Artikel

Samarbejde kan styrke troen på at kunne undervise bedre

Thomas Rohde Skovdal Albrechtsen fokuserer i denne artikel på sammenhængen mellem pædagogisk professionelles forventninger til at kunne fremme elevernes læring, og hvordan eleverne faktisk klarer sig.

Kollektive mestringsforventninger opstår i en samarbejdskultur i skolen, hvor kolleger målrettet støtter hinanden i en tro på, at de sammen kan gøre en positiv forskel for eleverne. Der er fire grundlæggende kilder til kollektive mestringsforventninger i et kollegialt samarbejde, og de gennemgås i denne artikel .

De fire grundlæggende kilder er:

  1. Tidligere erfaringer med at mestre situationen
  2. Kolleger der viser, hvordan situationen kan mestres
  3. Kolleger der opmuntrer og støtter dig i at mestre situationen
  4. At have det følelsesmæssige overskud til at mestre situationen

 

Tidligere erfaringer med at mestre situationen

Som lærer eller pædagog vil du have en større forventning om at kunne mestre en undervisningssituation, når du har tidligere erfaringer med at mestre den sammenlignet med, når du ikke har sådanne tidligere erfaringer at trække på. Det gælder især, når denne succes tilskrives noget, du selv har haft indflydelse på og kontrol over. Det giver nemlig en tro på at kunne gentage succesen, for eksempel i form af at løse problemer med uro i klassen eller at undervise i et bestemt fagligt indhold. Har man ikke tidligere erfaringer med at mestre sådanne situationer eller har dårlige erfaringer, vil det også afspejle sig i undervisningen. Når det, man sammen har sat i værk som en gruppe, ikke lykkes, er der en risiko for, at den kollektive mestringsforventning svækkes.

En sund fejlkultur er ikke nok

Selvom der er gode argumenter for, at en stærk samarbejdskultur også har en sund fejlkultur, så er det ikke selve fejltagelserne, der bidrager positivt til mestringsforventningerne. Det er derimod, hvordan man har overvundet vanskelighederne og lært af sine fejl.

Del dine succeser

En lærer eller pædagog kan have sine egne gode erfaringer med at mestre forskellige pædagogiske situationer, hvilket giver en personlig tro på at kunne gøre en positiv forskel for eleverne. Det er dog ikke det samme, som at denne tro deles med kollegerne. Forstået som en kollektiv mestringsforventning, er de tidligere erfaringer, læreren eller pædagogen individuelt har gjort sig med at lykkes med forskellige situationer, noget der deles med kollegerne. Man lærer altså af hinanden, for eksempel ved at prøve at sprede og holde fast i de succeshistorier på skolen, hvor det er lykkedes at løfte eleverne både fagligt og socialt. Det er ikke ensbetydende med, at man skal gøre det samme og det ”sikre” hele tiden. Tværtimod vil fælles fortællinger om, hvordan ens kolleger har mestret vanskelige situationer på skolen, kunne give mod på at afprøve andre og nye veje, når man føler sig kørt fast i noget, der ikke virker.

 

Kolleger der viser, hvordan situationen kan mestres

Den anden kilde til kollektive mestringsforventninger er, når lærere eller pædagoger ser andre med lignende muligheder og udfordringer håndtere en udfordring, de selv står over for. Det kan give én tro på, at man også selv kan klare det. Læreren eller pædagogen behøver med andre ord ikke nødvendigvis erfare noget først på egen hånd. Ved at iagttage eksempler på succes hos kolleger, kan underviseren også i mange tilfælde overføre det til sig selv. Dette kan konkret gøres ved, at kolleger kommer på undervisningsbesøg hos hinanden eller på andre måder ser hinanden handle professionelt i dagligdagen. Det kan ske indirekte ved at observere og efterligne, hvad andre gør, når de mestrer en bestemt situation. Et eksempel kan være måden en kollega igennem sit kropssprog skaber ro i klassen, eller gør brug af fortællinger og analogier til at formidle et svært tilgængeligt fagligt indhold til eleverne.

