Lærervejledning til forløbet Hvad gør du med affaldet?

Forløbet er inddelt i fem faser, der kan gennemføres på 10-12 lektioner. Faserne har fokuser på:

• handling (to lektioner)
• rekonstruktion (to lektioner)
• transformation (fire-seks lektioner)
• konstruktion (to lektioner)
• refleksion (to lektioner).

Herunder præsenteres en uddybende vejledning med forslag til arbejdet i de fem faser.

Fase 1: Handling (to lektioner)

Undersøgelse 1: Forskellige typer affald: Eleverne kan undersøge nedbrydning af forskellige typer affald. Handlinger kan ledsages af bevidst sprogbrugt, og eleverne kan formidle hypoteser i et hverdagsnært sprog under klassesamtale.

Vejledning
Læreren har udvalgt fem forskellige typer affald: Et afgnavet kyllingeben, en plastpose, kartoffelskræller, et stykke pap, og et brugt batteri. Eleverne undersøger med lup de fem forskellige stykker affald, inden de graver dem ned i fem store urtepotter fyldt med god havejord. Potterne kan stilles ved bagvæggen i klassen.

I to ens rengjorte glas lægger eleverne i det ene glas en banan, hvor skrællen er åbnet på halvdelen af bananen, og i det andet glas et par skefulde god havejord og en banan magen til den i første glas. Lågene skrues på og glassene kan stilles på en hylde i klassen.

Læreren inddeler eleverne i seks grupper, der hver får én type affald, de er særligt ansvarlige overfor. Alle elever skal nu give deres bud på, hvad der sker med de forskellige typer affald i løbet af en uge i de fem urtepotter og i de to glas. Efter en klassesamtale, hvor eleverne med lærerens sproglige støtte giver deres bud, skriver eleverne enkeltvis eller i par deres bud ned.

Der er ikke krav om brug af et præcist fagsprog. Læreren ”giver” eleverne et mere præcist sprog. Det kan gøres ved at gentage elevernes bud, men gerne med brug af et mere præcist sprog. Hvis eleven eksempelvis siger: ”Jeg tror, at den banan går ned i jorden med det samme”, så gentager læreren: ”så du tror, at bananer har en kort nedbrydningstid”. Eleverne kan også opfordres til at tegne, hvis det kan støtte deres fastholdelse af deres hypoteser.

Undersøgelse 2: Spørgeguide: Lærer og elever kan udarbejde en spørgeguide til interview om affaldssortering. Eleverne anvender et hverdagsnært talesprog og kan også anvende andre sprog end dansk.

Vejledning
Eleverne og læreren udarbejder i fællesskab en spørgeguide til interview af en person, de kender, eventuelt med udgangspunkt i spørgsmål som disse:

• Hvad hedder du, og hvor gammel er du? 
• Husker du altid at lægge dit affald i en skraldespand? 
• Sorterer du dit affald derhjemme? Hvordan?
• Har du en kompostbeholder? 
• Har du andet at sige om affald og affaldssortering?

Målet med interviewet er, at eleverne bliver opmærksomme på affaldssortering ved at tale om emnet. I denne samtale kan eleverne bruge det sprog, der er mest naturligt for dem. Hvis eleverne har andre modersmål end dansk, kan disse således inddrages.

Den følgende undervisningsgang laver læreren i samarbejde med eleverne en samlet oversigt over de svar, eleverne har indsamlet i deres interviews. Oversigten hænges op i klassen. Denne oversigt kan anvendes i konstruktionsfasen, hvor eleverne har brug for relevante informationer til deres mundtlige og skriftlige tekstproduktion.

Hver undervisningsgang kan afsluttes med, at eleverne skriver i deres fagordbøger. Her skriver eleverne blandt andet deres egne forklaringer på fagordenes betydning.

Fase 2: Rekonstruktion (to lektioner)

Genfortælling af erfaringer fra handlingsfasen, fase 1: Eleverne kan mundtligt og skriftligt gengive, hvad de oplevede og erfarede i fasen ”Handling”. Sproget er stadigt hverdagsnært, men med lærerstøtte skrives en faglig, berettende tekst. Sproget bruges nu til at fastholde og ordne erfaringerne om affald.

