Artikel

På besøg til prøven i musik

Få inspiration til valgfagsprøven i musik. Artiklen giver et eksempel på et prøveforløb, hvor eleverne arbejder med sammenspil på andre måder end i traditionelt popsammenspil. 

Intentionen med denne artikel er at vise eksempler på prøveforløb i valgfaget musik Eleverne har i løbet af 7. og 8.klasse arbejdet med playlister, stemningsskabende lyd og sammenspil i uformelle læreprocesser. En gruppe på fem har nu skabt deres egne musikstykker “What’s Up?” og “K.R.A.D.S”, som de fremfører til den praktiske prøve.

 

Elevforudsætninger – inden prøven

Eksemplet her tager udgangspunkt i en gruppe på fem elever, hvoraf ingen har sunget eller spillet instrumenter i fritiden. Eleverne lytter til musik i hverdagen og har meninger om musik. Eleverne har lavet logbog i løbet af valgfaget og beskrevet deres arbejdsprocesser og huskenoter til den musik, som holdet har arbejdet med.

 

Områder, som valgfagsholdet har arbejdet med 

I løbet af valgfaget har holdet arbejdet med kompetenceområderne musikalsk skaben, musikforståelse og musikudøvelse. Undervejs har de arbejdet med udvalgte færdigheds- og vidensområder med fokus på spil på enkle instrumenter, viden om notationsformer, kreative processer i digital produktion, fremførelse, komposition, musikhistorie og musikanalyse.

Valgfagsholdet har blandt andet:                          

  • haft læreroplæg om form, instrumenttyper, dynamik, rytme, puls og akkorder 
  • set forskellige notationsformer (becifring, noder, grafisk notation, tegning, symboler)
  • lavet en lydsamling og løbende lagt lyde ind
  • genopfrisket, hvad de har arbejdet med, i valgfaget, i den undervisningsbeskrivelse, som læreren har udarbejdet.

 

Den praktiske prøve – gruppens egne musiknumre 

Gruppen på fem elever fremfører to musiknumre til prøven. De har selv fundet på titler og rappens tekst.

 

1. Lydkompositionen “What’s up?” 

(2.40 minutter)

Kompositionen har tre dele: 

1. Digital lyddel – indspillet før eksamen. Lyde: fra klassens lydbank

2. Live-del – eleverne spiller live samtidigt med deres digitale lyddel 

3. Elevernes eget selvopfundne grafiske partitur

Gruppen har opstillet disse rammer for deres komposition:

  • Form: Kompositionen er lavet ud fra berettermodellen, som eleverne har haft om i dansk.
  • Stemning: mystisk, inspireret af et foto af et sunket skib.
  • Lydgivere/instrumenter og mikrofoner: Vand i flasker, som hældes/skvulper/drypper/pustes i, mystiske stemmelyde, el-guitar med effekter, spooky synthesizer-lyd.
  • Ingen fast puls – kun pulserende klangflader.

 

2. Bandnummeret “K.R.A.D.S”

(3.20 minutter)

Forbogstaverne på gruppemedlemmernes navne. Nummeret spilles live.

De fire forskellige toner i A-stykket fletter sig roligt ind og ud imellem hinanden som små mønstre. I B-stykket (rap) afspiller eleverne et indspillet tromme- og bas-groove. 

Gruppen har opstillet disse rammer for bandnummeret:

  • Tekst-tema: magtesløshed.
  • Instrumenter: to xylofoner, synthesizer, klaver, guitar, rap
  • Form: ABA.
  • Puls: ingen i A-stykket - kun gentagne tonemønstre. Puls i B-stykket
  • A-stykket: fire toner fra fodboldsange
  • B-stykket: eget indspillet tromme- og basgroove til rappen 

 

Den mundtlige prøve 

Herunder gives fem eksempler på prøveforløb – ét for hvert af de udvalgte færdigheds- og vidensområder i valgfaget musik.

De fem eksempler skal vise, hvordan elevernes musiknumrene “What’s Up” og “K.R.A.D.S” kan indgå i den mundtlige del af deres prøve. Gruppen viser deres selvopfundne grafiske partitur og logbøger og forklarer om roller, instrumentvalg, samarbejdet og fremførelsen.

 

  • Gruppen synes ikke deres egne musiknumre i stil og lyd minder om popmusik de oplever i koncerttilbud og talentkonkurrencer. I starten lå “What’s Up” langt fra deres musiksmag. 
  • Gruppen fortæller, hvad der tændte dem i arbejdsprocessen
  • Gruppen har tjekket nærmiljøet, danske spillesteder og komponister/kunstnere. Få arbejder med lyd på den måde. De perspektiverer til gennemgået musik og til Else Marie Pade og John Cage.
  • De medbringer eksempler på lydarbejde til film, computerspil og podcast.
  • De konkluderer, at lydkompositioner oftest er en lille nørdet niche i musikbranchen. 

 

 

  • Gruppen beskriver egne musikoplevelser, sang ved fodboldkampe og nydelsen ved deres yndlingsmusik. De nævner typiske poptræk som akkorder, rytme, instrumenter og form. Yndlingsnumrene står i kontrast til deres egne to musiknumre. 
  • Gruppen fortæller om skabelsesprocessen, deres modstand i starten og diskussioner om: “Hvad er god lyd?”. 
  • Gruppen beskriver, hvordan har de eksperimenteret, fundet lækre lyde og arbejdet med et klangunivers uden puls og akkorder. 
  • Gruppens inspirationskilde: et foto af et sunket skib. De giver eksempler på komponister, som er inspireret af tekst og foto.
  • De har meninger om musikoplevelser, musiksmag og fortæller om egne playlister
  • Gruppen fortæller om deres tekst, oplevelsen af magtesløshed og giver eksempler på musik med samme tema.

 

 

  • Gruppen beskriver ligheder og forskelle mellem deres musiknumre og musik fra to andre musikhistoriske perioder. 
  • De fortæller, at “What’s Up” ikke har puls og rytme og nævner komponister og bands, som enten har tydelig puls og rytme eller ikke har. De nævner deres yndlingsrappere og emner. De inddrager viden fra et tværfagligt forløb i dansk, engelsk og musik.
  • Gruppen viser deres grafiske partitur og nævner forskellige måder, som musik er overleveret på gennem tiden. 

 

 

  • Gruppen har undersøgt forhold omkring rettigheder, digitale platforme, medier, hvis de vil udgive egne musiknumre. De har taget stilling til, hvordan og hvad de vil kommunikere gennem musikken, hvis “What’s Up” skal bruges som baggrundslyd til en film. De er ikke enige. De har meninger om musikoplevelser, musiksmag og musikbrug efter arbejdet med playlister.
  • Gruppen viser deres grafiske partitur, taler om notationsmåder som guitarhero og graphical score fra Beethovens 5. symfoni
  • De fortæller om den tekniske udvikling fra de første optagelser af lyd, radio, kassettebånd, DVD og til musik i medier i dag.

 

 

Gruppen analyserer elementer fra deres egne musiknumre:

  • Form, groove, puls/ fravær af puls, akkorder/ fravær af akkorder, melodistumper på fire toner/lange melodier, klang fra mærkelige lydgivere/stemme, dynamik. 
  • De fortæller, hvad de vil udtrykke og nævner anden musik med et “mystisk” udtryk og stemning. 
  • De nævner stemninger i deres yndlingsmusik og peger på ligheder eller forskelle i forhold til deres egne numre
  • Gruppen viser deres grafiske partitur og taler om notation: hvordan kan man fortolke, forstå eller videregive musik på skrift?
Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.