Forløb

Pastaens time med Timm Vladimir

Som gæstelærer inviterer Timm Vladimir eleverne ind i pastaens verden. Med små film føres eleverne gennem deres egen pastaproduktion, og trivsel og læring styrkes gennem sanselighed og praktisk undervisning.

Forløbet er udviklet til madkundskab.
Forløbet er målrettet elever på mellemtrin og i udskolingen.

 

Hele forløbet kan gennemføres online eller ved fysisk fremmøde på ca. 6 lektioner.
Forløbet kan også opdeles og gennemføres særskilt i miniforløb på 1-2 lektioner.

Forløbet tager udgangspunkt i kompetenceområderne madlavning og mad og måltidskultur. Kompetenceområdet fødevarebevidsthed kan bringes i spil ved at udfolde forløbet med en aktivitet som ”tøm køleskabet i din ravioli”, som en del af udviklingen af elevernes råvare- og fødevarekendskab, ligesom sundhed kan komme i spil ved at have et fokus på valg af råvarer i forhold til sundhed.

Materialet  kan bruges trivselsfremmende i online-undervisning eller ved fysisk fremmøde. Materialet kan bruges individuelt, gruppevis eller i plenum. Det er meningsgivende, og dermed fremmende for elevernes trivsel, at arbejde praktisk og sanseligt med at fremstille et konkret produkt. Forløbet kan også udvides til at arbejde med det æstetiske udtryk og dermed være fremmende for elevernes ejerskab og stolthed.

 

Forudsætninger, form og indhold

I fire videoer med Timm Vladimir møder eleverne Timm som gæstelærer. Forløbet har fokus på, at eleverne skal lave deres egen pastadej og tomatsauce, og de introduceres til grundlæggende teknikker. Timm Vladimir introducerer også til pastaens historie. Forløbet lægger op til, at eleverne med udgangspunkt i viden om pastaens historie og teknikkerne er blevet nysgerrige og motiverede for at lave deres egen pasta og udfolde deres kreativitet.

Det er vigtigt, at organiseringen af undervisningen skaber rum for elevernes egne kreative processer. Eleverne skal have mulighed for at kunne udfolde sig kreativt og meningsfuldt i forhold til egne ideer omkring råvarer og æstetiske udtryk.

Det kan eksempelvis ske via:

  • et valgfrit smagselement til pastadejen
  • fyld til ravioli
  • udskæring og foldning af pasta
  • selve anretningen

For udskolingselever
Med afsæt i tomatsaucen kan elever på valgfaget lave deres egen pastasovs. Det kan gives som en helt åben opgave eller med mere eller mindre stilladsering i form af ingredienser, der skal indgå, eller en bestemt tilberedningsmåde. 

Forløbet kan udvides med et fokus på madspild. Eleverne kan eksempelvis lave en ”madspildsravioli”. Ved virtuel undervisning kan eleverne tage udgangspunkt i de rester, deres køleskab byder på. Ved fysisk undervisning kan der laves en aftale med det lokale supermarked om at aftage råvarer, der skal kasseres.

Tværfagligt samarbejde
Det er relevant at gennemføre forløbet i et samarbejde mellem fagene historie og samfundsfag, hvor omdrejningspunktet kan være madens samspil med historien og kultur: Hvordan er landenes madkultur opstået? Har et lands ressourcer betydning for landets kultur omkring mad og måltider?

 

Tilrettelæggelse

Alle videoer kan findes samlet på denne side - brug linket fra siden, når eleverne skal se videoerne, så undgår de at skulle forholde sig til teksten her på siden.

Der er en fortløbende progression i hver film, men det kan overvejes, hvilke film der eventuelt kan udelades eller deles op i mindre opgaver alt efter sværhedsgrad.

Det er nødvendigt at kende til elevernes forforståelse på området og have en fornemmelse af deres færdighedsniveau, så undervisningen tilrettelægges ud fra dette. Eleverne kan lave et mindmap ud fra ordet pasta, eller du kan udarbejde begrebskort, som eleverne skal sortere i kendte og ukendte begreber. Mindmappet kan give en idé om, hvor eleverne er, og gemmes til brug ved evalueringen. Begrebskortene kan tages frem løbende, så eleverne kan se, om de kan flytte flere kort over i bunken med kendte begreber.

Hvis du ikke kender til elevernes færdighedsniveau fra din undervisning, kan du eventuelt lave forskellige små øvelser med eleverne. Det kunne være snitteteknik, ælteteknik og små smageøvelser.

