Tegn den kristne grundfortællings treklang

Dette forløb tager udgangspunkt i arbejdet med bibelske fortællinger og giver et bud på, hvordan der kan arbejdes med treklangen "liv - død - liv" både i forhold til den store fortælling, altså bibelen i sin helhed, og i de enkelte fortællinger, eksemplificeret i historien om den fortabte søn. Forløbet tager udgangspunkt i tegning og meddigtning, der gør eleverne aktive i læseprocessen og styrker deres generelle læse­ og sprogforståelse. 

Forudsætninger, form og indhold

Bibelens komposition er bygget op omkring en treklang eller en ”hjemme-ude-hjem- komposition” ligesom i eventyr. I eventyret starter handlingen ofte ”hjemme”, hvor der hersker harmoni, fred og fordragelighed. Herefter indtræffer der noget ondt/noget disharmonisk, som en del af et ”uderum”. Dette kan kun brydes ved, at personerne igennem en række grumme prøvelser, ofte med vejledning af diverse væsener, genetablerer harmonien og ender "hjemme" igen.

Således kan også bibelen læses som en fortælling om Guds og menneskets forhold, som starter harmonisk, bliver disharmonisk og med frelsen/tilgivelsen, ved dommedag, ender i en genetableret harmoni. Frelsesfortællingen i bibelen kredser således om, at mennesket kommer af liv, bliver dødelige for til sidst at få livet igen igennem troen på Jesus som sonoffer og ”korsets gåde” - heraf treklagen ”liv-død-liv.” Læreren kan tegne og fortælle lignelsen/historien på tavlen. Efterfølgende kan eleverne få til opgave selv at tegne fortællingen. Det anbefales at være tålmodig og grundig i præsentationen af treklangen. Når først eleverne forstår strukturen, så har de nemlig et godt værktøj, som giver overblik og perspektiv.

Forløbets lægger vægt på at styrke elevernes generelle sprogforståelse og give dem læsestrategier. En måde at arbejde med dette på er ved at præsentere eleverne for opgaver, hvor de skal forudsige, hvad der sker i teksten, omskrive hand­lingen eller omdanne en tekst til en teg­neserie. I sådanne aktiviteter inddrages eleverne i refleksioner over tek­sternes indhold, og de bliver dermed aktive i læsningen. 

Til prøven i kristendomskundskab skal eleverne inddrage et produkt i besvarelsen af deres problemstilling. Her kan en tegning være et godt redskab for nogle elever. 

Tilrettelæggelse

Forløbets grundlæggende pointe om, at livet er godt og går videre på trods af det, som truer det, kan bruges til både store og små elever. Hvis du ønsker at bruge den kristne grundfortællings treklang i indskolingen, så inddrag eventuelt eventyret om Hans og Grethe. Eventyrets fortællestruktur "hjem-ude-hjem" passer fint til en tegne-fortælling.

Inden du starter forløbet op, kan du forberede dig ved at øve din egen tegnede fortælling. Det kan fremhæves, at strukturen fortæller noget helt grundlæggende om bibelens historier. Lav eksempelvis pindemænd og symboler, der visualiserer pointerne og gør dem lettere at huske, og brug tegningen til vertikalt at illustrere synd som en afstand til Gud.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

• Hvilken fortællinger skal indgå til eksemplificering af treklangen?
• Hvordan stilladseres arbejdet med at omdanne en tekst til tegneserie/tegning bedst?
• Hvilke krav skal der stilles til elevernes tegneserier/tegninger?
• Skal historien om Romeo og Julie inddrages, og hvordan skal det i så fald gøres?

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i tre faser: 

1. Bibelen som fortælling
I denne fase kan du som lærer gennemgå den kristne grundfortælling, som et forløb bygget op over en treklang af: Paradis (skabelse) - Fortabelse (syndefald) - Gudsrige (frelse). 

Når du tegner og fortæller, kan du eksempelvis illustre med kundskabens træ, mennesker der arbejder for føden og Jesus som vejen til frelse. Lad efterfølgende eleverne tegne deres egen version af den store bibelske historie efter samme skabelon.

2. Den fortabte søn
Arbejdet med at illustrere den kristne treklang i den lille historie kan tage udgangspunkt i lignelsen om den fortabte søn, hvor lignelsen kan fremhæves som et billede på Gudsriget og frelsen. Det kan være godt at bruge tavlen, så det bliver tydeligt illustreret, at lignensen følger den kristne grundfortællings treklang.

Brug gerne tid på detaljerne: Jøden, der ender som svinehyrde. Sønnen, som vil arve fra sin far, som om han allerede var død. Sønnen, som reflekterer over sit liv og rent fysisk vender om og går hjem (omvender sig). Tegningen kan vertikalt illustrere synd som afstand til Gud, altså som det at være langt væk fra det, som er godt for en selv. 

Efterfølgende kan eleverne tegne deres egen version af lignelsen, som et forløb bygget op over en treklang af: Liv (skabelse) - Død (undergang/synd) - Ny begyndelse (håb/tilgivelse).

3. Shakespeare om død og liv
Hvis I har god tid, kan I sætte fokus på Shakespeares fortælling om Romeo og Julie, der næsten følger den kristne grundfortællings treklang. I Den kristne forkyndelse fra 1983 beskriver Johannes Sløk, hvordan William Shakespeares fortællinger som regel følger den samme struktur (liv - død - liv). Romeo og Julie er en af undtagelserne, for her begynder fortællingen efter bruddet. Familierne ligger allerede i strid ved fortællingens begyndelse. Gængældelse, had og hævn sætte dagsordnen i historien.

Efter en samtale om historien kan eleverne tegne fortællingen om Romeo og Julie, som et forløb bygget op over en treklang af: Liv (skabelse) - Død (undergang/synd) - Ny begyndelse (håb/tilgivelse). Ordlyden af treklangen kan eventuelt ændres til: Orden, kaos og orden. 

Evaluering

Elevernes tegninger kan danne udgangspunkt for en evaluering af deres grundlæggende forståelse af den kristne grundfortællings treklang. Desuden kan observationer og samtaler under deres løbende arbejde med at omskabe fortælling til tegning synliggøre dybden af deres forståelse, og disse kan ligge til grund for et videre arbejde med de bibelske fortællingers indhold.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

• I hvilket omfang var eleverne i stand til at omsætte fortællingerne til tegninger, der udtrykte deres forståelse af emnet?
• Hvordan fungerede arbejdet med de udvalgte fortællinger?
• Blev eleverne undervejs udfordret på deres individuelle niveau?
• Kan erfaringer fra dette forløb bruges i det videre arbejde med bibelske fortællinger?