Egyptens ti plager – katekisering og udenadslære

Aktiviteten sætter fokus på en religionslektion, som den kunne se ud for de mellemste elever i 1860’erne. Den behandler konkret historien om Moses og Egyptens ti plager, med fokus på udenadslære, som datidens undervisere benyttede sig af.

Der lægges i aktiviteten vægt på kompetenceområdet bibelske fortællinger med fokus på katekisering og udenadslære, som var et centralt redskab til at styrke elevernes paratviden om kristendom i 1800-tallet. Også kompetencemålet kristendom bliver berørt, idet eleverne får indsigt i og forståelse for skolelivet og undervisningsformen i perioden, gennem kendskab til skolens og kirkens tætte forhold til hinanden.

Forudsætninger, form og indhold

Aktiviteten forudsætter, at eleverne læser og forstår Egyptens ti plager og er med på at gennemføre en religionstime som i 1860’erne med udenadslære og overhøring af den læste tekst. Det vil også være en fordel, at de kan reflektere og formulere tanker om forløbet bagefter.

Gennem aktiviteten introduceres eleverne til det, der blev betegnet som skolens vigtigste fag i 1800-tallet, nemlig religion. De får indsigt i og forståelse for skolelivet og undervisningsformen gennem behandlingen af en religiøs tekst, der på denne tid skulle cementere elevernes egen religiøse overbevisning. Herigennem får eleverne en dybere forståelse for kristendommens enorme betydning i skolen og det omgivne samfund. Eleverne får viden om personer og hændelser i bibelhistorien, der blev tillagt betydning i datidens samfund, og aktiviteten lægger op til, at eleverne skal relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til deres eget liv.

Eleverne kan i aktiviteten opleve og reflektere over, hvad det vil sige at lære en religiøs tekst udenad, hvilken effekt det har på forståelsen af teksten, og den relation eleven har til sin religion.

Aktiviteten er inddelt i tre faser: 

• først en introduktion til perioden og skolen og kirkens tætte forhold
• dernæst en gennemgang af fortællingen om Egyptens ti plager
• som afslutning en fælles samtale og refleksion over undervisningsformen. Der præsenteres afslutningsvis ideer til videre arbejde med udgangspunkt i aktiviteten.

Tilrettelæggelse

Aktiviteten tager udgangspunkt i materialer fra siden: skolehistorie.au.dk

Som forberedelse kan læreren med fordel læse de to baggrundsartikler: Gjerløff, Anne Katrine (2014), Skolens udvikling i 1860’erne-70’erne og Rydahl, John (2014), 200 års religionsundervisning – og lidt til. Begge artikler findes på skolehistorie.au.dk under menupunktet ’undervisningsmaterialer’ og fanen ’baggrundsartikler’.

Inden aktiviteten gennemføres kan eleverne spørge deres oldeforældre, bedsteforældre eller forældre, om de kender remsen til Egyptens ti plager. Den blev skrevet af lærer Jeppe Tang Andersen (1828-1904) i bogen Bibelhistorie fra 1865 og lyder således:

”Vand til blod og frøers mængde/ myg dernæst Ægypten trængte/ utøj, pest, og bylders nød/ hagl, græshop, mørke, død.”

Lad eventuelt eleverne læse bogen Det vigtigste fag fra serien Vild med Viden. Kopisider med spørgsmål til denne bog findes i lærervejledningen på side 36-38, som kan downloades gratis på forlaget Epsilons hjemmeside.

Der kan også læses om anskuelsesbilleder og downloades en række gamle anskuelsesbilleder fra perioden, som fortæller historien om Egyptens ti Plager, og som tidligere fungerede som lærerens illustrationer til fortællingen. Endelig kan Egyptens ti plager også findes på skolehistorie.au.dk under menupunktet ’undervisningsmaterialer´ og dernæst faget Kristendom/Egyptens ti plager – katekisering og udenadslære – 4.-7. klasse - Historie og Kristendomskundskab. De ti plager kan også findes på bibelselskabet.dk.

Som udgangspunktet agerer læreren ’lærer fra gamle dage’, men det er også en mulighed at samarbejde med en skuespiller eller en underviser, der er god til at fortælle historier. Det er i den sammenhæng vigtigt at fastholde, at vedkommende er ”skolelæreren” fra perioden. 
Der kan læses mere om materialet på skolehistorie.au.dk i artiklen Hvordan har skolen dannet eleverne gennem tiden? på emu.dk .

Spørgsmål, der kan overvejes, inden forløbet gennemføres:

• Hvordan skal samtiden præsenteres for eleverne, og hvad bør de vide om perioden?
• Hvordan skal eleverne introduceres til skolens og kirkens rolle i perioden?
• Hvordan introduceres eleverne for fortællingen om Moses og Egyptens ti plager?
• Hvordan skal min rolle som lærer være, hvis jeg også skal agere lærer fra 1860’erne? Hvordan skifter jeg mellem rollerne?
• Hvordan sikrer jeg, at eleverne får reflekteret over religionens betydning i skolen og samfundet?

