Artikel

Fagteam i matematik

Arbejdet i fagteams kan være med til at opkvalificere matematikundervisningen på den enkelte skole. Denne artikel præsenterer forskellige tilgange til fagteammøder samt ideer til den praktiske gennemførsel.

Formålet med et fagteam er at skabe en ramme for fagsamarbejdet, der giver gode muligheder for faglig sparring og videndeling. Dette kan ske i form af deling og udveksling af undervisningsforløb, eller ved at erfarne lærere kan understøtte nye lærere samt ved at lærere på uddannelse, kurser og konferencer deler den nye viden med deres kolleger. Desuden kan fagteamet udarbejde en strategi for fagets udvikling på skolen.

Det tættere samarbejde mellem matematiklærerne, som et fagteam kan medføre, giver mulighed for en fælles faglig udvikling på skolen. Det kan gøre den enkelte lærer dygtigere og samtidig højne fagligheden i matematik på skolen. Det er dog vigtigt, at det enkelte medlem er interesseret i at indgå aktivt i fagteamet, og at alle bidrager og kommer med input på møderne, så der udvikles en kultur for vidensdeling, sparring og samarbejde i teamet.

Møder med fast struktur

Møderne i fagtemaet kan have en fast struktur, hvor de enkelte faser, indskoling, mellemtrin og udskoling, på skift kommer med punkter og dertil kvalificerer disse punkter. Dette kan være, at et medlem kommer med et oplæg, eller at et medlem har fundet en artikel, der kan diskuteres ud fra, eller måske er der en, der har forberedt en aktivitet. Møderne kan også have en rytme, hvor to lærere hver gang skal komme med et oplæg om et bestemt emne, eksempelvis:

  • Kommunikation
  • Undersøgende matematik
  • Små aktiviteter i undervisningen
  • Bevægelsesaktiviteter
  • Faglig læsning

En del af den faste struktur kan bestå i nogle faste punkter på dagsordenen. Det kan være ”Bordet rundt”, hvor alle kan fortælle lidt om, hvad de lige nu arbejder med i matematik. Her kunne der fint være fokus på et bestemt tema, for eksempel kommunikationen i matematik. På denne måde vil punktet være med til at understøtte en vidensdeling samt fastholde de enkelte lærere i, at der skal arbejdes med et bestemt fokusområde.

Fagteamets sammensætning

Der kan være mange måder at sammensætte fagteamet på, alt efter skolestørrelse, antallet af faglærere og antallet af forskellige fagteams. Et fagteam er ikke en entydig størrelse. Fagteamet kan være:

  1. Alle skolens matematiklærere samlet i et team.
  2. Tre fagteams på skolen – et for begyndertrin, mellemtrin og afsluttende trin.
  3. Mindre gruppe af matematiklærere – måske kun 3-4 personer.

De tre typer fagteams uddybes herunder:

  • Ad.1. Hvis alle skolens matematiklærere samles i et fagteam, er det lettere at få et fælles fodslag i faget. Det er muligt at få diskuteret udviklingen i faget fra indskoling til udskoling, og på denne måde kan indskolingen være med til at forberede eleverne på de krav, der stilles senere i skoleforløbet. Dette kan for eksempel være arbejdet med faglige begreber.

  • Ad. 2. På nogle skoler kan det måske give mening, hvis fagteamet er opdelt efter de enkelte faser. Fordelen ved dette er, at lærerne meget konkret kan diskutere de faglige ting, der vedrører de forskellige aldersgrupper. Det er dog vigtigt, at der stadig er en forbindelse mellem de tre trin. Derfor kan det være en god ide, hvis det er lederen af fagteamet, der styrer alle møderne. Så er der en gennemgående person, der har overblikket over faget.

  • Ad.3. På skoler, hvor der af en eller anden grund ikke kan lade sig gøre at etablere et fælles fagteam, kan der være et samarbejde mellem en mindre gruppe matematiklærere, hvor der så vil være mulighed for sparring og udveksling af gode ideer.

I alle tre tilfælde er det vigtigt, at kommunikationen mellem medlemmerne om ideer, beslutninger, dagsordner med mere foregår på den nemmeste måde, eksempelvis ved oprettelsen af postlister eller grupper i skolens kommunikationsplatform.

