Forløb

Skabelsen og syndefaldet

Indskoling: Gennem samtale og praktisk-musiske aktiviteter kan der fokuseres på kristne grundbegreber som skabelse og synd samt fænomenet fristelse og arbejde med begreberne ud fra et hverdagsperspektiv. 

Forløbet er henvendt til indskolingen.

Anslået tidsforbrug: Ca. 4 lektioner.

Forløbet tager udgangspunkt i Bibelens fortælling om skabelsesberetningen og syndefaldet, der er er to centrale fortællinger, der både kommer med en forklaring på en tilstand i verden og lægger op til diskussion af de centrale begreber i et hverdagsperspektiv. Igennem forløbet kan der arbejdes med at lytte til, forstå, genfortælle og tale om de to bibelske fortællinger på forskellige måder. Der er desuden fokus på at inddrage elevernes eget perspektiv på begreberne skabelse, forbud, synd og fristelse og sætte disse begreber i relation til elevernes egen verden.

Forløbet tager udgangspunkt i kompetenceområdet bibelske fortællinger.

 

Forudsætninger, form og indhold

Forløbet tager udgangspunkt i Bibelens fortællinger om skabelsen og syndefaldet, og for at give eleverne de bedst mulige forudsætninger for at kunne lytte til og forstå fortællingerne i sammenhæng med Bibelens sprog og opbygning, kan det være en idé at læse op både fra Bibelen og fra en børnebibel.

Forløbet består af tre faser og er sammensat med udgangspunkt i at skabe variation i både undervisnings- og arbejdsformer. Derfor er der lagt op til jævnlige skift af aktiviteter, og i forbindelse med disse skift kan indgå små bevægelsespauser, der sikrer, at ilt og blod til hjernen forøges, så elevernes koncentration kan holde hele timen.

Der lægges foruden kreative og kropslige udtryk i form af tegninger og rollespil også op til oplæsning og samtale. Desuden veksles der igennem forløbet mellem aktiv lytning, samtale i klassen, individuelle opgaver, makker- og gruppearbejde.

 

Tilrettelæggelse

I forløbet lægges op til at fremstille billednotater og små tegneserier, hvilket kræver, at der tages nogle beslutninger i forhold til materialer og tidsforbrug.

Der lægges også op til rollespil. Når eleverne arbejder med rollespillet, behøver de ikke nødvendigvis at huske særlige replikker. De kan genfortælle indholdet i hver scene med deres egne ord. Det kan overvejes, hvordan rollespillene skal fremvises. Det kan være en idé at sætte en tidsramme for rollespillets længde.

For at sikre variation samt fastholdelse af elevernes koncentration kan integration af bevægelsespauser overvejes. 

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

  • Hvad er fordele og ulemper ved brug af digitale og analoge tekster og børnebibel vs. Bibelen?
  • Hvilke arbejdsformer inddrages i forløbet og hvorfor?
  • Hvilke krav skal stilles til rollespillene - hvordan skal grupperne sammensættes, hvor skal de øve, og hvad er min rolle som lærer undervejs?
  • Hvordan kan og skal bevægelsespauser lægges ind i forløbet?
  • Hvordan inddrages elevernes eget perspektiv i klassesamtalerne?

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i tre faser:

1. Skabelsen
Der kan tages udgangspunkt i en oplæsning af skabelsesberetningen i Første Mosebog.

Med en analog bibel er der mulighed for at vise, at disse fortællinger er begyndelsen, men at Bibelen er en stor bog inddelt i mange dele og fortællinger. Teksten kan genlæses med fokus på at forklare svære ord. og der kan tales om, hvad fortællingen forklarer om verden. For at fastholde fortællingens indhold kan eleverne inddele et papir i syv felter og lave et simpelt billednotat, der viser, hvad Gud skabte på de forskellige dage.

Herefter kan der sættes fokus på fortællingen om skabelsen af Adam og Eva. Der kan tales om begreber som skabelse, Kundskabens træ og forbud. Emnet forbud kan eksempelvisa relateres til elevernes egen verden i en samtale om reaktioner på forbud, eksempler på forbud samt fordele og ulemper ved forbud.

2. Syndefaldet
Inden syndefaldsmyten læses, kan ordene synd og syndefald gennemgås. Oplæsning af teksten kan med fordel ske fra en børnebibel, da det det letter forståelsen af handlingen, der kan genfortælles i et lille rollespil.

Inden eleverne deles i grupper til rollespillet, kan fortællingens personer og scener gennemgås, eksempelvis scene 1: Slangen lokker Eva. Scene 2: Eva lokker sin mand til at spise frugten osv. Til sidst kan rollespillene vises i klassen.

3. Fristelse
I denne fase kan der igen trækkes linjer fra fortællingerne til elevernes egen hverdag i samtaler om fristelser. Sæt eksempelvis fokus på slangens roller eller lad eleverne tale om, hvornår de er blevet fristet eller lokket til noget, og hvad de gjorde.

Herefter kan de vælge et af deres egne eksempler og lave en lille tegning eller tegneserie, der kan danne udgangspunkt for en videre samtale om begrebet i hverdags- og samfundsperspektiv.

Evaluering

Rollespillene og tegningerne kan være en del af den formative evaluering. De kan vise, om eleverne har forstået og været i stand til at genfortælle de to bibelske fortællinger. I kan også i klassen tale om, hvordan det var at genfortælle en historie gennem rollespil og i et billednotat.

Som summativ evaluering kan eleverne lave en quiz og byt-øvelse, hvor de forklarer centrale ord og begreber fra forløbet.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

  • Hvordan fungerede oplæsningen af fortællingerne og arbejdet med billednotater og rollespil ud fra de valg, der blev truffet i tilrettelæggelsen?
  • I hvilket omfang lykkedes det at fokusere på både den bibelske fortælling og relationen til elevernes egen hverdag?
  • Hvilke observationer gjorde du dig omkring brugen af de små bevægelsespauser?
  • Kan erfaringer fra denne aktivitet bruges i fremtidig planlægning i forhold til:
    • Organisering af undervisningen?
    • Arbejdet med bibelske fortællinger?
Siden er opdateret 17. februar 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.