Forløb

På svampejagt

Valgfag: Omdrejningspunktet for dette forløb er en ekskursion til skoven for at sanke svampe og urter. Forløbet kan planlægges som en temadag sammen med den kommunale naturvejleder.

Forløbet er henvendt til undervisningen i madkundskab - valgfag. Forløbet kan med fordel planlægges i samarbejde med naturfag

Anslået tidsforbrug: ca. 6-8 lektioner

Fra midten af august og til slutningen af oktober, når temperaturen er tilpas, og luften har den rette fugtighed, omdannes skovbunden i de danske skove til et appetitvækkende tag-selv-bord med alverdens lækre spiselige svampe. Men man skal passe på, for det er ikke altid lige let at genkende de spiselige fra de giftige.

Formålet med forløbet er, at eleverne tilegner sig viden om og erfaringer med, hvilke spiselige urter og svampe, der kan findes i naturen i efteråret. Gennem forløbet kan eleverne opnå indsigt i skovens biodiversitet og blive bevidste om, hvilke faktorer der har indflydelse på tilgængeligheden af sæsonens vilde urter. Eleverne kan desuden lære om, hvordan de kan anvende naturens resurser i madlavning.

 

Forudsætninger, form og indhold

Forløbet er tænkt som et udeskoleforløb bygget op omkring en temadag, hvor eleverne kan tage på ekskursion til en lokal skov. Udeskole er karakteriseret ved en inde-ude-inde-struktur, hvilket også gør sig gældende for dette forløb.

Forløbet her er en del af det større projekt, Maddannelse i praksis. Læs mere om udeskole i artiklen Hvad er udeskole?.

Når årsplanen for madkundskab udformes, kan den kommunale naturvejleder kontaktes for at arrangere svampeturen og for at aftale en dato, hvor naturvejlederen kan være guide. Læreren kan desuden drøfte med naturvejlederen, hvad de hver især kan forberede inden turen og hvilke forventninger der er til hinanden. Med udgangspunkt i elevernes undren og nysgerrighed, kan klassen sammen med læreren opstille en række spørgsmål som forberedelse til turen. De kan sendes til naturvejlederen i god tid, så han har mulighed for at inkludere spørgsmålene i planlægningen af turen. Måske er der specifikke steder i skoven, der relaterer sig til elevernes spørgsmål, og som derfor er væsentlige at lægge et besøg forbi.

Det faglige indhold på skovturen kan være naturen som spisekammer. Undervisningen kan bestå af læreroplæg og undersøgende gruppearbejde. Fokus kan være på æstetiske oplevelser og kropslige læreprocesser, når eleverne går på opdagelse i skoven. Naturvidenskabelige perspektiver kan også inddrages ved at tale med eleverne om mikroorganismer, bæredygtighed og fødevarer fra det vilde landskab.

Forløbet forudsætter, at eleverne tidligere har beskæftiget sig med bæredygtighedsbegrebet for at kunne reflektere over anvendelsen af naturens resurser og råvarer i sæson. Samtidig lægges der op til, at eleverne har erfaringer med at tilpasse og eksperimentere med grundopskrifter, da ingredienserne kan variere afhængigt af, hvad der sankes på turen.

 

Tilrettelæggelse

I en udeskolesammenhæng kan det være væsentligt at overveje, hvordan skoven som sted kan bidrage til elevernes læring. Hvilke urter og svampe skal eleverne lære at kende og hvordan? Overvej eksempelvis hvordan fagsproget italesættes før og under turen. Der er en række vigtige fagbegreber, eleverne kan tilegne sig gennem dialogen med naturvejlederen og i deres undersøgelser. Eksempelvis lamelsvampe, rørhatte, mycelium, symbiose, skovsyre, biodiversitet, klassificering og så videre.

Det kan også være relevant at reflektere over, hvordan eleverne anvender kroppen og deres sanser i læreprocessen. Hvad kan duftes, røres, høres og ses? Og hvad må smages? Her spiller naturvejlederen en vigtig rolle i at guide eleverne i, hvilke urter der kan spises.

I forbindelse med ekskursionen til skoven kan læreren desuden overveje, hvordan eleverne forberedes på turen. Det kan i forlængelse af ovenstående være en god ide at lave aftaler om: fælles spilleregler, ansvar for materialer, samarbejdet i grupper, fælles samlingssted og vigtige tidspunkter.

Inden temadagen kan læreren tale med klassen om, hvilke forventninger de har til turen og i fællesskab drøfte, hvilke retter med svampe og urter fra skoven, de kunne tænke sig at tilberede. Inden turen kan læreren selv eller i samarbejde med eleverne handle fødevarer og finde opskrifter, så retterne kan tilberedes i faglokalet ved hjemkomst.

Til ekskursionen kan følgende materialer medbringes:

  • Fletkurve
  • Svampeknive
  • Lupper
  • Mobiltelefoner/kamera
  • Vådservietter eller handsker til hænderne
  • Bestemmelsesnøgler.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, inden forløbet gennemføres

  • Vidensopbygning: Hvor meget grundviden skal eleverne have om skoven som biotop, svampe og spiselige urter inden ekskursionen?
  • Hvordan forberedes eleverne på ekskursionen?
  • Hvilke informationer skal sendes til forældre om temadagen? Informationer om madpakker, drikkedunk, påklædning og fodtøj, skoletaske+
  • På hvilken måde skal eleverne samarbejde i forløbet? Hvor store skal grupperne være?