Vejledning
Eleverne beretter med egne ord mundtligt i klassen, hvad det var de så og oplevede i fasen ”Handling”. I denne sammenhæng kan foto- og videooptagelser være gode hjælpemidler. Eksempelvis kan eleverne lægge fotos i rækkefølge, så det støtter dem til at fortælle en sammenhængende, berettende tekst.

Eleverne har måske lagt mærke til nye fagord. Det er derfor muligt, at elevernes sprog vil være præget af et hverdagssprog med enkelte fagord. Men læreren skal ikke korrigere - blot støtte og opmuntre eleverne, så alle kommer til at fortælle en sammenhængende beretning. Der kan arbejdes med en skabelon som denne til berettende tekster:

Næste del er konstruktion af en fælles skriftlig berettende tekst, som samler de fleste af de pointer, der kom frem i den mundtlige del. Læreren støtter eleverne sprogligt og fagligt, og kravene til den berettende tekst synliggøres for klassen. Det forudsættes, at eleverne kender teksttypen.

Læreren fungerer som sekretær og modellør ved at skrive klassens fælles berettende tekst på tavlen eller pc. Pointen er, at den oplevelse, eleverne fik i de første undervisningstimer, fastholdes, bearbejdes og synliggøres gennem en berettende tekst. Den berettende tekst er en station på vejen mod den informerende tekst, som alle elever skal producere skriftligt i konstruktionsfasen som afslutning på forløbet. 

Det er vigtigt, at der i beretningen indgår en beskrivelse af de undersøgelsesmetoder, eleverne benytter, eksemplevis brug af lup for at kunne se flere detaljer. Det er også vigtigt, at de får en erkendelse af, at de kan finde frem til noget ved at udføre en systematisk undersøgelse, hvor de på forhånd gætter på udfaldet og derefter ser efter, om de gættede rigtigt (de opstiller en hypotese, som deres undersøgelse kan be- eller afkræfte).

Fase 3: Transformation (fire-seks lektioner)

Sorteringsaktivitet: Sortering af affald, kategoriseringsaktivitet. I transformationsfasen kan eleverne med støtte fra læreren udvikle et mere præcist fagligt sprog. Transformationsdelen rummer tre aktiviteter: Sortering af affald, Henkastet affald og Forsøg med nedbrydningstid. Transformationen handler om at gøre et hverdagssprog mere fagligt og præcist. Aktiviteterne er meget centrale for udviklingen af forløbets fagspecifikke sprog, hvorfor der er afsat mest tid til denne fase. 

Vejledning
Aktiviteten organiseres som gruppearbejde, og hver gruppe får de samme 20 brikker med billeder af forskellige typer af affald, som de skal kategorisere.

Formålet er at eleverne bliver styrket i forhold til deres viden om og brug af sprog om forskellige typer affald, og at de kan sortere affald, alt efter hvilket materiale affaldet er lavet af. Et andet formål er at få alle elever til at deltage aktivt, fordi de i aktiviteten har brug for at lytte og tale med hinanden. Læreren støtter eleverne til at bruge det fagsprog, de har allerede er stødt på, eksempelvis:

• Genbruge, genbrug, genbrugsstation
• Forbrænde, forbrænding
• Nedbryde, nedbrydning, nedbrydningstid, nedbrydelig, let nedbrydeligt/svært nedbrydeligt
• Affald, affaldssortering, grønt affald Farligt affald/ufarligt affald
• Materiale, organisk/uorganisk
• Henkastet affald, kompost, komposterbar.

En indledende aktivitet, der kan stilladsere elevernes arbejde med kategorisering af affald kan være, at læreren præsenterer en køkkenskuffe med et større antal køkkenredskaber og bestik. Eleverne og læreren kategoriserer sammen indholdet i skuffen efter forskellige kriterier: Hvad er de lavet af? Hvilken farve har de? Eller hvad anvendes de til?

Efter denne fælles samtale kan kategoriseringsaktiviteten om affald gå i gang. I grupper skal eleverne vælge deres egne kriterier for kategorisering. Senere i sorteringsarbejdet kan læreren gå ind og støtte eleverne i valg af kategorier, der støtter deres forståelse af, at affald kan sorteres efter, hvilke stoffer det indeholder. Eleverne trækker på skift en brik/ billede og fortæller om det affald, der er på brikken. A fortæller om affaldet, og B stiller spørgsmål til det, A har fortalt. Læreren går rundt mellem grupperne og støtter deres inddeling i kategorier og med et mere præcist fagsprog.

