Forløb

Rundt om mælkebøtten

Mellemtrin: Dette forløb tager udgangspunkt i det virkelighedsnære, mælkebøtten, og dennes livsbetingelser og perspektiverer ud til andre planters livsbetingelser.

Forløbet er henvendt til 3.-4. klasse.
Anslået tidsforbrug: 12 lektioner.

Dette forløb sætter fokus på, at eleverne skal opbygge deres undersøgelses- og modelleringskompetence samt deres færdigheder og viden inden for planteliv. Dele af forløbet sættes ind i den didaktiske metode “Nysgerrigpermetoden”, hvor der er vægt på undersøgelseskompetencen.

 

Forudsætninger, form og indhold

Forløbets fokus er, at eleverne skal reflektere over, undersøge og formidle planters livsbetingelser og formeringsstrategier. Forløbet bygger videre på færdigheder og viden, eleverne har tilegnet sig efter 2. klasse (organismer og undersøgelser i naturfag). Der tages i forløbet udgangspunkt i Nysgerrigpermetoden.

Nysgjerrigper-metoden 
Ifølge denne metode skal elevene selv finde frem til en problemstilling, som de formulerer hypoteser til. De skal i fællesskab udvikle, udvælge og gennemføre undersøgelser for at indsamle data og teste deres hypoteser. Resultaterne vurderes, eleverne opsummerer og konkluderer, og afslutningsvis præsenterer de projektet for andre. Metoden er en forenklet udgave af hypotetisk-deduktiv metode. 
Læs mere om metoden og find ideer til træning af metoden her: www.nysgjerrigpermetoden.no (OBS. Siden er på norsk).

Det kan være en fordel at have trænet metoden med eleverne på forhånd. Denne træning beskrives på hjemmesiden. Metoden giver eleverne en god fornemmelse af undersøgelseskompetencen, idet metoden lægger vægt på fem elementer:

  1. Det undrer jeg mig over.
  2. Sådan vil jeg undersøge det.
  3. Ud og undersøge.
  4. Det fandt jeg ud af.
  5. Fortæl til de andre.

Fem faser
Forløbet er sammensat af flere faser, der har mælkebøtten som omdrejningspunkt. Der tages udgangspunkt i en virkelighedsnær oplevelse, hvor eleverne skal ud og føle, dufte, se og undre sig over mælkebøtter i naturen. 

  • Opstart, undring og interesse, simple forsøg
  • Besøg på planteskole - åben skole
  • Laboratoriehold - arbejde med Nysgerrigpermetoden
  • Opsamling og faglig viden
  • Evaluering - hvad ved vi, og hvad vil vi mere vide?

Forløbet veksler mellem undervisning for hele klassen og undervisning i hold. Forløbet giver mulighed for at komme vidt omkring: Eleverne kan opstille undringsspørgsmål, tage hul på hypotesedannelsen, besøge en planteskole og lave feltarbejde i naturen. Indimellem kan alle i klassen foretage med de samme undersøgelser, andre gange kan eleverne arbejde i laboratoriehold med deres egne undringsspørgsmål og designe egne undersøgelser.

 

Tilrettelæggelse

Forløbet gennemføres bedst i forårsmånederne, hvor der er mange mælkebøtter. Forløbets 12 lektioner kan med fordel slås sammen og afvikles som en temauge eller i blokke af hele undervisningsdage. Forløbets længde kan kortes ned, hvis turen til en planteskole eksempelvis fravælges.

    Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

    • Hvordan skal opstartsfasen med en undringstur tilrettelægges?
    • Skal vi besøge en planteskole?
    • Skal eleverne arbejde med bestemmelsesnøgle? Og hvordan skal denne i givet fald introduceres?
    • Hvordan skal tidsfordelingen væres imellem de fem faser?
    • Hvordan guides og vejledes eleverne bedst i fase 3, hvor der arbejdes med Nysgerrigpermetoden?
    • Hvilke krav skal der stilles til elevernes formidling af deres resultater?

     

    Forløbets opbygning

    Forløbet er inddelt i fem faser:

    1. Opstart, undring og interesse, simple forsøg
    Det er ofte meget motiverende for eleverne at tage udgangspunkt i et virkelighedsnært emne, de selv har erfaringer med. Forløbet kan derfor med fordel startes med en undringstur. En undringstur kan være en tur til et sted med masser af mælkebøtter, hvor eleverne kan ligge på marken, mens de mærker og dufter mælkebøtterne og undrer sig.