Modellen viser, hvor et fagteam kan opbygges med leder, faste medlemmer og ad hoc medlemmer.
© Connie Nielsen, inspireret af Martin Krabbe

Model for opbygning af fagteam i matematik.



Inderst i modellen er det illustreret, at der skal være en leder af teamet. Det kunne for eksempel være skolens matematikvejleder, der får denne rolle. Det er vigtigt, at skolens ledelse bakker fagteamlederen op, og samtidig skal det være en person, resten af fagteamet respekterer og har tillid til. Fagteamlederen skal gerne være en person, der ”brænder” for faget.

Fagteamlederen skal blandt andet:

  • Være bindeled mellem teamet og skolens ledelse.
  • Holde sig opdateret omkring faget, og formidle nye input til fagteamet.
  • Indkalde til møderne og udfærdige dagsorden med aktuelle og relevante punkter.
  • Have ansvaret for mødeafholdelsen og sørge for, at der bliver skrevet referat.

I midten er de medlemmer, der deltager fuldt ud i fagtemaet. Det er de lærere, der deltager i alle møderne. Det er vigtigt med mødepligt, så der ikke afholdes møder med kun er en lille gruppe til stede, da det ellers let bliver denne gruppe, der træffer beslutningerne. Det vil hurtigt medføre, at fagteamet mister det fælles forslag, og der ikke kommer den ønskede videndeling.

Yderst er ad hoc medlemmer. Det er lærere, der også skal deltage i et andet fagteam og derfor ikke kan være fast tilstede til møderne. Det kan også være støttelærere, børnehaveklasseledere eller andre, der har berøring med faget matematik. Hvis disse medlemmer inviteres til nogle møder, kan de også få kendskab og ejerskab til den undervisning, der foregår i matematik. Det er vigtigt, at disse ad hoc medlemmer også er på kommunikationslisten, så de kan følge teamets beslutninger og fokusområder.

Det er vigtigt med et sæt spilleregler for det gode fagteamsamarbejde, eksempelvis:

  • Fremmøde
  • Aktiv deltagelse
  • Overholde aftaler

Organisering

Skolens leder skal sørge for det organisatoriske, eksempelvis:

  • Hvor mange møder skal der holdes i løbet af året?
  • Hvornår ligger møderne?
  • Hvor lange er møderne?

Mødedatoerne bør være i skolens kalender fra skoleårets start. Det er også af stor betydning, at skolelederen tydeligt melder formålet for fagteamets arbejde samt teamets opgaver ud

Eksempel på en dagsorden til et fagteammøde:

Dagsorden fagteammøde den xx.xx.xxxx

  1. Siden sidst (Fagteamlederen orienterer om nye ting, fx nyt fra Børne- og Undervisningsministeriet, nye udgivelser, nyt fra ledelsen mm.).

  2. Bordet rundt (Deltagerne fortæller kort om, hvad de arbejder med i de enkelte klasser eller evt. i den enkelte faser).

  3. Oplæg til et emne (Fælles oplæg om et emne, fx kommunikation. Det er vigtigt, at det ikke kun er lederen, der kommer med oplæg, men at dette går på skift mellem alle medlemmer).

  4. Gruppearbejde omkring emnet (Her kunne lærerne opdeles fasevis eller i grupper, som varierer fra gang til gang. På denne måde får de enkelte lærere diskuteret bedre og flere kommer til orde).

  5. Opsamling (Fremlæggelse fra grupperne, opsamling og aftaler om, hvordan der arbejdes videre med emnet. Måske skal der uddelegeres opgaver til det næste møde. Det er vigtigt, at der også kommer konkrete forslag frem om emnet. Derfor skal punktet også på det næste møde, hvor teamet så kan arbejde med konkrete eksempler).

  6. Evt.

For at synliggøre arbejdet i de enkelte fagteams, kan teamet i samarbejde med PLC præsentere forskellige områder af faget. Det kunne være en udstilling af konkrete materialer, et værksted med forskellige elementer, der kan kodes, eller spil som kollegerne får mulighed for at prøve.

