Hvad gør du med affaldet?

Dette forløb lægger vægt på at udvikle et fagsprog i natur/teknologi samt at tale om og blive klogere på begrebet affaldsortering og nødvendigheden af dette. I forløbet arbejdes med sproget i fem faser: Handling, rekonstruktion, transformation, konstruktion og refleksion.

Der inddrages både undersøgelser, film, samtaler og egen tekstproduktion med vægt på fagord og teksttyper. Forløbet forklarer og illustrerer grundlæggende principper for sprogudviklende undervisning i praksis.

Forudsætninger, form og indhold

Det er en forudsætning for gennemførelse af forløbet, at eleverne er vænnet til at være nysgerrige og åbne over for den fysiske omverden, og at de gør brug af alle deres sanser. De må også have erfaring med og forforståelse af begreberne affald og genbrug. Den indledende del af forløbet sigter på, at eleverne gennem samtale med læreren og hinanden opbygger en fælles viden og et fælles sprog med udgangspunkt i deres forforståelse.

Stilladsering handler om, at du som lærer stiller høje krav til eleverne, samtidig med at du støtter dem (blandt andet sprogligt) efter deres behov. Makrostilladsering handler om at sætte elever i sprogbrugssituationer, så de udvikler deres sprog fra hverdagssprog til fagsprog. Mikrostilladsering handler om elevens udvikling af sit sprog i samtale med læreren.

Makrostilladsering kan i forløbet blandt andet ses ved, at aktiviteterne er struktureret efter ”sneglemodellen”, Derewianka (2016). Denne model handler om at lade eleverne udforske, undersøge og beskrive ting i et roligt tempo med henblik på at udvikle deres sprog. I forløbet kan eleverne først beskrive en bestemt handling og og derefter udvikle en evne til at forstå og bruge et fagspecifikt og skriftsprognært sprog. Ved forløbets afslutning er eleverne klædt på til at producere en beskrivende, informerende tekst om genbrug og affald.

Forløbet er opbygget i følgende faser:

• Handling
• Rekonstruktion
• Transformation
• Konstruktion
• Refleksion

Mikrostilladseringen i forløbet er nærmere beskrevet i afsnittet om forløbets opbygning, hvor det tydeliggøres, hvad der sprogligt kan arbejdes med i de enkelte faser i forhold til udviklingen af elevernes sprog gennem samtale. I forløbet kan eleverne desuden mikrostilladseres gennem en række støtteark, der hjælper med at systematisere viden og huske og ordne ord. Nederst på siden findes i lektionsplanens vejledningsafsnit autentiske eksempler på, hvordan læreren kan bruge samtalen som sprogudviklende aktivitet.

Tilrettelæggelse

Forløbet er tænkt som et eksempel på, hvordan et forløb med fokus på sproglig udvikling inden for natur/teknologi kan gribes an og gennemføres. Du kan lade dig inspirere af forløbet og justere det, som det giver mening for dig og din klasse.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

• Hvordan skal grupperne inddeles, og vil du som lærer vil støtte eleverne undervejs?
• Hvilke krav skal der stilles til gruppernes arbejde, fx når der skal udarbejdes en planche?
• Hvordan skal forsøget med nedbrydning af forskellige typer affald organiseres i forbindelse med igangssætning af og opsamling på forsøget?

Forløbet lægger desuden op til, at eleverne selv skal producere en informerende beskrivelse af affald, som de giver hinanden feedback på. Det kan i den forbindelse være relevant at overveje, om de skal give hinanden feedback, og i givet fald hvordan det skal organiseres og stilladseres.

Der er udarbejdet en uddybende lærervejledning til forløbet, som kan tilgås her.

I faget natur/teknologi møder eleverne mange former for tekster, der skal understøtte udviklingen af deres ordforråd og hjælpe dem til at læse, forstå og selv producere tekster.

Du kan læse mere om sprog og tekster i natur/teknologi i artiklen, der understøtter dette forløb.