 

Tilrettelæggelse af online undervisning
Inden brugen af videoerne skal eleverne have adgang de nødvendige redskaber. Timm Vladimir anvender som udgangspunkt gængse køkkenredskaber.

Eleverne skal have en liste sendt ud inden undervisningen, der angiver de råvarer og redskaber, der skal bruges til forløbet. 

Redskaber Ingredienser
  • En kagerulle eller en flaske, der kan bruges som kagerulle
  • En 4 liters frysepose, ziplockpose eller køkkenfilm
  • En sauterpande, kasserolle eller gryde til saucen
  • En stor gryde til at koge pastaen i
  • Et skærebræt
  • En kniv
  • Evt. rivejern til parmesanost

Til pasta

  • 200 gram hvedemel
  • 2 æg
  • Salt

Til tomatsauce

  • Hakkede tomater på dåse eller passata
  • 1 løg
  • 1-2 hvidløg
  • Salt
  • Peber

Andre ingredienser kan også indgå, hvis pastaen eksempelvis laves til ravioli.

 

Er det ikke muligt at sende ingredienser hjem, eller at eleverne henter på skolen, kan eleverne få en før-opgave, hvor de skal undersøge, hvilke ingredienser de har til rådighed og komme med forslag til, hvilke de vil anvende og hvordan. Vær opmærksom på, at der skal ske en afklaring med hjemmet om, hvad der skal foregå i undervisningen, herunder hvilke ingredienser eleverne forventes at skulle bruge.

Eleverne kan også tage en billedserie af deres pastaproduktion eller endelige produkt, som kan deles løbende på eksempelvis en Padlet. Der kan også tages et fælles screenshot med alle elevernes produkter.

Der kan laves differentieringsmuligheder, så alle elever får en succesoplevelse i hjemmet. Eleverne kan foreksempel deles i grupper, der skal lave nogle forskellige pastatyper, eller de kan selv vælge mellem forskellige opgaver.

Det kan overvejes, hvordan der skabes en følelse af ”at være sammen”, når eleverne står i hver deres køkken. Skal der være stop undervejs, hvor eleverne i virtuelle grupper fortæller, viser eller snakker om deres proces? Kan eleverne være sammen to og to i et hjem?

 

Tilrettelæggelse af fysisk undervisning
Forløbet kan gennemføres i faglokale, i et almindeligt klasselokale eller udenfor:

  • Udenfor: Der skal være adgang til et bål, samt overflader, hvor eleverne kan ælte og rulle dejen ud. Overflader kan afdækkes med en medbragt voksdug, så der opretholdes en ordentlig hygiejne. Aktiviteten med pastasovs fra video 3 kan goså laves udendørs, mens der senere laves pasta i fag- eller klasselokale.
  • Klasselokale: Der skal være en varmekilde, eksempelvis en el-kogeplade. Borde kan afdækkes med voksdug.

Det kan overvejes, om aktiviteterne skal udføres individuelt eller i grupper, samt hvordan eleverne kan præsentere deres arbejde løbende til inspiration for hinanden.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

  • Skal eleverne selv se videoerne, eller ser I dem samtidig?
  • Skal den enkelte video deles op i mindre bidder, inden eleverne går i gang med madlavningen?
  • Hvordan kan aktiviteterne præsenteres, og hvordan skal eleverne arbejde med hver aktivitet?
  • Skal eleverne undervejs optage deres øvelser og/eller produkter og sende til læreren, til en anden gruppe eller vise dem i plenum?
  • Skal der være dele af forløbet, hvor eleverne ”sættes fri” - hvor de selv bestemmer, om de vil tilføre pastaen eller sovsen andre ingredienser eller udføre teknik på en anden måde?

Du kan også undervejs have reflekterende samtaler med eleverne om at arbejde i kreative processer:

  • Hvordan husker man undervejs i øvelserne at rette fokus på processen og ikke på produktet?
  • Hvordan fremmer man evnen til at turde være eksperimenterende og prøve sig frem og ikke være bange for at fejle?
  • Hvad gør man, hvis det er svært?

 

Forløbets opbygning

Forløbet er opbygget med en introduktionsfase og tre film, der sætter fokus på pasta, pastasauce samt kogning og anretning.