Inspiration til arbejdet i fagteams

Herunder er listet forslag til opgaver, fagteamet kan arbejde med:

  • ”Den røde tråd i matematikundervisningen”: Teamet kan arbejde med overordnede mål som It-strategien, eller der kan arbejdes mere specifik med et enkelt område, eksempelvis: Hvordan kan teamet organisere arbejdet med et dynamisk geometriprogram gennem hele skoleforløbet?

  • De matematiske kompetencer: Medlemmerne kan inspirere hinanden til at arbejde med kompetencerne på alle klassetrin, da mange lærere kan synes, at det er en udfordring at arbejde med disse. De enkelte medlemmer kan på skift have den overordnede rolle med udfoldningen af en udvalgt kompetence. Her bør også præsenteres konkrete eksempler, som teamet kan arbejde med og senere afprøve i egen klasse.

  • Undersøgende matematik: På en søgning i Fælles Mål og Læseplanen for matematik kommer ordet undersøgende frem mange gange. For nogle kan det være en udfordring at gå fra færdighedsorienterede opgaver til en mere undersøgende tilgang. Hvis der i fagteamet kan samles nogle opgaver, der understøtter den undersøgende tilgang, kan det hjælpe en del kolleger. Det er vigtigt, at nogle af opgaverne bliver afprøvet i teamet, inden den enkelte lærer skal bruge dem i egen undervisning.

Find flere ideer til arbejdet i fagteams samt eksempel på en udvidet dagsorden nederst på siden.

Om færdigheder, viden og kompetencer i matematik:

I Fælles Mål er færdigheder, viden og kompetencer centrale begreber. I Faghæftet beskrives og eksemplificeres betydningen af begreberne færdighed, viden og kompetencer i sammenhæng med matematikundervisning. Der er tre idebokse til overvejelser i fagteamet på side 71-75: Find Faghæftet her.

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Connie Nielsen Lærer, pædagogisk konsulent i Aabenraa kommune


  • Matematik Faghæfte 2019: Der mange andre gode ideer til oplæg og diskussioner i fagteamet.
  • Læsning i matematik: Der kan sættes fokus på spørgsmålet: Hvordan skal der arbejdes med faglig læsning i matematik? Alle kan bidrage med velegnede tekster, og teamet kan samarbejde om forskellige små aktiviteter, som kan underbygge den faglige læsning.
  • Lokalets indretning: Sæt eventuelt fokus på spørgsmålet: Hvordan kan lærerne vise, at der også foregår matematikundervisning i klasselokalet?
  • Algoritmer vs. regnestrategier: Med udgangspunkt i Peter Albrekts artikel i tidsskriftet Matematik, Algoritis – når matematikken bliver til trylleformularer og matematikangst, kan teamet diskutere anvendelsen af algoritmer
  • Test og prøver: Der kan arbejdes med udgangspunkt i spørgsmål som:
    • Hvordan kan resultaterne fra National Test bruges bedst muligt i den videre undervisning?
    • Hvilke andre tests bruger vi på skolen og på hvilke årgange?
    • Hvorfor og Hvad bruger vi dem til?
    • Skal vi arbejde med screening af elever i indskolingen?
  • Elever med særlige behov: Teamet kan diskutere, hvordan skolen understøtter de svage og de dygtige elever?
  • Vikaropgaver: Måske kan fagteamet opbygge en materialesamling som kan understøtte vikarerne, så der kan arbejdes med meningsfuldt arbejde i tilfælde af, at den faste lærer er fraværende?


Albrekt, Peter (2019). Algoritis – når matematikken bliver til trylleformular og matematikangst. Tidsskriftet Matematik

Sillasen, Martin Krabbe (2014) "Skole- og fagudvikling gennem fagteam" Aarhus University [26.8.2014]

skole.skoleporten.dk/sp/file/8f4fe448-11ce-4888-b306-d170e437519c/140826_Skole-_og_fagudvikling_gn_fagteam_MKS-VIA.pdf

Thomas, Illum Hansen (2019) "KiDM – Kvalitet i dansk og matematik" Læremiddel.dk [2016-2019]

http://laeremiddel.dk/projekter/kidm-bedre-kvalitet-i-dansk-og-matematik/


Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.