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i fem faser:

1. Handling

I denne fase kan eleverne opleve og blive inspireret – i et sprog, som ligger tæt på deres eget. Eleverne kan placere forskellige typer affald i rødbedeglas med god havejord og opstille hypoteser over nedbrydningstider. Når handling er i fokus, spiller sproget en mindre rolle for gennemførelsen af aktiviteten. Eleverne kan bruge et kontekstnært hverdagssprog til at tale om, hvad der sker.

2. Rekonstruktion

Her lægges der vægt på den faglige sprogbrug. I denne fase kan stilles større krav til elevernes sprogbrug, da de kan berette om noget, de har gjort og set, sammenlignet med foregående trin, hvor sproget var ledsagende til handling. Eleverne kan fx rekonstruere, hvad de iagttog under nedbrydningen af de forskellige typer affald. I denne fase kan læreren med fordel skærpe de sproglige krav, og fx via input hjælpe eleverne på vej mod et mere præcist og fagligt sprog.

3. Transformation

Nu kan eleverne måske begynde at se faglige mønstre og at generalisere deres viden. Dermed kan denne viden transformeres til mere faglig viden udtrykt i et præcist og specialiseret fagsprog. Nu kan eleverne påbegynde en sproglig udvikling fra konkret til generel, faglig viden, fra situationsafhængig til situationsuafhængig sprogbrug. Dette trin vil ofte strække sig over længere tid, da der er brug for tid og rum til at arbejde med det faglige og fagsproglige stof i forskellige situationer og fra forskellige vinkler.

4. Konstruktion

Dette trin kan have fokus på, at eleverne konstruerer deres viden som en faglig viden ser ud, nemlig som generel viden uafhængig af tid og sted, her i form af en selvlavet film om affald og en selvskrevet tekst om affald.

5. Refleksion

Refleksionen foregår løbende, men der er særskilt fokus på den her. Eleverne kan se tilbage på forløbet i et helikopterperspektiv:

• Hvad de har lært, og hvordan de har lært det igennem forløbets forskellige sprogbrugssituationer?

Evaluering

Gennem forløbet er det muligt at holde øje med, hvor meget eleverne deltager samt udviklingen af deres fagsprog. Gennem dialog kan du observere elevernes sprog, når de deltager i klassesamtaler, makkerarbejde og fremlæggelser. Observationerne kan bruges til at give feedback til eleverne og til at planlægge stilladseringen i de næste aktiviteter.

Fokus for evalueringen i dette forløb kan altså være på elevernes sprog, som kommer til at indeholde flere og flere fagord og stadig flere komplekse konstruktioner frem mod produktion af fælles og individuelle fagtekster. Produktionen går hånd i hånd med udvikling af en stadig mere konsolideret viden, færdighed og kompetence hos eleverne i forhold til at gennemføre undersøgelser i natur/teknologi. De udarbejdede arbejdsark kan støtte den løbende evaluering.

Det er dog ikke kun et spørgsmål om, at eleverne gør noget. Det handler også om, at deres handlinger kombineres med deres sprogbrug og refleksioner over det, de gør, og ikke mindst hvorfor de gør det. I den sammenhæng er arbejdet med sproget, altså mundtlige og skriftlige tekster, essentielt. Eleverne kan løbende få feedback på det, de gør, deres samtale om det de gør og deres refleksioner over det.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

• Hvordan fungerede aktiviteterne og gruppeinddelingen i de forskelige faser?
• Hvordan fungerede den formative evaluering med observationer og samtaler med grupperne undervejs?
• Hvilke justeringer er nødvendige, hvis forløbet/de enkelte aktiviteter skal bruges igen?
• Hvad er det eksemplariske i dette forløb, og kan erfaringerne herfra bruges i fremadrettet planlægning?

Kreditering

Materialet er udviklet af VIA University College og University College Capital (UCC) for Børne- og Undervisningsministeriet på baggrund af forskning om, hvad der styrker tosprogede elevers faglige udvikling. Gennemførelsen af forløbet er afprøvet i samarbejde med faglærere på klasser med tosprogede elever.

Materialet består af i alt 13 forløb til fagene dansk, historie, idræt, matematik og natur/teknologi. Materialet kan anvendes i arbejdet med dansk som andetsprog eller i den fagfaglige undervisning med fokus på sproglig udvikling i det enkelte fag.

Alle 13 forløb findes samlet på emu.dk