Opbygning

Forløbet er inddelt i tre faser.

1. Introduktion til perioden og emnet

Læreren kan starte lektionen med at introducere forholdet mellem skole og kirke i 1800-tallet. Der kan for eksempel fortælles en levende beretning om, hvordan skole og kirke har været tæt forbundet i Danmark igennem mange år. Læreren kan også fortælle om, hvordan præsten kom og overhørte lærerens undervisning. Tal eventuelt med eleverne om, hvorfor religion var det vigtigste fag i skolen gennem mange år og/eller tal om konfirmationens betydning i 1800-tallet. Eleverne kan reflektere over, at man tidligere faktisk ikke kunne blive gift eller få et arbejde, hvis man ikke var konfirmeret.

Læreren kan eventuelt vise eleverne anskuelsestavlerne 10888 og/eller 10389, der illustrerer Egyptens ti plager. Eleverne kan komme med bud på, hvilken del af fortællingen fra Det Gamle Testamente disse tavler understøtter. Vær opmærksom på, at dette kan være umuligt, hvis de ikke kender historien i forvejen. Eleverne kan beskrive, hvad de ser på tavlen. Tavlerne kan findes på skolehistorie.au.dk - mappe nr. 2.

2. Datidens religionsundervisning gennem repetition og udenadslære

Syng eventuelt en salme. Det kan være en af Grundtvigs eller B.S. Ingemanns salmer. Læreren kan eventuelt finde ideer til dette i undervisningsmaterialet Sang for denne periode. Der kan fortælles eller læses højt af bibelhistorien om Egyptens ti plager. Eleverne kan opremse de ti plage, når de har hørt historien. Lad eventuelt eleverne stå ved siden af bordet, når de svarer på spørgsmålene, ligesom man gjorde i perioden. Eleverne kan også beskrive, hvad de ser på de to anskuelsestavler eller lære remsen: ”Vand til blod og frøers mængde/myg dernæst Ægypten trængte/utøj, pest, og bylders nød/hagl, græshop, mørke, død”. Eleverne kan sige den højt i kor.

3. Fælles samtale om og refleksion over Egyptens ti plager, forløbet og undervisningsformen

Eleverne kan komme med deres bud på, hvorfor man tidligere skulle kunne denne remsen om de ti plager, og hvad den skal minde os om. Læreren kan eventuelt tale med eleverne om begreberne respekt, frihed og straf og lade eleverne sætte disse begreber ind i en sammenhæng i forhold til fortællingen. Eleverne kan komme med deres bud på, hvordan denne fortælling stadig kan være relevant og derved perspektivere budskabet til eksempler fra nutiden. Der kan også tales ud fra spørgsmål som:

• Hvordan oplevede eleverne ’religionstimen’?
• Hvad fængede dem og hvad gjorde indtryk?
• Hvad synes de om undervisningsformen?

Forslag til videre arbejde

Denne lektion kan være opstart på et samarbejde mellem dansk og kristendomskundskab omkring de tre begreber og deres betydning holdt op imod begrebet demokrati. Ligeledes kan læreren, sammen med den lokale skoletjeneste og i et samarbejde med billedkunst eller en lokal kunstner, lade eleverne arbejde med de ti plager billedligt og derefter udstille disse på skolen, i kirken eller på kommunens bibliotek.

Evaluering

I første fase af forløbet kan læreren få et indtryk af elevernes forståelse af emnet gennem samtale og spørgsmål samt små observationer af elevernes koncentration og opmærksomhed. I anden fase kan læreren få et indtryk af elevernes forståelse igennem deres engagement og deltagelse i overhøringen og gennemgangen af Egyptens ti plager. I tredje fase kan læreren få et indtryk af elevernes læring ved at lytte til elevernes refleksioner og overvejelser omkring forløbet.

Der kan efter gennemførelsen af aktiviteten sættes fokus på spørgsmål som:

• Hvordan fungerede den indledende introduktion til emnet?
• Hvilke observationer gjorde du dig omkring elevernes indlevelse i den levendegjorte overhøring i fortællingen om Egyptens ti plager?
• I hvilket omfang var eleverne i stand til at leve sig ind i overhøringen?
• I hvilken grad blev eleverne bevidstgjorte om kristendommens markante indflydelse på skolen i 1800-tallet?
• Kan erfaringen fra denne aktivitet bruges til fremtidige forløb om kristendommens historie og bibelhistorier?

Kreditering

Forløbet er udarbejdet af: Majken Astrup på baggrund af et undervisningsforløb skrevet af pædagogisk konsulent Tina Krogh, som er revideret af pædagogisk konsulent Sara Glahn.

Der findes materialer til mange forskellige fag på skolehistorie.au.dk.