Grupperne producerer undervejs en planche og udvikler den (ændrer kategorier) undervejs. Eleverne er derefter på besøg hos hinanden i grupperne og kommer med et bud på, hvorfor den anden gruppe har kategoriseret brikkerne som de har. En gruppe fremlægger deres forslag til kategorier, mens resten af klassen kommenterer denne kategorisering og kommer med forslag til nye/andre kategoriseringer. Læreren støtter samtalen og fastholder og kvalificerer med fagligt sprog.

Læreren fastholder kategoriseringen med overbegreber og underbegreber og de centrale faglige ord ved at skrive dem på tavlen. Eleverne opfordres til at skrive dem i deres fagordbog. De skal også bruge ordene, når de senere i forløbet skal revidere deres planche i de enkelte grupper ud fra den nye faglige og sproglige viden.

Lytteaktivitet: Film med og uden lyd. mundtlige aktiviteter. Eleverne arbejder med en kort film om henkastet affald på www.affald.dk.

Filmen sætter fokus på henkastet affald på gaden og i naturen og fortæller blandt andet om affaldets nedbrydningstid. Formålet med denne aktivitet er, at eleverne får mere deres viden om emnet affald og genbrug samt en større viden om henkastet affald og om affaldets nedbrydningstid. Aktiviteten er inddelt i tre faser: Før-, Under- og Efter filmen.

Vejledning
Læreren forbereder eleverne på filmen ved at arbejde med spørgsmål, der aktiverer elevernes nysgerrighed (Før-fasen). Herefter ser eleverne filmen to gange, først uden lyd, derefter med lyd (Under-fasen). Først ser eleverne filmen uden lyd for at give mulighed for at gætte på, hvad de tror, der bliver fortalt i filmens lydspor. Lytning er en aktiv proces, der kan styrkes, og i denne aktivitet er det et sprogligt mål at støtte eleverne til at lytte fokuseret.

Eleverne skal ikke nødvendigvis forstå alle detaljer i lydsporet (intensiv lytning), men derimod lytte efter noget bestemt (fokuseret lytning). Første gang de ser filmen (uden lyd) opfordrer lærerentil at bruge andre strategier til at forstå, eksempelvis de billeder og overskrifter, som de bliver præsenteret for i filmen. Anden gang ser eleverne filmen med lyd. Nu er eleverne opmærksomme på, at de skal lytte efter bestemte svar (fokuseret lytning). Måske kender eleverne til at læse med forskellige formål og med forskellige strategier. Her er der fokus på, at også lytning er en aktiv proces, og en proces, man kan bruge til at lære nyt og lære nye ord.

Aktivitet: Opgravning af affald fra første forsøg og produktion af planche: Produktion af oversigtsplanche over forskellige affaldstypers nedbrydningstider med skriftsproget som støtte.

Vejledning
Eleverne graver de forskellige typer affald op og undersøger affaldet nøje med lup. De kommenterer affaldet i forhold til de hypoteser om affaldets nedbrydningstid, som de opstillede i begyndelsen af forløbet.

Herefter følger en lærerstilladseret samtale, hvor elevernes hypoteser i forhold til nedbrydningstid af- eller bekræftes. Ud fra den viden eleverne nu har om nedbrydningstider, producerer grupperne en planche, der viser forskellen i nedbrydningstider på deres ”eget affald”, altså det affald de gravede ned i fasen ”Handling”, og én anden type affald.

Alternativt kan eleverne i fællesskab producere en fælles oversigt over alle de forskellige typer affalds nedbrydningstider. Eleverne skal bruge deres plancher i næste fase, hvor de skal producere tekster. Plancherne skal derfor være synlige for alle i klassen.

Affaldets nedbrydningstider (beskrivende tekst): Fra filmproduktion/mundtlig i grupper (informerende beskrivende tekst) til individuel skriftlig tekst (informerende, beskrivende tekst).

Fase 4: Konstruktion (to lektioner)

Affaldets nedbrydningstider (beskrivende tekst): Fra filmproduktion/mundtlig i grupper til individuel skriftlig tekst.

