I valgfaget naturfag skal der arbejdes inden for områderne undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation. Der skal også fokuseres på uddannelsesafklaring.

På denne side kan du læse om valgfaget og finde faghæftet med inspiration til din undervisning.

GSK. Valgfag og 10. klasse. Tekst om revidering af Fælles Mål

Fra 1. januar 2025 er både færdigheds- og vidensområder og færdigheds- og vidensmål vejledende. Fagenes formål, kompetenceområder, kompetencemål, opmærksomhedspunkter i dansk, matematik og børnehaveklassen og kanonlister er fortsat bindende.

Fælles Mål, faghæfter, læseplaner og undervisningsvejledninger er ikke opdaterede ift. de nye regler. De gældende Fælles Mål kan findes i Fælles Mål-bekendtgørelserne for folkeskolens fag og emner samt børnehaveklassen.


Fra 1. august 2025 er der ikke længere krav om at udarbejde læseplaner i folkeskolen. Børne- og Undervisningsministeriets vejledende læseplaner kan fortsat bruges af de skoler, der ønsker det.


Revision af Fælles Mål, læseplaner og vejledninger i forbindelse med lovændring fra 2017

Reviderede udgaver af læseplaner og undervisningsvejledninger er tilgængelige i alle obligatoriske fag, emner og valgfag. Revideringen er sket som følge af lovændringen fra 2017, der reducerer antallet af bindinger i Fælles Mål. Undtaget herfra er dog de obligatoriske fag og valgfag i 10. klasse samt det obligatoriske emne uddannelse og job. Lærerne skal i disse fag anvende de eksisterende læseplaner og undervisningsvejledninger.