Ledelsen har en vigtig rolle

Iagttagelse og overførsel til egen praksis kan også ske mere direkte og formaliseret. Det kan for eksempel være, når en faglig vejleder demonstrerer, hvordan noget kan gøres på en effektiv måde. Den kollektive mestringsforventning, der kan vokse ud af et kollegialt samarbejde, er således kendetegnet ved, at man kan spejle sig i sine kolleger. Man kan ”låne” og lade sig ”inspirere” af hinanden, fordi man oplever at være i samme båd. Ledelsen kan være med til at fremme dette ved at give de ansatte muligheder for at lære af hinanden. Ledelsen kan også opstille forventninger om løbende videndeling og støtte en meningsfuld professionel udvikling, hvor nye undervisningsstrategier kan blive afprøvet og øvet.

 

Kolleger der opmuntrer og støtter dig i at mestre situationen

En tredje kilde til kollektive mestringsforventninger blandt skolens personale er den opmuntring, personalet giver hinanden, herunder forsøg på at overbevise hinanden om, at en bestemt udfordring kan klares. Undervisning er præget af en vis usikkerhed. Når læreren eller pædagogen derfor er i tvivl om, hvorvidt noget nyt og ukendt kan gennemføres, kan det være en hjælp, når kolleger bakker én op. Kolleger, der lytter og beroliger hinanden og fremmer en realistisk optimisme i samarbejdet, vil på denne måde opbygge en kollektiv mestringsforventning. Det er ikke alt, man bliver overbevist om. Det kræver gode argumenter, og kolleger man har tillid til.

Skab en samarbejdskultur

Den sociale overbevisning om, at man kan klare en bestemt udfordring, vil være mere sandsynlig i en samarbejdskultur, hvor der er en åbenhed blandt kolleger, og hvor troværdigheden er høj. En måde at skabe denne samarbejdskultur på er ved at arbejde som professionelle læringsfællesskaber. Her kan kolleger sammen undersøge skolens pædagogiske praksis og udveksle viden om, hvordan de kan håndtere forskellige problemstillinger i dagligdagen. Skolen kan også opbygge et velfungerende modtagelsessystem i forbindelse med ansættelsen af nye lærere. Især når der ansættes nyuddannede lærere, kan det være en idé med en mentorordning, hvor der gives målrettet hjælp fra en mere erfaren kollega.

 

At have det følelsesmæssige overskud til at mestre situationen

Den fjerde kilde til kollektive mestringsforventninger er den følelsesmæssige stemning blandt personalet. Det ”sociale klima” har indflydelse på, hvorvidt kolleger sammen mener at kunne mestre kommende udfordringer. For store arbejdsbelastninger, tidspres og et højt stressniveau vil virke negativt på de kollektive mestringsforventninger. I sådanne tilfælde har man mindre overskud til at samarbejde og fokuserer mere på at ”passe sit eget”.

Den følelsesmæssige stemning og overskuddet på skolen blandt de ansatte vil således påvirke oplevelserne af dagligdagens pædagogiske opgaver. Hvor humøret, engagementet og energien er høj blandt personalet, vil der også være en større sandsynlighed for, at positive kollektive mestringsforventninger vokser ud af samarbejdet. Der vil være et større følelsesmæssigt overskud til at mestre dagligdagens situationer i skolen, når der er en klar opbakning og omsorg fra kolleger og ledelse. Dette sker ved at anerkende den enkelte, interessere sig for hinandens personlige følelser og behov og ved at værdsætte hinandens holdninger – og der er således også sammenhæng med de tre andre kilder til kollektive mestringsforventninger.

 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Thomas R.S. Albrechtsen, Docent, UC SYD.

Artiklen er udviklet i samarbejde med en redaktionsgruppe på DPU (AU), der har kvalitetssikret teksten ved at inddrage undervisere på grundskoleområdet i gennemlæsning og kommentering.


Albrechtsen, T.R.S. (2013). Professionelle læringsfællesskaber – teamsamarbejde og undervisningsudvikling. Frederikshavn: Dafolo.

Donohoo, J. (2016). Collective Efficacy: How Educators’ Beliefs Impact Student Learning. Thousand Oaks, CA: Corwin.

Skaalvik, E. M. & S. Skaalvik (2012). Skolen som arbeidsplass: Trivsel, mestring og utfordringer. Oslo: Universitetsforlaget.


Siden er opdateret 06. august 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.