    Herunder gives ideer til aktiviteter i opstartsfasen:

    Ideer til undringstur

    • Eleverne kan hver især tage mindst ét undringsspørgsmål med tilbage til klassen. På skole kan eleverne notere det spørgsmål, de undrede sig over, ned i deres logbog. Husk gerne eleverne på, at ingen spørgsmål er dumme eller forkerte - man kan undre sig over alt.
    • På turen kan eleverne også prøve at bruge en bestemmelsesnøgle med mælkebøtten. Dette kan gøres i grupper, mens I er ude i felten - du kan som vejleder cirkulere mellem grupperne, så de alle kommer i mål.

    Opstart med mindmap 

    • Eleverne kan i grupper lave et mindmap over, hvad de ved om mælkebøtten, eksempelvis udseende, behov, måde at formere sig på mm.
    • God inspiration vil være,  at der i lokalet er en lang række af rekvisitter, der er relateret til mælkebøtten, eksempelvis indsamlede mælkebøtter i forskellige stadier, bøger med mælkebøtter, billeder af mælkebøtter, atlas og modeller af blomster.
    • Eleverne kan tegne deres mindmap på plancher, der hænges op i klassen. Plancherne kan genbruges til opsamling/evaluering i slutningen af forløbet.

    Forsøg med væske og planter

    • Der kan sættes forkus på planters sugekræfter ved forskellige forsøg, Eksempelvis kan en hvid blomst sættes i vand med frugtfarve. Når blomsten har stået i det farvede vand i et par timer, ses det, at farven trækker op i de hvide kronblade på blomsten.
    • Der kan også arbejdes med strimler af køkkenrulle, der kan suge vand fra et vandglas over i et andet. Se mere på siden Nysgjerrigpermetoden.

    Forsøg med fotosyntese

    • Forsøg med fotosyntese kan varieres, alt efter hvad eleverne selv vil undersøge. Introducer eksempelvis hypotesebegrebet med udgangspunkt i spørgsmålene: Hvilket forsøg vil eleven lave, hvorfor vil eleven lave lige præcis det forsøg, hvad tror han/hun der vil ske?
    • Et simpelt forsøg kan være at lade en plante vokse i mørke (en mørk kasse), en i lys i vindueskarmen og en i en kasse med hul i. Eleverne kan lave et planteforsøg hver, men det anbefales at sikre, at der samlet i klassen er et bredt udvalg af forsøg, så resultaterne kan danne grundlag for en fin diskussion og opsamling.
    • Tal gerne med eleverne om forsøgsbetingelserne: At der kun skal være én variabel - lyset. Ellers skal planterne behandles ens - vandes med lige meget og på samme tid, have samme gødning og så videre. Eleverne kan skrive i deres logbøger, hvornår og hvordan de har passet deres planter.
    • Eleverne kan også arbejde med at notere observationer ned, og et par gange om ugen kan de derfor notere de i deres logbog, hvilken udvikling planten har været igennem.
    • Når forløbet er slut, kan eleverne bruge deres notater til at be- eller afkræfte deres hypotese.

    Forsøg med kartoffelspiring

    • Eleverne kan lægge hver en kartoffel i en mørk kasse. De kan notere deres hypotese i deres logbog ud fra spørgsmålet: Hvad tror de, der vil ske med kartoflen hen over tid?
    • Kartoflen kan ligge i den mørke kasse under hele forløbet, og eleverne kan en gang om ugen notere, hvad der sker med deres kartoffel. Eleverne kan også tegne deres observationer og lave modeller af kartoflens udvikling.
    • Sidst i forløbet kan eleverne samle op på deres notater - holdt deres hypotese?

     

    2. Besøg på planteskole 
    Måske ligger der er en planteskole i gå- eller cykelafstand fra skolen? Hvis det er muligt at besøge en planteskole, kan I lave en aftale med planteskolen om at se og opleve et bredt udvalg af blomster. 

    Formålet med besøget på planteskolen kan være, at eleverne skal opleve:

    • En stor variation af planter - etårige, flerårige, nogle med flotte blomster, sukkulenter, orkideer mm.
    • En snak med en ansat på planteskolen om formeringsstrategier. En medarbejder kan have valgt en række eksempler ud og fortælle eleverne om, hvorfor denne blomst/plante ser ud, som den gør - hvad er dens formeringsstrategi?
    • At dissekere en tulipan.
    • At gå en tur rundt på planteskolen og få lov til at undre sig - hvorfor ser planterne ud, som de gør? Det er en god ide at motivere dem til at bruge faglige ord som et-årige, flerårige, knop, stængel, blad, blomst, støvdrager, støvfang og så videre.