 

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i tre faser. Det er opbygget efter inde-ude-inde-strukturen i udeskole. I de tre faser veksles mellem vidensopbygning, undersøgende og eksperimenterende arbejde samt refleksionsøvelser.

 

Fase 1 - Forberedelse til besøget i skoven

Første del af temadagen kan foregå på skolen, hvor eleverne forbereder besøget i skoven. For at sætte fokus på elevernes forforståelse kan forløbet indledes med en samtale om, hvad de kender til skoven som biotop, og hvad de forventer at finde af spiselige urter og svampe i skoven? Det kan noteres på tavlen og udbygges efter turen. Vis eksempelvis nogle billeder af forskellige typer af svampe, hvor der både er spiselige og giftige imellem. Dette kan fungere som en hjælp til at henlede elevernes opmærksomhed på, at man altid skal være forsigtig, når man sanker i naturen.

Herefter kan læreren tale med eleverne om strukturen for dagen, og rammesætningen kan drøftes med henblik på at lave fælles aftaler. Eleverne kan til sidst inddeles i arbejdsgrupper, hvorefter turen kan gå mod skoven.

 

Fase 2 - Ekskursion til skoven

Anden fase et tænkt til at foregå i skoven, hvor klassen mødes med naturvejlederen. I grupperne kan eleverne få udleveret en fletkurv til at samle urter og svampe i samt en svampekniv. Naturvejlederen kan dernæst give eleverne en guidet tur rundt i skoven, hvor der kan gøres flere stop undervejs - enten på foranledning af naturvejlederen, eller hvis eleverne opdager noget interessant i skovbunden. Eleverne kan indsamle undervejs og stille spørgsmål til naturvejlederen, når de bliver optaget af særlige planter eller svampe. På turen kan naturvejlederen for eksempel fortælle om biodiversiteten i skoven, skovens plante- og dyreliv og om bæredygtigt skovbrug.

Når urterne og svampene til sidst sorteres, kan gruppernes høst gennemgås og godkendes af naturvejlederen. Dette er for at sikre, at der ikke er forkerte planter eller svampe imellem. Herefter kan turen gå hjem til skolen, hvor eleverne kan tilberede retter med de sankede råvarer i skolekøkkenet. Alternativt kan det planlægges, at eleverne tilbereder råvarerne over bål, for eksempel ved en shelterplads i skoven. 

 

Fase 3 - Efterbearbejdning på skolen

Tilbage i madkundskabslokalet kan eleverne gennemgå de sankede råvarer igen. De kan fx tage billeder af råvarerne til senere brug, inden de skal renses og rengøres. Herefter kan klassen lave en smageøvelse med nogle af urterne, eksempelvis skovsyre. Det kan gøres med henblik på at vurdere, hvilke opskrifter urterne kan anvendes til. Herefter kan grupperne fordele opskrifterne mellem sig. Mens eleverne tilbereder deres retter, kan de drøfte, hvilke smage og teksturer råvarerne bidrager med i retterne. På den måde arbejdes der både håndværksmæssigt, analytisk og æstetisk. Eleverne kan nedskrive deres egne opskrifter til de nye retter.

Ideer til retter:

  • Svamperisotto
  • Pasta i svampesauce
  • Svampesuppe
  • Svampetærte
  • Svampeburger
  • Svampesauce.

Alle retterne kan til slut serveres på et fælles bord. Eleverne kan præsentere deres ret og fortælle om, hvilke af de sankede urter og svampe, de har anvendt. Drøft eksempelvis smag, duft og tekstur i retterne.

Mens det fælles måltid spises, kan læreren tale med eleverne om, hvorfor urter og svampe er bæredygtige. I samtalen kan det også være relevant at tale om, hvorvidt eleverne kender til andre råvarer, der kan sankes i naturen på de øvrige årstider.

 

Evaluering

Som afslutning og evaluering af forløbet kan eleverne udarbejde et opskriftshæfte med klassens opskrifter med vilde efterårsurter og svampe. De kan ligeledes lave en oversigt med billeder og beskrivelser af de sankede urter og svampe, eksempelvis i programmet Bookcreator.

Følgende spørgsmål kan anvendes i evalueringen med eleverne:

  • Hvordan smager råvarerne? Surt, sødt, salt, bittert, umami?
  • Hvordan ser retterne ud? Ser de anderledes ud, end de havde forestillet jer?
  • Hvilke teksturer bidrager råvarerne med til retterne?
  • Hvilke metoder og teknikker er brugt i retterne?
  • Hvad ved eleverne nu om råvarer fra skoven?
  • Hvordan kan råvarer fra skoven anvendes i et bæredygtighedsperspektiv?

Der kan efter gennemførelse af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

  • I hvilken grad blev der skabt transfer mellem elevernes erfaringer fra udeskoleforløbet i skoven og aktiviteterne tilbage på skolen?
  • Hvordan fungerede samarbejdet med naturvejlederen?
  • Hvordan bidrager forløbet til, at eleverne oplever sammenhæng mellem bæredygtighed og råvarer fra naturen – her skoven?
  • I hvilket omfang lykkedes det at knytte viden om biodiversitet i skoven sammen med, at høst af naturresurser skal ske på en fornuftig og varieret måde?

 

Kreditering

Udviklet som en del af Børne- og Undervisningsministeriets kompetenceudviklingsindsats Maddannelse, Måltider og Sundhed. Læs mere på projektets hjemmeside, styrkmaddannelse.dk

Forløbet er udarbejdet af Camilla Damsgaard, Lektor ved Professionshøjskolen UCN, Læreruddannelsen i Aalborg.

Siden er opdateret 30. september 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.