Vejledning
Trinnet går ud på, at eleverne først laver to tekster: en lille mundtlig tekst i form af en film om affald og dderefter en tekst om affald

Film: Læreren har eventuelt fundet et eksempel på en film/en modeltekst med, der viser en mundtlig fremstilling om to udvalgte typer affalds nedbrydning. I filmen bruges fagord som organisk, nedbrydelig, sortering, genbrug, forbrænding, men i et mundtligt mere fortællende sprog.

Læreren laver sammen med eleverne et støtteark med kriterier for, hvad en god film om affald er. Det kunne være: Brug af fagord, omtale en ting ad gangen, tale generelt om affald.

Derefter producerer klassen med støtte fra læreren en fælles mundtlig tekst (en slags filmmanuskript) med udgangspunkt i støttearket og den viden, eleverne har fået tidligere i forløbet.

Eleverne skal nu i grupper selvstændigt producere en film om ”deres affald”, og én anden type affald med udgangspunkt i den erhvervede viden. Filmen skal opfylde de opstillede kriterier. 

Tekst: Nu læser klassen i fællesskab en eksemplarisk tekst (en informerende beskrivelse) om affald. Eleverne finder med støtte fra læreren de særlige strukturelle og fagsproglige træk ved teksten.

Ud fra den mundtlige produktion (filmen) og den viden, eleverne har fået ved at læse en modeltekst i fællesskab på klassen, fremstiller klassen i fællesskab en (informerende) fagtekst om affald, nedbrydning og genbrug med udgangspunkt i de affaldstyper, der er blevet arbejdet med. Der kan udarbejdes et skema over informerende tekstertil eleverne, der udformes ligesom skemaet til de berettende tekster (se fase 1)

Læreren støtter sprogligt, og kravene til den informerende beskrivende tekst synliggøres for klassen. Læreren fungerer som igangsætter, sekretær og modellør ved at skrive klassens fælles tekst på tavlen eller pc. Det er vigtigt at huske eleverne på, at kravet til de to tekster (filmen og teksten) er forskellige, at der i skriftsproget forventes større præcisering end i det mundtlige sprog.

Der afsluttes med, at eleverne vælger en affaldstype og individuelt udarbejder en informerende beskrivende tekst.

Fase 5: Refleksion (to lektioner)

Den sproglige udvikling: Eleverne reflekterer over deres sproglige og faglige udvikling i forløbet. Eleverne bruger nu sproget til at tale om sprog og læring

Vejledning
Refleksionen foregår løbende igennem forløbet, men der er særskilt fokus på refleksion i denne fase. Eleverne kigger tilbage på forløbet fra et helikopterperspektiv: Hvad har de lært, og hvordan har de lært det igennem forløbets forskellige sprogbrugssituationer: Fra at vide og bruge sproget på en hverdagsagtig måde til afslutningsvis at vide på en faglig ekspertmåde. Det skal eleverne have bevidsthed om.

Eleverne læser og giver respons på hinandens afsluttende tekster (informerende beskrivelse af affald) ud fra de synlige krav til tekstproduktionen, de opstillede i fællesskab med læreren. Ud over at eleverne forholder sig til slutproduktet, kan det anbefales at bruge tid på at få eleverne til at reflektere over deres læring gennem hele forløbet.

Det kan gøres på mange måder, for eksempel: 

• Tekster og film deles med parallelklassen eller andre autentiske modtagere.
• Eleverne sættes til at reflektere over, hvordan deres film virker på modtagerne, og hvorfor. 
• Eleverne fortæller hinanden, hvad de har lavet i de forskellige aktiviteter.
• Eleverne skal i grupper overveje: Hvad har vi lært fagligt, og hvad har vi lært om sprog i N/T? Hvad for noget sprog skulle vi bruge i de forskellige sprogbrugssituationer?
• Eleverne kan overveje, hvorfor man skal bruge et mere hverdagsagtigt sprog, når man graver affald ned i urtepotter, og hvorfor det skal være et mere fagligt sprog, når man skal lave en informerende film om emnet.  

Kreditering

Materialet er udviklet af VIA University College og University College Capital (UCC) for Undervisningsministeriet på baggrund af forskning om, hvad der styrker tosprogede elevers faglige udvikling. Gennemførelsen af forløbet er afprøvet i samarbejde med faglærere på klasser med tosprogede elever.

Vejledningen er en del af forløbet Hvad gør du med affaldet?