Eksempel fra praksis

Inspiration til sammenspil

Der er mange måder at arbejde med sammenspil på i musikundervisningen. Her præsenteres tre konkrete ideer i form af optakt til sammenspil, fokus på groove og arrangement af sange.

Artiklen præsenterer tre konkrete ideer til, hvordan der kan arbejdes med sammenspil i musikundervisingen.

Eksemplerne udgangspunkt i følgede spørgsmål:

  • Hvad kan du med hele klassen?
  • Hvordan kan du arbejde med groovebaseret sammenspil?
  • Hvordan kan der arbejdes med sammenspil som arrangement af (ældre) sange?

 

1. Optakt til sammenspil – hele klassen

Herunder sættes der fokus på, hvad læreren kan gøre sammen med hele klassen som optakt til sammenspil.

 

Læreren kan for eksempel:

  • Udvælge sammenspilsnummer, materialer eller sange
  • Udpege elementer, alle elever har nytte af at kende, for eksempel form, melodiske passager, karakteristiske rytmer eller breaks. Disse kan øves dem sammen ved at nynne, klappe eller dirigere.
  • Tale om instrument- eller vokal-gruppers roller i nummeret. Der kan sættes fokus på solisten, den bærende basbund eller en lille vigtig figur. Det kan også fokuseres på spørgsmål som: Hvem synger/spiller hvornår? Hvornår er et instrument/stemme vigtig, i forgrunden, i baggrunden, skal give plads for andre?
  • Instruere, synge, spille og eventuelt vise notation til de enkelte instrumenter/ sangere, så alle ved, hvor de kan finde hjælp. Det er muligt at inddrage notation som rytme-/melo-boks, becifringer, grafisk partitur, noder eller instruktionsvideoer.

 

Eleverne kan øve rytmer, breaks og træne motorik ved at:

  • klappe på lår/hænder.
  • spille ”trommer” med kinesiske spisepinde.
  • ”luftspille” (øve bevægelser, blive opmærksom på hvor kraftigt/svagt det skal udføres).
  • finde greb på tangentark (papir med klavertangenter) og få overblik over, hvor toner ligger, hvor mange, hvilke bevægelser m.m.

 

2. Groove/loop/mønster-sammenspil

Dette er et forslag til at arbejde med en kort, overskuelig ”musikstump”, eksempelvis 2-4 takter, som gentages. ”Musikstumperne” går under navne som grooves, loops, musikalske byggesten eller mønstre. Her omtales de som grooves.

Groovebaseret sammenspil handler om, at eleverne arbejder med en lille (ofte ret overskuelig) bid af stof, som de enten selv har opfundet, eller læreren har præsenteret. De kan også have hørt det hørt i fritiden, lånt musikken eller forvandlet den til deres egen. Der kan arbejdes med grooves med hele klassen eller i små grupper. Byt eventuelt roller, når der er overskud, og lad gerne eleverne instruere hinanden.

 

Groovebaseret sammenspil er karakteriseret ved, at alle:

  • har en enkel selvstændig vokal eller instrumental rolle i groovet. Rollerne komplementer ofte hinanden. 
  • gentager deres ”bid” mange gange.
  • kan bidrage med ideer til små variationer i deres ”bid” eller til nye roller/instrumenter/lyde/stemmer, som vokser ud af groovet, hvis nogen spiller forkert. Måske lyder fejlen godt? Fejl er en fin kilde til nyskabelse.

Der kan hentes inspiration i jingler, som er korte musikstykker.

 

Hvorfor arbejde med groove?

  • Ved at gentage et mønster, opnår eleverne teknisk overskud til at fokusere på andet end sig selv. Der er plads til at fokusere på et fælles musikalsk udtryk, lytte til andre, forfine egen bid og opnå mestringsglæde.
  • Det er oplagt at skabe rammer for improvisation - udvælg for eksempel bestemte toner, eller rytmer. Læs om improvisation med børn her
  • Grooves kan ”stjæles” fra eksisterende stof. Det kan være. en interessant byggesten, som forvandles, videreudvikles og gøres til elevernes egen.

Husk at grooves kan opfindes eller arrangeres af eleverne.

 

Opfind egne grooves

  • Brug tilfældighedsprincip (aleatorik) til at finde tre akkorder og tre forskellige rytmer.
  • Noter alle rytmer, dur og mol- akkorder på hver sit kort.
  • Lad eleverne trække et rytmekort og tre akkordkort. Rytmekort og akkorder skal indgå, men det er tilladt at tilføje andre rytmer eller akkorder.
  • Prøv forskellige akkordrækkefølger. Noget lyder mærkeligt, noget spændende, noget genkendeligt.
  • Leg med det på forskellige måder.
  • Gem de gode ideer. Optag dem eventuelt, så I husker dem.
  • Dubler stemmer i akkorderne, så alle har toner og kan spille med på groovet.
  • Tænk i call & respons-teknik, når der skal udvikles stemmer. Nogle ”siger” noget, mens andre har pause.

 

3. Arrangement af sange – i hele klassen og i grupper

Når der skal arbejdes med arrangement af sange, kan der startes med en fælles brainstorm over hvilken sang. Det anbefales at finde en ”slidstærk” sang, som eleverne holder af, eksempelvis en folkevise eller ældre eller nyere fællessang fra Højskolesangbogen.

Herefter kan eleverne lytte til forskellige arrangementer af den udvalgte sang, og der kan laves en brainstorm i forhold til, hvordan de kan sætte deres eget præg på musikken. Skal der måske ændres i stemning, tempo, instrumenter, stilart, tilføjes ny tekst, akkorder eller stemmer?

 

Sådan kan der konkret arbejdes med arrangement af sange:

  • Det skal først afklares, hvilke instrumenter har I til rådighed. Husk at lydgivere (eksempelvis vandlyde, gnidren med avispapir, klir på glas) kan være stemningsskabende.
  • Eleverne kan herefter fordeles i grupper med hver ”sit” vers og frit slag til at præge det.
  • Grupperne skiftes så til at få adgang til bestemte instrumenter. Imens nogle arbejder i musiklokalet, kan andre finde en stille plads (gangen, gården, et ledigt lokale) og afklare, hvordan de vil arrangere deres vers, små-øver rytmer, laver stemningsskabende lyd osv. 
  • Grupperne kan notere deres ideer, så de kan huske dem, for eksempel ved hjælp af ord, egne symboler, tegning, noder eller rytmeboks)
  • Afslutningsvis kan alle mødes og høre hinandens vers.

 

Inspiration

Artikel: Sammenspil i valgfaget musik

Redskab: "Sammenspil – hvorfor, hvordan, hvad og hvem?”

Faghæfte for faget musik: Faghæfte med Fælles Mål, Læseplan og Vejledning

 

Kreditering

Praksiseksemplerne er udarbejdet af Signe Adrian, lektor i musik på Københavns Professionshøjskole.

Siden er opdateret 18. februar 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.