Børns læring og udvikling i grundskolen

Når børn ikke lærer det, vi forventer i skolen, kan vi derfor med god grund se nærmere på, hvad skolen som institution gør ved barnets læreprocesser. Artiklen er teoretisk, men den tilbyder dernæst også et analytisk værktøj til at se nærmere på konkrete læreprocesser i grundskolen.

Læreprocesser driver udvikling

Store dele af et barns udvikling er biologisk betinget. Resten forudsætter årelange læreprocesser. Læreprocesser driver udvikling. For eksempel er det barnets deltagelse i sproglige, sociale interaktioner, der gør det muligt for barnet senere at indgå i private, indre dialoger og at tænke. Når barnet hører det talte sprog, gør det det langsomt til sit eget. Hvis barnet er med til at tælle blomster på rosenbusken, vandpytter på skovstien eller at kende forskel på store og små sten, så lærer det i rudimentære former om matematikken. Læringen sker gennem barnets egne erfaringer og gennem den voksnes formidling. Derfor er mennesket en lærende art.

Læreprocesser er ganske enkelt det, der gør os i stand til at håndtere en social og kulturel verden. Det lille spædbarn står ikke på egne ben fra begyndelsen. Vi skal alle lære at begå os. Det betyder, at barnet er dybt afhængigt af voksnes tid og nærvær. Forældre, pædagoger og lærere, der har tid til og er klar over, hvor vigtigt det er at formidle omverdenen til barnet, er alfa og omega for barnets læreprocesser og dermed for barnets udvikling. Det betyder noget for barnet at få adgang til at høre sprog, deltage i samtaler om verdenen og at opdage størrelser, former og mønstre.

Skolegang er nødvendigt i et komplekst samfund

Vi har således brug for at lære, fordi vi er kulturelle væsener. Som art er vi mennesker bestandigt i færd med at udvikle nye redskaber, teknologier og kulturelle artefakter. Det forudsætter skolegang, uddannelse og formidling at forstå og udvikle kultur og samfund. Det er historisk nyt, at så mange børn og unge går så meget og så længe i skole, som de gør i dag. Det skyldes blandt andet de store krav til at kunne mestre stadigt mere komplekse redskaber, teknologier og kulturelle artefakter. I skolen får barnet tid til at lære på en anden måde end uden for skolen. Der er plads til at eksperimentere, til at lege og til at fordybe sig på en helt anden måde, end hvis man lærer som del af en igangværende produktion.

Skolen er et særligt sted at lære

Suspension er en betingelse for læreprocesser i skolen. Grundskolen er i den forbindelse et særligt sted at lære noget. Her er barnet i en periode suspenderet fra det almindelige liv for at kunne indgå i en form for fri udveksling med fortiden og for at kunne blive til som menneske med sigte på fremtiden. Barnet bliver elev og går bogstaveligt talt i skole for at kunne komme ud igen. I skolen sker formidlingen i form af fag. Barnet, som nu er elev, mødersin historie, kultur og natur gennem lærerens formidling og gennem fagene. Barnet møder også de andre børn. Hvis man spørger børnene, er det ganske givet det, der betyder mest.

Tre dimensioner i børns læring og udvikling

Det er på samme tid fantastisk enkelt og kompliceret at forstå barnets læreprocesser i skolen, og ikke mindst hvordan disse driver barnets udvikling. Nedenstående tre dimensioner er et bud på et analytisk redskab, du kan bruge som lærer eller pædagog, når du vil støtte og igangsætte givne lære- og udviklingsprocesser med børn i skolen.

Læreprocessernes retning.
Hvor er barnet på vej hen? Hvor vil det gerne hen? Hvor vil vi gerne have det hen? Som lærer eller pædagog, kan du med fordel nysgerrigt undersøge, hvad barnet reelt er optaget af. Det vil ofte sætte en retning for barnets læreproces, som kan være en anden end den, den voksne er i færd med at udstikke. I skolen sker læreprocesser med henblik på, at barnet skal ud igen. Læreprocesser har altid en retning, og i skolen vil vi noget bestemt med barnets læreprocesser.
Læreprocessernes relation til omverdenen.
Hvor sker barnets læring? Mest i skolen eller udenfor? Hvem hjælper barnet? Hvem gør ikke? Hvordan er det for barnet at bevæge sig fra hjem til skole og tilbage igen? Er der noget i den bevægelse, der gør det svært for barnet at lære? Som lærer eller pædagog kan du med fordel hjælpe barnet i bevægelsen på tværs af skole og hjem og måske også i oversættelsen af de forskellige værdier, der for nogle børn er på spil i den bevægelse. Hvis skolen vil et, men hjemmet måske i realiteten vil noget andet, så kan det blive svært for barnet at være pendler på tværs.
Læreprocessernes mekanismer.
Hvad gør vi for at sætte læreprocesser i gang og holde dem på sporet? Sker det bedst via undervisning? Hvilken undervisning er eller vil være mest fordelagtig på hvilke tidspunkter? Bruger vi feedback på den rigtige måde i forhold til opgaven? Drager vi omsorg for barnet, så det kan trives og lære? Skal vi ud på græsplænen for at lære matematik eller ind i billedkunsttimen?
Det er meningsløst blot at konkludere, at barnet har brug for feedback for at lære. Det, du som lærer eller pædagog skal være nysgerrig på, er for eksempel, hvilke former for feedback der virker hvordan, hvornår og på hvilke måder? Lærere og pædagoger kan med fordel nysgerrigt undersøge egne idealer eller ideer om, hvilke læringsmekanismer der er mest virksomme. Måske er det nogle andre end dem, du tror.

Afrunding

Børns udvikling sker ikke i samme tempo, og de har brug for at møde betingelser for lære- og udviklingsprocesser, der respekterer dette. Samtidig er skolen et særligt sted at lære noget. Som lærer og pædagog er det lige præcis denne spændstighed, man navigerer i hver eneste dag. Læreprocessers retning, deres relation til omverdenen og de virksomme mekanismer er det, der skal være opmærksomhed på. Der findes ikke en teori eller et værktøj, der virker. Det er læreren eller pædagogen, der medskaber den pædagogiske realitet.

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af cand.psych., Ph.d., Professor, Lene Tanggaard, Institut for Kommunikation og Psykologi, Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet.

Artiklen er udviklet i samarbejde med en redaktionsgruppe på DPU (AU), der har kvalitetssikret teksten ved at inddrage undervisere på grundskoleområdet i gennemlæsning og kommentering.

Artikel