KiDM - et projekt om undersøgende matematikundervisning

Denne artikel giver en introduktion til, hvordan projektet arbejdede med undersøgende undervisning i matematik, og et overblik over, hvilke resultater der kan opnås ved at arbejde med undersøgende undervisning.

Baggrund

Projektet KiDM, som står for ”(Bedre) Kvalitet i dansk og matematik”, blev gennemført i perioden 2016-18. Projektet var både et udviklingsprojekt, hvor der skulle udvikles undervisningsforløb, og et forskningsprojekt, hvor der skulle forskes i, hvad der kvalificerer undersøgende matematikundervisning. Indsatserne i projektet blev gennemført over tre perioder af hver et halvt års varighed fra efterår 2017 til efterår 2018. Der deltog 45 forsøgsskoler med samlet 143 klasser på 4. og 5. klassetrin.

Undersøgende undervisning har effekt

I projektet blev der udviklet en elevtest, som indeholdt både en begrebstest og en kompetencetest. Elever fra indsatsskoler og kontrolskoler udførte denne test før og efter interventionen. Resultaterne af denne test var:

• At undersøgende undervisning har en signifikant positiv effekt på elevernes matematiske begrebsforståelse. Effekten er relativt lille, men positiv.
  
  
• Undersøgende undervisning har muligvis en positiv effekt på elevernes undersøgelseskompetence, men kompetencetesten tydeliggjorde ikke en forskel mellem forsøgsklasser og kontrolklasser. Dette er et overraskende resultat, idet tilbagemeldingerne fra de deltagende lærere i langt overvejende grad beskrev positive resultater. Noget tyder derfor på, at der endnu ikke findes gode evalueringsværktøjer til måling af elevernes undersøgende virksomhed.

Elevernes oplevelser af effekten af undersøgende undervisning

Der blev ligeledes udviklet en elev-survey, som elever fra både indsats- og kontrolskoler også skulle besvare før og efter interventionen. Resultaterne fra denne survey viser, hvordan eleverne oplevede effekten af indsatsen:

• Eleverne oplevede, at de lavede færre opgaver, der lignede hinanden. Indsatsen havde en lille, men signifikant negativ effekt på elevernes oplevelse af at lave ensartede opgaver, hvilket er positivt. Dette resultat passer med, at der i indsatsen blev fokuseret meget på, at eleverne skulle arbejde med mange forskellige tilgange til begrebsudvikling.
  
  
• Indsatsen påvirkede eleverne, så de i højere grad oplevede at få opgaver med mange forskellige løsninger. Dette var netop en vigtig del af indsatsens intention.
  
  
• Eleverne oplevede desuden, at aktiviteterne var sjove og spændende. Oplevelsen af sjove og spændende aktiviteter var markant højere grad end i kontrolgruppen.
  
  
• Eleverne oplevede at have mere medbestemmelse. Effekten af indsatsen på elevernes selvopfattede medbestemmelse viser, at indsatsen har haft en positiv og signifikant effekt på elevernes medbestemmelse. Dette positive resultat kan ses i sammenhæng med, at der i indsatserne lægges op til, at eleverne selv skal planlægge deres egen undersøgelse, at der eksplicit i lærervejledningen beskrives hints til støtte af elevdiskussionerne i klassen. Desuden beskriver lærervejledningen vigtigheden af, at de forskellige løsningsforslag bliver taget op i opsamlingen i klassen.
  
  
• Eleverne oplevede, at de deltog mere i klassediskussioner. Effekten af indsatsen på elevernes oplevelse af deres egen deltagelse i matematik viser, at indsatsen har haft en positiv og signifikant effekt på elevernes oplevelse af, om de deltager i klassediskussioner i matematik, og om de mener, at de oftere begrunder deres løsninger.

Dialogisk undervisning

Generelt har indsatsen i matematikdelen i KiDM-projektet forsøgt at gøre undervisningen dialogisk. Det handler både om, at eleverne skal være mere deltagende i undervisningen, men også at eleverne skal opleve en større grad af medbestemmelse i undervisningen. Dette fremstår eksempelvis tydeligt i et tiltag, hvor eleverne i en modelleringsopgave selv skal planlægge en statistisk undersøgelse med udgangspunkt i en selvvalgt undring. Derfor er det interessant, at projektet også viser, at indsatsen har rykket elevernes opfattelse af medbestemmelse.

Lærernes oplevelser af arbejdet med undersøgende undervisning

Resultaterne fra elevtest og survey passer fint overens med de tilbagemeldinger, der kom fra lærerne fra indsatsskolernes KiDM-indsatsteam. Her gav lærerne udtryk for, at undersøgende undervisning tager tid, da der arbejdes mere kvalitativt end kvantitativt med opgaveløsning. Det kan skabe frustrationer, idet klassen ”når mindre”, men lærerne melder samtidig tilbage, at de oplever, at fordybelsen støtter forståelse, samarbejde og elevernes lyst til at bidrage til undervisningen.

Meldingen fra lærerne var desuden, at eleverne udvikler en større samarbejdsevne, en større metodisk selvstændighed og en øget dialogisk tilgang til løsning af matematiske problemstillinger, når der arbejdes undersøgende med matematik. Desuden bliver eleverne generelt bedre til at stille spørgsmål. Endelig har der også været tilbagemeldinger om, at de sædvanlige elevroller i flere sammenhænge har ændret sig. Eksempelvis har den gruppe af elever, som kaldes lavt-præsterende, udvist stor interesse, viljestyrke og gode undersøgende kompetencer, når de har fået den fornødne igangsættelse. Dette gælder ikke mindst, når der var konkrete anvendelsesorienterede elementer i aktiviteten.

Opsamling

At undervise med en undersøgende tilgang er overordnet målt til at have en positiv effekt på elevernes matematiske læring og arbejdsmåder. Tilgangen kan dog til tider også være frustrerende for læreren, idet den vidende og formidlende lærer her skal afløses af en mere faciliterende lærer, hvilket kan være en svær omstilling. I undervisningsvejledningerne i KiDM fokuseres der meget på, hvor vigtig den opsamlende fase i undervisningen er. Denne fase beskrives også som meget udfordrende for lærerne (se fx Hansen & Jensen, 2019).

Inspiration

Læs mere om hele projektet på kidm.dk

Få konkrete ideer til arbejdet med undersøgende undervisning i matematik: Fem former for undersøgende aktiviteter.

Slutrapport for KiDM-projektet: Sådan øges kvaliteten i dansk og matematik på mellemtrinnet og i udskolingenpå laeremiddel.dk (PDF).

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Lektor ph.d. Dorte Moeskær Larsen, UCL, og Lektor Bent Lindhardt, PHA.