     

    3. Laboratoriehold - Nysgerrigpermetoden 
    Denne del af forløbet sættes ind i det didaktiske koncept Nysgerrigpermetoden. Eleverne kan arbejde sammen i laboratoriehold, og der kan tages udgangspunkt i nedenstående plan:

    • Eleverne kan i deres laboratoriehold vælge undringsspørgsmål, de ønsker at undersøge. De kan tage udgangspunkt i de undringsspørgsmål, de har skrevet i deres logbøger, og holdet kan vælge de mest interessante spørgsmål ud. Ud fra dette arbejde, kan der laves en hypotese.
    • Hvilke undringsspørgsmål eleverne vælger ud, kan der ikke siges noget om på forhånd. Det vigtige er at guide eleverne, så deres undringsspørgsmål bliver skarpt og realistisk. Det skal være et spørgsmål, der kan testes.
    • Eleverne kan designe forsøg, der undersøger deres hypotese og laver en forsøgsplan. Læreren kan fungere som holdenes guide og vejleder i forhold til at få udarbejdet en forsøgsplan.
    • Eleverne kan løbende opsamle deres resultater i deres logbøger.
    • De kan afslutningsvis forberede en formidling af deres resultater.

    Eksempler på undringsspørgsmål og forsøg:

    • Hvad spiser en mælkebøtte? Og hvor meget skal den have at spise?
      Eleverne kan guides til at lave forsøg med fotosyntese og lys.
    • Spiser en mælkebøtte gødning? Hvorfor skal den have gødning?
      Eleverne kan guides til at lave forsøg med gødning.
    • Hvordan ser en mælke ud gennem dens liv. Nogle gange er den en grøn knop, så er den gul, og så er den hvid? Hvorfor?
      Eleverne kan guides til at lave en model af mælkebøttens livsstadier. 
    • Hvad hedder alle delene på mælkebøtten? Hvad er hvad inde i den gule blomst, og hvorfor er der hvid væske inde i stænglen? Eleverne kan guides til at lave en model af en mælkebøtten. 
    • Hvorfor laver mælkebøtten en masser “faldskærme”, og hvor langt kan de flyve?
      Eleverne kan guides til at lave forsøg med frøspredning og en model af formeringsstrategi og frøspredning hos mælkebøtten.

     

    4. Opsamling og faglig viden

    I denne fase kan eleverne formidle resultaterne af deres arbejde med mælkebøtterne. Der kan desuden sættes fokus på spørgsmål som:

    • Hvor i verden vokser der mælkebøtter?
    • Hvad kendetegner plantebælterne i forhold til nedbør og temperatur? Eleverne kan arbejde med plantebælter og undersøge, i hvilke plantebælter kan der vokse mælkebøtter og hvorfor.
    • Eleverne kan i hold arbejde med at udvælge fem meget forskellige planter, de synes er interessante. De kan finde inspiration på nettet eller via billeder og andre materialer, der er medbragt til undervisningen.
    • Holdene kan tale om planternes udseende, og hvilke livsbetingelser de mon kræver.
    • Holdene kan forbinde de fem udvalgte planter til de relevante plantebælter.

     

    5. Evaluering - hvad ved vi, og hvad vil vi mere vide?

    I slutningen af forløbet kan der evalueres og samles op på mange måder med udgangspunkt i forsøg og elevernes logbøger.

    • Resultaterne for forsøg (fotosyntese, behov for vand og spiring af kartoffel) igangsat i starten af forløbet kan opsamles på tavlen, og resultaterne kan diskuteres i hold.
    • Et opsamlende forsøg om fotosyntese kan også igangsættes og vises for klassen. Under forsøget kan eleverne notere deres observationer, der kan samles op i klassen, og eleverne kan notere i deres logbøger.
    • Det kan også være en ide at tage en generel snak om: Hvad ved vi nu - og hvad vil vi vide mere?
    • Eleverne kan desuden arbejde med deres mindmap fra starten af forløbet: Er der noget, de vil ændre, hvad ved de mere nu, er der noget, de vil tilføje?
    • Der kan også spørges ind til, om der er nyt stof, eleverne gerne vil vide mere om? Er der undringsspørgsmål, der skal undersøges, eller faglig viden der skal indsamles?

     

    Evaluering

    Evaluering kan ske via aktiviteterne i fase fem. Der kan desuden sættes fokus på elevernes egen oplevelse af forløbets struktur, indhold og deres udbytte, for eksempelvis gennem logbogskrivning.

      Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

      • I hvilket omfang var eleverne i stand til at arbejde med hypoteser, notater, undersøgelser og modellering?
      • Hvordan fungerede de forskellige aktiviteter og tidsfordelingen imellem de fem faser?
      • Hvordan fungerede rollen som guide og vejleder for eleverne i fase tre?
      • Kan erfaringer fra arbejdet med Nysgerrigpermetoden bruges i fremtidig undervisning?

       

      Kreditering

      Forløbet er udarbejdet af Lene Christensen, Det nationale Naturfagscenter, ASTRA

      Siden er opdateret 24. august 2021 af emu-redaktionen
      Rettigheder:

      Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
      Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.