Video 1: Introduktion

© Børne- og Undervisningsministeriet

 

I den første video møder eleverne kokken Timm Vladimir, som præsenterer sig selv og sin egen glæde ved at lave mad. Han fortæller også om, hvor pastaen kommer fra.

Umiddelbart før eller efter, at eleverne har set denne video, kan der arbejdes med deres forforståelse og præsentation af relevante begreber. 

Det kan eksempelvis gøre ved, at eleverne laver et mindmap, hvor de først skriver alt det, de ved om pasta. Herefter kan de i en gruppesamtale dele det, de har skrevet. Efter samtalen kan de skrive nye begreber og viden ind med en ny farve. Eleverne kan også få udleveret begrebskort. De skal herefter opdele kortene i begreber de kender, og begreber de ikke kender.

 

Video 2: Lav din egen friske pasta

© Børne- og Undervisningsministeriet

 

I denne video bliver eleverne introduceret til, hvordan de kan lave en god pastadej.

Timm Vladimir viser teknikken til, hvordan eleverne får lavet en god pastadej, og hvordan de skal arbejde med den. I videoen skæres pastaen ud til fettucine. Eleverne kan arbejde med flere forskellige typer af pasta, eksempelvis håndrullede, ravioli eller tortellini, afhængigt af elevernes forudsætninger.

Videoen er et godt afsæt for, at eleverne kan gå i gang med at lave deres egen pasta.

 

Video 3: En super simpel tomatsauce

© Børne- og Undervisningsministeriet

 

I denne video bliver eleverne introduceret til, hvordan de kan lave en tomatsauce, og Timm Vladimir giver gode tips og teknikker til arbejdet med saucen.

Det kan overvejes at drøfte med eleverne, om der er grund til at justere i forhold til de teknikker, som vises i filmen. Det kan for eksempel være, at der er særlige opmærksomhedspunkter i forbindelse med at skære løg.

I videoen har Timm blandt andet fokus på tilsmagning, og han fortæller om balancen mellem det søde, sure og salte i madlavningen. I tilsmagning af saucen giver Timm nogle ideer til, hvordan det kan gribes an. Eleverne kan eventuelt give andre eller flere forslag til, hvad saucen kan tilsmages med.

 

Video 4: Kog, anret og spis

© Børne- og Undervisningsministeriet

 

I denne video viser Timm Vladimir, hvordan pastaen kan koges og anrettes.

Timm forklarer blandt andet, hvorfor det er vigtigt, at der er meget vand i gryden, når pastaen koges. Eleverne får også tips til anretning, og det kan give inspiration til deres egne kreative anretninger med et fokus på det æstetiske udtryk.

 

Evaluering

Som en del af den formative evaluering kan der undervejs i forløbet sammen med eleverne drøftes observationer, teknikker og de valg, de tager undervejs. Drøftelserne kan foregå i mindre grupper og refleksionerne kanopsamles i slutningen af hver lektion.

Som afslutning og summativ evaluering på forløbet, eller efter hvert mindre delforløb, kan det drøftes, hvilke faglige begreber og sammenhænge, eleverne er blevet mere fortrolige med. Der  kan med fordel tages udgangspunkt i arbejdet med elevernes forforståelse fra forløbets introduktionsfase, eksempelvis elevernes mindmap.

Du kan overveje følgende spørgsmål til videre refleksion over de valg, der blevet taget i tilrettelæggelsen, observationer fra undervisningen eller refleksioner om fremtidig tilrettelæggelse i forhold til lignende undervisning.

Refleksionsspørgsmålene kan bruges individuelt eller i fag-/klasseteams.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

  • Er der elementer i organiseringen af undervisningen, der fungerede særlig godt, og som kan overføres til andre undervisningssituationer?
  • Hvad fungerede særlig godt i forhold til det kreative og skabende element i undervisningen, og kan det overføres til andre undervisningsforløb?
  • Virkede det særligt motiverende for eleverne, at undervisningen blandt andet bestod af en gæstelærer, der er kendt fra tv i madsammenhænge, og kan en gæstelærer bruges i forbindelse med andre undervisningsforløb?
  • Hvordan oplevede du, at eleverne havde gavn af at skulle arbejde med eget udtryk i undervisningen, og kan det overføres til andre typer undervisning?
  • Hvornår og hvorfor var eleverne særligt motiverede for at inspirere hinanden og arbejde i forløbet?

 

Links til yderligere inspiration

 

Kreditering

Forløbet er udviklet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i samarbejde med Timm Vladimir.