger og gendrivelser.

Det vigtige er, at eleverne forstår, at Toulmin-begreberne ganske vist kan bruges på sætningsniveau, men nok så væsentligt også kan bruges på hele tekster.

Øvelsen er vanskelig og bør afrundes i plenum, så eleverne bliver bekræftet i, at de havde fundet frem til de rigtige svar - eller får svarene korrigeret, hvis det ikke lykkedes.

5. modul

Øvelsen på tekstniveau gentages, men nu giver eleverne en skriftlig karakteristik af argumentationsformen. Eleverne analyserer teksten og skriver i timen. Læreren går rundt og hjælper.

Desuden kan det være en fordel at tage autentiske elevbesvarelser op på projektoren og kommentere på dem i plenum. På den vis får alle elever feedback på deres besvarelse, også selvom læreren ikke retter dem alle.

Alternativt kan eleverne skrive videre hjemme, så de blot har gjort de indledende øvelser til næste aflevering.

3. Evaluering:

Forløbet kan f.eks. evalueres således:

• Først laves i fællesskab en komplet liste over faglige begreber i forløbet

• Dernæst skriver eleverne begreberne på post it-sedler (et begreb pr. seddel)

• Læreren lægger A3-papirer frem i farverne rød, gul og grøn

• Eleverne placerer deres post it-sedler på:

  • Rød, hvis de slet ikke forstår begrebet

  • Gul, hvis de stadig er usikre på brugen af begrebet

  • Grøn, hvis de har helt styr på begrebet

• Opfølgning på evalueringen kan ske ved at fremhæve:

  • Hvor mange begreber, eleverne har jongleret med på kort tid (den samlede liste)

  • Hvor mange faglige begreber, eleverne har styr på allerede (de grønne sedler)

  • Desuden bør læreren følge op på evalueringen ved at gennemgå sedler, der landede på "rød", en gang til

Det er oplagt at omsætte teori til praksis ved at lade eleverne producere egne kampagner eller egne taler i forlængelse af forløbet.

Venter en større opgave forude, er eleverne allerede i gang, eller har de for nylig afsluttet en større opgave, kan elevernes viden om argumentation straks nyttiggøres:

• Indledningen er påstand: Hvad spørger jeg om - og hvorfor?

• Metode og teori er hjemlen og rygdækning for hjemlen: På hvilke præmisser undersøger jeg?

• Undersøgelsen svarer til belæg: Hvad viser min undersøgelse/analyse?

• Diskussion er opgavens gendrivelse: Hvordan passer mine resultater til eksisterende viden - og hvad kan den kritiseres for?

• Konklusionen er opgavens styrkemarkør: Hvor sikkert er svaret, og på hvilke præmisser har jeg svaret?

• Endelig kan evt. indgå en perspektivering: Og hvad så her fra?

Kreditering

Produceret af Leena Haastrup, Nyborg Gymnasium